magasinet-rus.dk

Forside Politik National Alkoholbehandling og forebyggelse - hvordan gik det så?

Alkoholbehandling og forebyggelse - hvordan gik det så?

Udskriv

For to år siden overgik ansvaret for alkoholbehandling og -forebyggelse til kommunerne. I den anledning har Misbrugspolitisk Magasin stillet fire politikere fire spørgsmål, som sætter fokus på kvalitet, anonymitet, lovgivning og forebyggelse inden for alkoholområdet.

Alkoholbehandling og forebyggelse - hvordan gik det så?1. Jacob Axel Nielsen (K), minister for sundhed og forebyggelse

Om kvalitet
Sundhedsstyrelsens rådgivningsmateriale til kommunerne skal sikre kvalitet og ensartethed i tilbuddene i alkoholbehandlingen. Det er kun rådgivende, og det er frivilligt, om kommunerne vil følge det. Er det godt nok, og har kommunerne den fornødne økonomi til at følge rådene?

- Jeg vil gerne indledningsvist understrege, at der er grund til at anerkende, at det personale, der landet over dagligt arbejder for at få folk ud af deres alkoholmisbrug, generelt yder en meget stor og engageret indsats. Det er ofte en vanskelig og krævende opgave.

- Jeg forventer mig meget af det rådgivningsmateriale, som Sundhedsstyrelsen har udsendt til alle kommuner. Med det i hånden er det min vurdering, at kommunerne får bedre mulighed for at kvalitetssikre deres indsats på området. Og det vil helt sikkert vaere en stor hjælp, når kommunerne skal vælge, hvilke behandlingssteder, de vil samarbejde med. Det er en håndsraekning til dem, og de får nu langt bedre mulighed for at skille skidt fra kanel og vaelge de bedste behandlingstilbud og fravaelge de mindre gode.

- Derudover indeholder den en lang raekke gode råd og hjaelp til at kvalitetssikre indsatsen, bl.a. i forhold til visitation og god alkoholbehandling. Målet er naturligvis, at det nye rådgivningsmateriale skal tjene som et vigtigt sigtepunkt for den fortsatte udvikling og implementering af kvalitet i alkoholbehandling i kommunerne.

- Udover rådgivningsmaterialet blev der ved de netop afsluttede satspuljeforhandlinger indgået en aftale om, at det bør sikres, at der også fremover er et tilbud om alkoholbehandling til de mest udsatte alkoholmisbrugere. På den baggrund afsaettes 30 mio. kr. om året som et permanent træk på satspuljen til dag- og døgnbehandling for de mest belastede og udsatte alkoholmisbrugere. Midlerne udmøntes som tilskud til kommunerne, og fripladsordningen i dens nuvaerende form fortsaettes således ikke.

- Satspuljepartierne var enige med mig i ønsket om en ensartet høj kvalitet i alkoholbehandlingen og vi blev derfor enige om, at der bør etableres en kommunalt baseret godkendelsesordning og et kommunalt baseret tilsyn med både private og offentlige alkoholbehandlingssteder.

- Jeg har drøftet spørgsmålene med formanden for KL, og vi er enige om at få kvalitetssikret området.

Om anonymitet
Kan brugerne af de ambulante tilbud stadig sikres anonymitet? Og skal de det?

- Jeg mener, at retten til anonym alkoholbehandling er vigtig. For de fleste misbrugere er ikke sociale klienter og ønsker ikke at blive det. Ofte vil borgere, der ønsker at vaere anonyme, vaere folk, der ikke i forvejen er kendt i kommunernes socialforvaltninger. For denne gruppe isaer er det vigtigt, at muligheden for anonymitet foreligger. Hvis ikke denne gruppe mennesker frivilligt går i behandling i tide, vil vi få en lang raekke andre problemer.

- Det er naturligvis vigtigt, at det enkelte behandlingssted forklarer den person, der ønsker at vaere anonym, at det gør det meget vanskeligt for kommunen at tilbyde en behandling tilpasset personens individuelle behov. Her taenker jeg på at inddrage aspekter omkring den enkelte misbruger og hans familie, jobsituation, boligforhold og sundhedstilstand i øvrigt.

Om lovgivning
Alkoholområdet og det øvrige rusmiddelområde har hver sin lovgivning. Skal den opdeling bevares?

- Placeringen af ansvaret for behandlingen af alkoholmisbrug i sundhedsloven (tidligere sygehusloven) og den sociale servicelov er i det vaesentligste historisk betinget. Begrundelsen for, at substitutionsbehandling på stofmisbrugsområdet foregår efter sundhedsloven, er, at der er tale om laegelig behandling. Den social-faglige indsats foregår efter servicelovens regler, idet der er tale om en social indsats.

