magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Forskning og Undersøgelser Efterkrigstidens børn har flest alkoholiske leverskader

Efterkrigstidens børn har flest alkoholiske leverskader

Udskriv

Danskere født i 1950’erne har flere alkoholrelaterede leversygdomme end generationerne før og efter dem, viser nyt studie.

Skolebørn i 50'erneThomas Deleuran er læge og ph.d.-studerende på Aarhus Universitetshospital. Sammen med en række andre forskere har han udført en undersøgelse for at forudsige, hvor mange alkoholpatienter man fremover vil se med leverskader.
- Tallene viser entydigt en isoleret generation, særligt ramt af alkoholrelaterede leversygdomme, nemlig den, der er født i 1950’erne, siger Thomas Deleuran.
Forskerteamet brugte data fra Landspatientregisteret fra 1980 til 2010 til analysen af forekomsten af alkoholisk leversygdom hos folk født mellem 1930 og 1974 og de fandt et slående resultatet.
- Personer født i tidsrummet 1950-1959 har en højere forekomst af alkoholisk leversygdom end de, der er født før og efter, og det uanset hvilken aldersgruppe vi ser på, fortæller Thomas Deleuran.
Ved at sammenligne antallet af nye alkoholiske leverskadetilfælde blandt danskere født i 1950-59, når de er 45-49 år, med f.eks. danskere født i 1945-49, når de er 45-49, ser man to markant forskellige tal. Sidstnævnte gruppe havde en andel nede på 450-500 leversyge per million per år, mens førstnævnte gruppe, 1950-59-generationen, er helt oppe på en andel på 600 leversyge per million danskere per år.

Kig på fortiden, forudse fremtiden 

Undersøgelsen gør, at lægerne kan tegne et billede af fremtidens patienter.
- Vi mener, at 1950-59-generationen formentlig også vil have en høj forekomst af leversygdomme i fremtiden. Det betyder, at de, der er 55-64 år nu, vil dukke op på de medicinske afdelinger med alkoholisk betingede sygdomme om 5-10 år. Lægerne vil altså sandsynligvis fremover få alkoholiske leverpatienter, der er en del år ældre end nu. Og det er noget andet at have en sygdom, når man er 74 år, end når man er 60 år, siger Thomas Deleuran.

Danske tal om alkoholiske leversygdomme


Det anslås, at 860.000 danskere indtager alkohol i mængder, der sætter dem i risiko for at udvikle leversygdom. Det svarer til 1/6 af den danske befolkning.
0,2 pct. af voksne danskere har fået konstateret alkoholisk leversygdom. Det vil sige omkring 10.000 danskere. 68 pct. af dem er mænd. Halvdelen af alle patienter med alkoholisk leversygdom er mellem 51 og 65 år, når de får stillet diagnosen.

Kilder:
Epidemiology of Alcoholic Liver Disease in Denmark 2006-2011 offentliggjort i Alcohol & Alcoholism,
februar 2015.
Alcohol Drinking Pattern and Risk of Alcoholic Liver Cirrhosis offentliggjort i Journal of Hepalology vol. 62, 2015.


Generationsforskelle
Dataene forklarer ikke forskellene i generationernes alkoholindtag og dertilhørende leverskader, men Thomas Deluran har sit eget bud.
- Jeg gætter på, at en holdningsændring til alkoholindtag på arbejdspladserne inden for de sidste 20 år har spillet en rolle. Man kan forestille sig, at generationerne født efter 1960 i højere grad ikke indtager alkohol
på arbejdet, siger han.


Hold op med at drikke hver dag
Leversygdommene, der er tale om i det århusianske studie, tæller både skrumpelever og forstadier hertil, nemlig alkoholrelateret leverbetændelse og fedtlever. For at få en skrumpelever kræver det et meget
massivt alkoholindtag over mange år. Sammenholder man undersøgelsens resultat med det faktum, at årgangen 1950- 1959 også har det højeste alkoholforbrug, mener Thomas Deleuran, at de sygdomsmæssige
konsekvenser ved at drikke meget og over lang tid ikke er til at betvivle.
- Drikker du for meget igennem længere tid, vil du højst sandsynligt udvikle en alkoholisk leversygdom, siger han.
Et andet nyt studie foretaget af bl.a. Gro Askgaard, udgivet i Journal of Hepalology vol. 62 i år, har netop kigget på drikkemønstre og skrumpelever. Studiet viser, at et dagligt alkoholindtag øger risikoen for skrumpelever uanset mængden, især hos mænd, og at vin sammenlignet med øl og spiritus synes at forårsage en lavere forekomst af skrumpelever.
- Vi ved også, at efter et år med skrumpelever dør 35 pct., men har man en alkoholisk fedtlever, er der langt større håb forude, siger Thomas Deleuran.
Skaden på leveren er i det tilfælde reversibel, og behandlingen er enkel: Hold op med at drikke. For dem, der har alkoholisk leverbetændelse, som er en alvorlig og akut tilstand, er dødelighed ved diagnosen
meget høj. Her er behandlingen understøttende organterapi, binyrebarkhormon og ernæringsterapi. Overlever patienten betændelsen, består den sekundære behandling i at forebygge fortsat alkoholindtag.
- Det er ikke op til mig, hvad man vælger at bruge undersøgelsen til samfundsmæssigt, men man kunne forestille sig, at resultatet kan anvendes til at rette en forebyggende indsats mod dem, der er født i 1950-1959, siger Thomas Deleuran.