magasinet-rus.dk

Forside Behandling Generelt Sundhedsministeriet redder kommuners økonomi

Sundhedsministeriet redder kommuners økonomi

Udskriv

Sundhedsministeren lukker mulighed for frit valg før 2. behandlingen af lovforslag om godkendelses- og tilsynsordningen for alkoholbehandlingssteder.

Portræt af sundhedsminister Nick Hækkerup

Indvendinger fra KL får Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til at ændre formuleringen i et nyt lovforslag om godkendelses- og tilsynsordningen for alkoholbehandlingssteder.

Lovforslaget gav med sin oprindelige ordlyd borgere frit valg mellem alle godkendte ambulante private alkoholbehandlingssteder, uanset om stederne har indgået en aftale med en kommune eller ej. Ministeriet fastholder, at de nye regler for tilsyn sikrer kvaliteten af behandlingen godt nok til at vedtage frit valg, men vælger at lytte til indsigelser fra KL om, at frit valg vil få store økonomiske konsekvenser for kommunerne. KL mener, at frit valg vil kunne udløse et større DUT-krav fra kommunerne, idet kommunerne ikke længere vil have mulighed for at sikre, at økonomien på området ikke løber løbsk

Projektdirektør ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet, og formand for Alkohol og Samfund Anette Søgaard Nielsen er enig med KL. Hun mener, at frit valg vil medføre store regninger til det offentlige, og desuden mener hun at kvaliteten af behandlingen også kunne blive svækket.

- Lovforslaget tegnede en usikker rute, både i forhold til at holde øje med kvaliteten og i forhold til økonomien. De private alkoholbehandlingssteder, som ikke har en aftale med en kommune, prisfastsætter fuldstændig selv deres behandling, og frit valg ville åbne for en ladeport til de offentlige kasser, siger Anette Søgaard Nielsen.

Frit valg mellem alle godkendte alkoholbehandlingssteder ville blandt andet påvirke kommunernes mulighed for at budgettere og resultere i, at kommunerne bliver nødt til at skære i budgettet til deres egen behandling for at kunne lægge penge til side til den private behandling, mener hun.

- Pengene skal tages et eller andet sted fra, hvis man lige pludselig åbner for, at man bare kan sende regningen til det offentlige, når en borger søger privat behandling. Så vil kommunerne have rigtig svært ved at styre deres budgetter og vil blive nødt til at tage dem fra der, hvor de ellers finansierer en god, solid, offentligt drevet alkoholbehandling, siger Anette Søgaard Nielsen.

Lovforslaget er en del et samlet forslag til ændring af sundhedsloven og lov om socialtilsyn. Lovforslaget har været sendt i høring hos relevante parter i perioden 5. februar til 5. marts 2015, og datoen for 2. behandling i Folketinget er 26. maj.

Se ændringerne i lovforslaget her


Stiller store krav til tilsyn
Ændringen i lovforslaget betyder, at man bevarer gældende praksis, som er, at private alkoholbehandlingssteder skal have en aftale med mindst én kommune for, at behandlingsstedet kan indgå i den kommunale forsyning. Det betyder at kommunen har mulighed for at forhandle takster med de private behandlingssteder. Hidtil har det været kommunernes opgave at behandle de private alkoholbehandlingssteders ansøgning om godkendelse, men fra 1. januar 2016 bliver det regionernes fem nye socialtilsyn, der skal godkende og føre tilsyn med de private alkoholbehandlinger.
Hvis sundhedsministerens lovforslag bliver godkendt, kommer det til at stille store krav til de nye socialtilsyn, mener Anette Søgaard Nielsen.

- Vi har endnu ikke set, hvordan tilsynene kommer til at agere. Indtil nu har de sociale tilsyn kun skullet holde øje med den sociale del af tilbuddene. Alkoholbehandling er behandling efter sundhedsloven, og den sundhedsfaglige del er en langt mere tricky del, som de sociale tilsyn ikke har som rutine. Man kan frygte, at tilsynene, i hvert fald den første lange periode, vil være usikker på, hvad de egentlig skal føre tilsyn med, selv om referencerammen nu er blevet præciseret, siger hun.

Anette Søgaard Nielsen mener, at et frit valg mellem alle alkoholbehandlingssteder vil føre til, at nogle borgere ikke får den bedst mulige alkoholbehandling.

- Nogle vil nok sige, at borgerne søger derhen, hvor der er bedst kvalitet, og at pengene må gå til den bedste kvalitet. Det er både rigtigt og forkert. Borgerne søger ideelt set hen til de bedste steder, men problemet er, at nogle af de private institutioner, i særdeleshed dem, der ikke har aftaler med kommunerne, har en meget attraktiv reklamepolitik, siger hun.

Kan gå ud over fagligheden
Afdelingsleder på Alkoholbehandlingen i Kolding Kommune Anette Rasmussen er enig i, at en indførelse af frit valg vil betyde, at kommunerne kommer til at stå med en ubekendt faktor i forhold til deres budgetter, som vil betyde, at de må skære i egen behandling. Mest optaget er Anette Rasmussen dog af, hvad ændringen ville komme til at betyde for den faglige kvalitet i alkoholbehandlingen.

- Kommunerne har de sidste mange år brugt rigtig meget tid og kræfter på at tilrettelægge vores behandling efter, hvad der er evidens for. Vi har nogle anbefalinger og retningslinjer, som vi i vid udstrækning følger, for det er sådan, vi har besluttet os for, at den kommunale alkoholbehandling skal være. Det vil vi ikke på samme måde kunne gå ud og lave håndslag med private institutioner om. Derfor kan jeg have svært ved at gennemskue, hvordan man skal få sikret den faglige ensartethed og kvalitet i behandlingen, siger Anette Rasmussen.

Hun nævner Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at alkoholafhængige personer får tilbudt behandling som eksempel på evidensbaseret behandling, som det vil være svært for de private institutioner at leve op til.

- Vi ved, at involveringen af de pårørende betyder noget både for den drikkende og de pårørende, og vi ved, hvor vigtigt det er at få de pårørende identificeret. Vi har brugt en masse kræfter på at uddanne frontmedarbejdere i det øvrige kommunale regi. Hele det store samarbejdsapparat er ikke på samme måde gældende for den drikkende eller familien, hvis man behandles i en privat institution, siger Anette Rasmussen.