- Der er gode argumenter for samme opdeling på alkoholbehandlingsområdet, men fra gammel tid har alkoholbehandling vaeret en sygehusydelse efter sygehusloven. Langt størstedelen af den alkoholbehandling, der finder sted, foregår på alkoholambulatorier. I behandlingen anvendes naesten altid en eller anden form for receptpligtig medicin, hvilket kraever laegelig godkendelse i hvert enkelt tilfaelde. Så umiddelbart er det ikke unaturligt, at alkoholbehandling er reguleret i sundhedsloven.

- Jeg mener ikke, at der er behov for at samle alkoholområdet og det øvrige rusmiddelområde under samme lovgivning, og har derfor ingen planer om at søge lovgivningen på området aendret.

Om forebyggelse
Omkring 860.000 danskere drikker mere end den anbefalede genstandsgraense. Der er en raekke dokumenterede muligheder for at daemme op for forbruget. Hvilke tiltag bør fremmes?

- Børn og unge skal have et mere sundt forhold til alkohol. Derfor er jeg optaget af, at unge skal drikke mindre og mere fornuftigt og af at udskyde deres debutalder for at drikke alkohol. Og her ser jeg flere løsningsmuligheder. Lad mig blot naevne nogle af dem:

- For det første er det vigtigt, at idraetsklubber, kommuner, skoler, politiet, diskoteker og foraeldre sammen taenker i nye baner. Jeg tror på, at ”de gode eksemplers magt” er vejen frem, hvis vi vil vanetaenkningen til livs. Gør for eksempel som ungdomsklubben i Grenå, hvor der holdes alkoholfrie fester, hvor de unge strømmer til.

- For det andet kan foraeldreaftaler og samarbejde med skolen i den enkelte klasse også vaere en stor støtte for foraeldrene. Så står man ikke alene med udfordringen. Klare regler for fester blandt elever i en klasse udarbejdet foraeldre og eventuelt skole imellem kan vaere en rigtig god rettesnor og hjaelp for mange.

- For det tredje skal kommunerne på banen. De er en meget vaesentlig brik i det samlede puslespil. Kommunen kan jo også gennem bevillingsnaevnet sammen med blandt andre restaurationsbranchen, skoler og idraetsklubber indgå aftaler om ”ansvarlig udskænkning.

2. Tove Larsen, formand for social- og sundhedsudvalget i Kommunerns Landsforening

Om kvalitet
- Det frivillige rådgivningsmateriale er et skridt i den rigtige retning, og der er helt sikkert meget, som vi i kommunerne kan tage hånd om og allerede har fokus på.

- For det første er reglerne på området ikke gode nok. Vi vil gerne have bedre muligheder for at kunne stille krav til private leverandører af behandlingstilbud. Vi ønsker en godkendelsesordning.

- For det andet kan man ikke haeve kvaliteten afgørende, uden at det koster penge. Hvis vi skal have et højere og bedre serviceniveau, så må der også følge penge med fra staten.

Om anonymitet
- Det er ikke nogen hemmelighed, at det skaber en raekke problemer for kommunerne, at den ambulante alkoholbehandling kan foregå anonymt. Anonymiteten i alkoholbehandlingen bør afskaffes. Det er vigtigt for kommunerne at kunne følge, hvem der er i behandling og hvor, hvis vi skal sikre, at alle modtager et tilbud af en ordentlig kvalitet.

- En afskaffelse af anonymiteten vil blot betyde, at der kommer til at gaelde de samme regler som på det øvrige sundhedsområde. Alkoholbehandlingen vil fortsat vaere underlagt de meget restriktive regler for videregivelse af personfølsomme oplysninger på sundhedsområdet.

Om lovgivning
- KL mener, det er uhensigtsmaessigt, at rusmiddelområdet har to lovgivninger. Det er meget svaert at se nogen fordel ved denne opdeling, som mere er historisk betinget end noget andet. Det er uforståeligt, at hvis man er stofmisbruger, men samtidig skal behandles for et alkoholproblem, så er det efter to forskellige love. Det giver sig bl.a. udslag i, at klager skal behandles forskelligt, at reglerne om egenbetaling er forskellige, osv. Derfor mener kommunerne, at reglerne skal harmoniseres.

Om forebyggelse
- Der er klar dokumentation for, at det at aendre på pris og tilgaengelighed er det tiltag, som virker bedst. Men det er en landspolitisk beslutning, om man vil aendre på det.

- Men det betyder ikke, at kommunerne ikke også har en raekke handlemuligheder for at begraense tilgaengeligheden. Det kan man for eksempel gøre via kommunernes bevillingsnaevn, som har indflydelse på, hvor mange alkoholbevillinger der udstedes. Derudover kan bevillingsnaevnet i samarbejde med politiet kontrollere, om de forskellige udskænkningssteder overholder reglerne. For eksempel kan man kontrollere, at et udskaenkningssted, som ligger taet på en uddannelsesinstitution, ikke laver ”dobbelt op” på torsdage, hvor de unge skal op og i skole naeste dag, og at udskænkningsstederne ikke udskaenker til mindreårige.

