magasinet-rus.dk

Forside Politik National Grænsehandel-debat mangler dokumentation

Grænsehandel-debat mangler dokumentation

Udskriv

Debatten om effekten af sidste sommers afgiftslettelse på øl raser, men dokumentation mangler, påpeger kritikere. 

altFlytter afgiftslettelsen på øl reelt handlen syd for grænsen til nord for grænsen, som det var meningen? Det spørgsmål er ikke let at få svar på i en mediedækning, hvor bryggerierne jubler over, at ølsalget herhjemme er steget, mens grænsebutiks-giganten Fleggaard hævder, at der ikke bliver solgt færre øl syd for grænsen. Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Frederik I. Pedersen efterlyser dokumentation på afgiftslettelsens effekt. 

- Foreløbig har jeg ikke set nogen evidens, debatten foregår på et anekdotisk plan. Inden man går i gang med yderligere afgiftslettelser, må man lave ordentlige analyser af, om afgiftslettelsen har virket eller ej. Ideen var vel ikke, at vi skulle drikke mange flere øl. Ideen var vel, at vi skulle have flyttet noget handel syd for grænsen til nord for grænsen. Spørgsmålet er, om det er sket – det kunne være rart at få dokumenteret, siger Frederik I. Pedersen.
Direktør i organisationen Alkohol & Samfund, Johan Damgaard Jensen, er enig. Han mener, at debatten er præget af mangel på fakta.

- Vi mangler pålidelige kilder, der kan fortælle, hvor stort problemet med grænsehandel egentlig er. Umiddelbart lyder det som om, det bliver blæst op. Hvis man gør det op økonomisk og tidsmæssigt, skal der for de fleste danskere købes rigtig mange billige øl, for at det kan betale sig at køre syd for grænsen og handle, siger han.

Afgiftslettelsen på øl blev indført af regeringen og store dele af den borgerlige opposition i forbindelse med Vækstplan DK fra 2013, hvor blandt andre Venstre havde et ønske om en ’grænsehandelspakke’. Grænsehandelspakken førte til en afgiftsnedsættelse på 15 pct. på øl samt en halvering af sodavandsafgiften pr. 1. juli 2013. Afgiften på sodavand faldt helt bort fra 1. januar 2014.

Af lovforslaget forud for afgiftslettelsen på øl fremgår det, at politikernes forventning var, at lettelsen ville føre til et fald i grænsehandlen, inkl. den illegale handel, på ca. seks pct., svarende til omkring ni mio. liter øl. Skatteministeriet oplyser til RUS, at ministeriet endnu ikke har grundlag for at vurdere afgiftslettelsens endelige virkning på grænsehandlen.

POLITIK STYRER DEBATTEN
På trods af at den sænkede afgift på øl skulle medføre, at en flaske øl blev 85 øre billigere, skete der det første halve år efter afgiftslettelsen ikke noget med
de ølpriser, som mødte forbrugerne i butikkerne. Men i juli i år viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at forbrugerpriserne på øl i de første fem
måneder af 2014 var faldet med 3,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år.

Bryggeriforeningen meldte, at der i de samme måneder var sket en stigning på godt en pct. i ølsalget i forhold til sidste år på samme tid, og oplyste samtidig, at
leverancerne til grænsebutikkerne var faldet. Det blev af mange tolket, som at grænsebutikkerne solgte færre øl, og dermed at afgiftslettelsen havde virket,
som den skulle.

Til RUS oplyser Bryggeriforeningen, at den ikke har tal for 2014. De tal, foreningen kan præsentere, er tal fra 2013, som viser, at leverancerne til grænsebutikkerne
faldt med 2,6 pct. fra 2012 til 2013. Tallet er dog ikke opg jort per måned, så det er ikke muligt at sige, om faldet i leverancer er sket, efter at ølafgiften blev
sænket. Tallene for 2014’s leverancer til grænsebutikkerne er først klar i foråret 2015, oplyser Bryggeriforeningen.

Den tyske Fleggaard-koncern står for cirka halvdelen af den dansk-tyske grænsehandel. Fleggaard oplyser i et notat til
Folketingets Skatteudvalg, at salget til danskere i tre regnskabsår fra 2011 til 2014 ligger stabilt på godt tre mia. kr.:3,15 mia. kr. i 2012-13 og 3,25 mia. kr. i
2013-14. Men eftersom tallet ikke viser, hvor meget af salget der består af øl, og hvor meget der er sodavand og øvrige varer, kan det ikke bruges til at konkludere,
om ølsalget i grænsebutikkerne er ændret efter afgiftsnedsættelsen.
Johan Damgaard Jensen mener, at manglen på dokumentation i debatten skyldes stærke politiske interesser hos de involverede parter.

- Det er klart, at Bryggeriforeningen har stor interesse i at fortælle, at afgiftslettelsen har flyttet handlen nord for grænsen, mens Fleggaard i den grad
har en interesse i at sige, at det går, som det plejer. Vi mangler en neutral opgørelse over, hvad effekten af afgiftslettelsen egentlig har været, siger han.

MÅSKE KUN MIDLERTIDIGT PRISFALD
Det øgede salg af øl herhjemme er iflg.Frederik I. Pedersen ikke en garanti for, at handlen har rykket sig fra syd for grænsen til nord for grænsen. Han forholder sig
tvivlende til, om prisfaldet på øl er en varig tendens, eller om det er en bevidst strategi fra butikkernes side for at opfordre til endnu lavere afgifter. Ligeledes peger han
på, at det øgede salg kan skyldes blødere konjunkturer, hvor folk er blevet mere villige til at bruge penge – også på øl.

Frederik I. Pedersen understeger, at det er afgørende, at der bliver analyseret grundigt på tallene, inden man drager den konklusion, at afgiftslettelserne har virket,
og eventuelt indfører nye lettelser.

- Man bliver nødt til at have perspektiverne med. Hvis prisfaldet bare er en midlertidig reduktion, og butikkerne begynder at sætte priserne op, lige så snart vi
har en ny vækstpakke, så har det måske ikke haft den effekt, vi gerne ville have.Og så har man brugt pengene i de offentlige kasser forkert, siger han.

Hvorvidt afgiftslettelsen har haft en effekt på grænsehandlen eller ej bliver muligvis tydeligere sidst på året. Skatteministeriet analyserer nemlig grænsehandlen
hvert andet år, og næste rapport ligger klar til november.