magasinet-rus.dk

- Vi mangler viden

Udskriv

Bent Nielsen, overlæge og professor i psykiatri ved Odense Universitetshospital, ser de nationale kliniske retningslinjer til håndtering af psykisk syge med alkoholproblemer som et stort skridt fremad. Han peger dog samtidig på, at der mangler faglig viden, når det gælder om at hjælpe den store gruppe af borgere, der har såvel en psykisk lidelse som et alkoholproblem.

altHønen eller ægget, hvad kom først?

Problemstillingen har i snart mange år præget debatten om, hvad der er årsag til hvad, når det gælder patienter med både psykisk sygdom og alkoholproblemer.

- Gruppen er stor. Omkring halvdelen af alle alkoholafhængige danskere har også en psykisk sygdom, så vi taler altså om ca. 70.000 borgere. Antallet dækker hele spektret fra mildere psykoser som angstanfald og let depression til de svære psykotiske sygdomme, hvor den enkelte dulmer eller behandler sig selv ved at indtage alkohol i for store mængder, siger Bent Nielsen, overlæge, professor i psykiatri ved Odense Universitetshospital.

Rapporteringen fra de 60 alkohol-ambulatorier landet over og de psykiatriske ambulatorier tegner det samme billede, selv om der er tale om to meget forskellige patientgrupper. Halvdelen eller flere har begge steder kombinationen psykisk lidelse og alkoholproblem.

Bent Nielsen, der i snart 35 år sideløbende med sit virke inden for psykiatrien også har arbejdet som konsulent tilknyttet behandlingssektoren for alkoholafhængige, siger lige ud, at der mangler konkret viden på feltet psykiatri/alkohol, når det gælder om, hvordan man bedst behandler den enkelte patient. De nationale kliniske retningslinjer for psykisk syge med alkoholproblemer er helt sikkert et tiltag i den rigtige retning, mener han, men der skal mere forskning til.

- For psykisk syge med alkoholproblemer skal vi sætte ind med hjælp på begge fronter samtidig. Vi har set markante forbedringer i helbredelsen, når vi lykkes med at sætte ind begge steder samtidig, men igen mangler vi viden, siger Bent Nielsen.

Overbehandling
- Både herhjemme og internationalt er der ikke mange studier at læne sig op ad. Jeg har selv efter mange års arbejde inden for feltet psykiatri/alkohol gjort den observation, at man meget ofte ser symptomer på angstanfald og depressionstilstand hos en patient, der stopper med at drikke. Der har i sundhedssystemet været en tendens til her og nu at behandle disse symptomer med lykkepiller og andre antidepressive medikamenter.

Bent Nielsen mener, at det ikke altid er den rigtige kur at sætte ind med angstdæmpende medicin som det første, idet det ofte fører til overbehandling.

- Jeg har erfaring for, at det er bedre at vente i ca. seks uger og så undervejs i alkoholafvænningen observere, om disse symptomer på angst og depression aftager i takt med, at patienten begynder at leve en ædru hverdag. Medicinsk overbehandling er et stort problem, når det gælder psykiatri/alkohol.

- Patienterne inden for dette behandlingsområde bliver meget nemt svigtet, hvis eksempelvis en depression ikke bliver behandlet korrekt, så der opstår tilbagefald, og patienten på den måde får en meget dårligere prognose end ellers.

Udvikler screeningsværktøj
Bent Nielsen fortæller, at Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet, er undervejs med et projekt, der skal understøtte identificering og håndtering af psykisk syge i alkoholambulatorierne i den offentlige sektor.

- Når alkoholafhængige går i behandling for at blive ædru, vil vi udvikle et værktøj, så man ude i ambulatorierne i løbet af de første seks uger kan screene og løbende følge de borgere, der ud fra en selvrapportering i form af en test viser tegn på at have psykiske problemer.

- Projektet skal tage afsæt i en screenings-model udviklet af WHO, og vi skulle meget gerne i projektet nå frem til et værktøj, som er velegnet og let tilgængeligt at bruge i praksis ude i behandlingssystemet. Succeskriteriet vil være, at værktøjet bliver let at håndtere i alkoholbehandlingen, siger Bent Nielsen, der dog først forventer resultater fra sådan et projekt i løbet af tre-fire år.

Behandlingsformer
Der findes tre hovedspor i behandlingen af patienter med psykiske lidelser og et alkoholproblem. Bent Nielsen benævner de tre spor som parallel-, stafet- og integrationsmodellen, hvor langt de fleste følger enten parallel- eller stafet-modellen, mens integrationsmodellen er forbeholdt en meget lille gruppe af patienter med svære psykoser.

- Parallelmodellen omhandler langt den største gruppe inden for psykiatri/alkohol. Her er der tale om de lettere tilfælde af psykiske lidelser, hvor behandlingen ofte foregår i tæt samspil med den praktiserende læge.

- Stafetmodellen omhandler de lidt alvorligere tilfælde, hvor såkaldte forløbskoordinatorer hjælper borgeren ind i psykiatriens tilbud om behandling.

- Integrationsmodellen tager sigte på de meget få procent med svære psykoser, hvor det i mange tilfælde kan være fornuftigt gradvis at reducere forbruget af alkohol. Her er et helt team sat sammen til at følge den enkelte patient i behandlingen, som typisk også omfatter en social indsats.

Kommunikationsbrister
I forbindelse med det nye tiltag med udarbejdelse af en koordineret handleplan for patienter med psykiske-/alkoholproblemer, peger Bent Nielsen på, at det som set mange gange før i sundhedssektoren ofte går galt med kommunikationen fra det ene led til det næste i kæden og i dialogen med patienten.

- Dog er der en god nyhed, at vi faktisk er begyndt at se nogle gode resultater, når patienten selv tager styrepinden. Hvis ikke patienten samarbejder, når vi sjældent nogen vegne, men når det så til gengæld lykkes at få en åben dialog i behandlingsforløbet, hvor patienten er inddraget og aktivt med, så lykkes tingene på en helt anden måde.

altDet fremtidige arbejde i behandlingen
- Det vil være væsentligt, at man i fremtiden sikrer, at alkoholbehandlingen og de praktiserende læger får et tættere samarbejde, da den praktiserende læge er den væsentligste aktør ved behandling og visitation af langt de fleste patienter med psykisk sygdom og alkoholmisbrug, siger Bent Nielsen.