- KL anbefaler desuden, at kommunerne udarbejder en politik på området, som både tager højde for kommunen som arbejdsplads og for kommunen som offentlig myndighed.

3. Karl Bornhøft, sundhedsordfører (SF), MF

- Jeg synes, at der nu to år efter, at kommunerne har overtaget alkoholbehandlingen, tegner sig et meget uensartet billede af, hvordan det fungerer i praksis. Jeg havde håbet, at det allerede nu havde givet et løft, men umiddelbart er der tilsyneladende blevet meget større forskel på, hvilke behandlingsmuligheder den enkelte har – alt efter, hvor han eller hun befinder sig geografisk. Det ser ud til, at det også spiller ind, hvor engagerede politikere og medarbejdere der sidder på feltet i den pågaeldende kommune. Om der er nogen, der braender for det dér.

Om kvalitet
- Umiddelbart er det acceptabelt, at kommunernes rådgivningsmateriale kun er vejledende, og at det er frivilligt, om de vil følge det. I hvert fald i første omgang. For rigtig mange kommuner har simpelthen ikke råd til at følge det. Så for dem er det ikke en reel mulighed. Derfor må man først skabe et økonomisk grundlag fra folketingets side, der gør det muligt for dem. Når det er på plads, så er jeg sikker på, at de både kan og vil følge vejledningen.

Om anonymitet
- Det skal fortsat være muligt for den enkelte at vaere anonym i hvert fald et stykke af vejen ind i en behandling. Ellers er der simpelthen for mange, der ikke henvender sig. Om det reelt kan lade sig gøre, kommer i øjeblikket meget an på, hvilken kommune man befinder sig i. Nogle steder er de meget hurtige til at bede om cpr-nummer.

Om lovgivning
- Det er nødvendigt, at lovgivningen på laengere sigt samles under ét, for der bliver flere og flere blandingsmisbrugere. Tidligere var misbrugerne typisk enten alkoholikere eller misbrugere af andre stoffer. Sådan er det ikke mere. Men lovgivningen må ikke samles under ét over hals og hoved. Det kræver et meget grundigt lovforberedende arbejde og et omfattende lovgrundlag.

Om forebyggelse
- Vi drikker alt for meget alkohol i Danmark i dag. Og vi trænger til at få gjort op med den alkoholkultur, der er herskende. I dag skiller man sig jo nærmest ud ved ikke at drikke – det skal være lige omvendt. Jeg mener, man skal sætte ind med alle de instrumenter, man har: Priserne skal saettes op, tilgaengeligheden skal vaere kontrolleret, vi skal forbyde markedsføring af alkohol og hæve aldersgrænsen for køb.

4. Birgitte Josefsen, sundhedsordfører (V), MF

Om kvalitet
- Jeg mener, det er nødvendigt, at det ny rådgivningsmateriale kun er vejledende. Hvis vi får en fastlåst standard, kan man ikke i samme grad tage udgangspunkt i den enkeltes saerlige situation. Og det er vigtigt, at tilbuddene og behandlingen passer ind – både til den enkelte misbruger og til de forhold og tilbud, der nu er i den pågaeldende kommune. Det er jo ikke ens alle steder.

Om anonymitet
- Jeg mener, anonymiteten skal sikres så meget som overhovedet muligt. Ellers er der alt for mange, der aldrig kommer i behandling. I små byer, hvor alle kender alle, vil mange kun henvende sig, hvis de er sikret anonymitet.

Om lovgivning
- Opdelingen er problematisk på nogle områder, men det er også et problem at aendre på det. Jeg tror, det bliver lettere nu, hvor kommunerne selv har ansvaret for hele forebyggelsesindsatsen. De kan godt håndtere det. Jeg tror egentlig ikke, det er et problem i praksis. Det er umiddelbart lettere at placere ansvaret, når det er delt op. Ulempen er, at blandingsmisbrugere er svaere at placere. Men for den enkelte misbruger er det sådan set underordnet.

Om forebyggelse
- Jeg synes principielt, vi skal afvente og se, hvad forebyggelseskommissionen anbefaler. Men vi kan jo se, at det har virket at haeve aldersgraensen for køb af alkohol fra 15 til 16 år.

- Jeg synes ikke, vi skal have systembolags-agtige forhold. I de lande, hvor man har gjort det svaert at skaffe alkohol, har folk stadig et stort forbrug.

- Jeg tror mere på oplysning. At man skal lave en holdningsaendring, der gør, at man er mere obs på hinanden og tør sige åbent til en ven eller kollega, at han eller hun drikker for meget.

- Jeg er forbavset over en undersøgelse fra Gallup, der viser, at mange velbjergede ikke selv synes, de har et misbrug, selvom de drikker. Det er meget problematisk, at man kan går rundt med et uerkendt misbrug og vaere ”kun lidt alkoholiker”… efter klokken 17.

Socialdemokraternes svar nåede ikke frem før deadline.