magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse National Eksperter efterlyser evidens i forebyggelsesdebatten

Eksperter efterlyser evidens i forebyggelsesdebatten

Udskriv

Der er for megen tale om løftede pegefingre i debatten om forebyggelse, mener landets førende eksperter.

forslag-til-forside-4-300

Regulering af pris og tilgængelighed på alkohol og tobak er ifølge forskningen den mest effektiv måde at bekæmpe både livsstilssygdomme og ulighed i sundhed. Alligevel oplever forskere og eksperter inden for forebyggelse, at
politikerne vælger deres viden fra og i stedet foretrækker de mindre evidensbaserede metoder til forebyggelse. I debatten om forebyggelse kaldes de strukturelle metoder ofte for ’en løftet pegefinger’.

Det ærgrer professor Finn Diderichsen, som er medforfatter til Sundhedsstyrelsens rapport 'Ulighed i sundhed'. Han mener, at debatten om forebyggelse de senere år har ændret sig til en mere
negativ omtale, og særligt af de strukturelle tiltag.

- Når vi med strukturelle tiltag vil beskytte sårbare for at blive afhængige af tobak og alkohol, kalder politikerne det for løftede pegefingre. Det, synes jeg, er en misvisende betegnelse, som skaber unødige politiske komplikationer, siger
Finn Diderichsen.

Synspunktet bakkes op af direktøren for Statens institut for Folkesundhed Morten Grønbæk:

- Der har været og er bestemt stadig meget stor interesse for forebyggelse. Men når vi som forskere og eksperter taler om strukturel forebyggelse som f.eks. at gøre noget ved tilgængeligheden af alkohol, bevæger vi os over i en politisk
kontekst, hvor mange ikke vil være med, og så kommer debatten til at handle om, at man ikke har lyst til at blande sig og ikke vil ’pege fingre’, fortæller Morten Grønbæk, som også er formand for Vidensråd for Forebyggelse og desuden sad med i forebyggelseskommissionen, da den i 2009 kom med sine anbefalinger. På alkoholområdet anbefalede kommissionen på baggrund af evidensen regulering
af pris og tilgængelighed som forebyggelsesmetoder.

VELMENENDE RÅD
De liberale oppositionspartier tager generelt afstand fra strukturel forebyggelse, og siden sin tiltrædelse som sundhedsminister har Nick Hækkerup (S) også lagt afstand til at regulering ved hjælp af pris
på alkohol og tobak.

Han udsendte bl.a. i starten af sin ministerperiode en pressemeddelelse med overskriften ’Væk med de løftede pegefingre’.

I meddelelsen skrev Nick Hækkerup, at han ønskede at komme væk fra ’afgifter, straf og forbud’, og at debatten ’alt for ofte munder ud i velmenende råd, hvor veluddannede, velmenende mennesker bliver
enige om, at mennesker med en kort uddannelse skal leve på en bestemt måde’.

Da avisen Dagens Medicin interviewede sundhedsministeren i forbindelse med offentliggørelsen af avisens liste over de 100 mest magtfulde mennesker i sundhedsvæsenet, gentog Nick Hækkerup, at han
ønskede at lægge ’de løftede pegefingre og formanende forbud’ langt væk.

- Jeg har ikke lyst til at være en moraliserende sundhedsminister med en løftet pegefinger. Jeg tror ikke, at det virker, sagde han til Dagens Medicin.

Ifølge Morten Grønbæk betyder den politiske afstandtagen, at evidensen ikke får lov at bestemme forebyggelsesindsatserne på samme måde, som den gør i sygdomsbehandlingen.

- Debatten har helt sikkert indvirkning på, hvordan forebyggelsen bliver prioriteret.Der findes indsatser, som vi med lige så stor sikkerhed og lige så god evidens som en forsker i kræftbehandling kan sige
vil have en positiv betydning, men vi oplever ofte, at politikerne ikke tror på vores resultater. Det ville man aldrig opleve med kræftforskeren, men det er, som om, vi befinder os i en helt anden boldgade, siger
Morten Grønbæk.

LEGITIMT, MEN ÆRGERLIGT
I en tale ved Folkemødet på Bornholm sagde sundhedsministeren om forebyggelse, at det er politikerens privilegium at se bort fra videnskaben, og selv om det politiske signal ærgrer Finn Diderichsen,
anerkender han synspunktet som et legitimt politisk valg.

- Der er naturligvis et element af paternalisme i at regulere tilgængelighed og pris og forbyde reklamer, og det kan være rigtig svært at håndtere politisk over for en gruppe vælgere, der måske allerede føler
sig udsat. Det betyder jo ikke, at man skal kaste det hele til side og gå den helt liberalistiske vej, siger Finn Diderichsen. Ifølge ham tager Nick Hækkerup den lange vej, ved at afholde sig fra strukturel forebyggelse.

- Ministeren vil gøre noget ved uligheden, men han afviser de virkemidler, som vi ved virker og vil have en effekt på uligheden, fordi de indebærer en vis regulering. Det på trods af at man ved, at den
mere tilbageholdende attitude, hvor man giver information og tilbud, som folk selv kan vælge at udnytte, nok nærmere tenderer at skabe mere ulighed, siger Finn Diderichsen.

IKKE EN PEGEFINGER
Hos Lægeforeningen har man også bemærket en stigende tendens til at omtale forebyggelse som noget formynderisk, og det ærgrer formand for Lægeforeningens forebyggelsesudvalg Jette Dam-Hansen.

- Der er noget lidt nedsættende over den måde at tale om forebyggelse på, og man kunne godt være bekymret for, om det påvirker opfattelsen af forebyggelse, siger hun.

Jette Dam-Hansen mener, at det er en misforståelse at se strukturel forebyggelse som en løftet pegefinger.

- Det er noget med at gøre tingene lidt mindre tilgængelige. Vi ved, at det virker, og især ved vi, at det virker overfor dem der er socialt dårligt stillet. Det er ikke nogen løftet pegefinger, men at tage hånd
om problemerne, hvor de er, siger Jette Dam-Hansen.

Morten Grønbæk er enig og understreger forskernes rolle.

- Det handler jo ikke om, at forskerne dikterer, hvordan hverken politikerne eller befolkningen skal gøre. Vi kommer med anbefalinger, fordi vi ved, at man vil leve længere og bedre, hvis man gør det ene i
stedet for det andet, siger han.