magasinet-rus.dk

Forside Synspunkt Forebyggelse Evidensen har ringe kår, når det handler om forebyggelse

Evidensen har ringe kår, når det handler om forebyggelse

Udskriv

Politikere og andre beslutningstagere afviser evidensbaseret tiltag på forebyggelsesområdet med argumentet "det tror jeg ikke på", og det er helt modsat praksisen på behandlingsområdet, siger Morten Grønbæk.

I min tid som hospitalslæge var jeg med til en del kliniske forsøg, hvor vi afprøvede forskellige lægemidler i behandlingen af forskellige sygdomme. Man har inden for sundhedsforskning en (sund) tradition med at lave såkaldte randomiserede forsøg, hvor et antal tilfældigt udvalgte patienter bliver tildelt en behandling og et andet antal patienter en anden, hvorefter man sammenligner effekten af typisk den traditionelle behandling med en nyere og forhåbentlig bedre. Hvis det viser sig, at den nyere behandling er bedre, vil dette præparat typisk blive taget i brug.

Inden for visse felter på forebyggelsesområdet kan man også sagtens lave randomiserede studier. I Center for Interventionsforskning på Statens Institut for Folkesundhed er der således lavet et antal studier, der er udført efter de samme principper som ovennævnte hospitalsbaserede forsøg – men altså ’ude i virkeligheden’. For eksempel har man på Center for Interventionsforskning haft et forsøg, hvor et antal skoler i en periode har tilbudt frugt og grønt til deres 7.- klasses-elever og så sammenlignet resultaterne med et antal skoler, der ikke fik samme tilbud. Målet har været at undersøge, om frugten havde en effekt på børnenes kostvaner senere.

I et andet regi har Center for Interventionsforskning undersøgt alkoholbehandling som et tilbud i jobcentre, hvor det også har været et randomiseret forsøg.På andre områder er det rigtig svært at gennemføre randomiserede forsøg. Prøv for eksempel at forestille dig at skulle indføre højere priser på tobak i Horsens, men ikke i Hjørring, at indføre en aldersgrænse på salg af alkohol i Aalborg, men ikke i Aarhus.

Ikke desto mindre har vi nu efterhånden akkumuleret så meget viden fra andre typer af undersøgelser (landesammenligninger etc.), at vi med ganske god sikkerhed kan udtale os om effekten af tilgængelighed og andre strukturelle tiltag på forebyggelsesområdet.

alt

Morten Grønbæk er formand for Vidensråd for Forebyggelse, professor dr. med. og direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

Men når vi sammenligner behandling med forebyggelse, kommer forebyggelsen altid til kort. Det skyldes blandt andet, at der i forbindelse med behandling er en patient, som det er synd for, mens forebyggelse retter sig mod nogen, som endnu ikke fejler noget. Men det skyldes også, at vi – når vi kommer ind på forebyggelsestiltag – i nogle tilfælde kommer til at blande det sammen med politiske tiltag og også indimellem kolliderer med andre økonomiske interesser. Det får i hvert fald tit den konsekvens, at politikere og beslutningstagere blander argumenter sammen.

Hvis jeg, da jeg var almindelig hospitalslæge, præsenterede et bestemt præparat mod behandling af brystkræft og med sikkerhed kunne vise, at dette havde en bedre effekt end et traditionelt behandlingsmiddel, ville ingen sætte spørgsmålstegn ved det. Det ville hyppigst, trods meget højere priser etc., blive lanceret som et præparat, alle brystkræftpatienter nu skulle benytte.

Det er derfor tankevækkende, at det argument, som politikere og andre beslutningstagere ofte bruger for IKKE at følge et evidensbaseret tiltag på forebyggelsesområdet, er: 'Det tror jeg ikke på'.