magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Kommunal Frit valg mellem forebyggelsespakkerne

Frit valg mellem forebyggelsespakkerne

Udskriv

 De manglende anbefalinger af, hvilke områder, der er vigtigst at tage fat på kan give uens forebyggelsesniveau, frygter Venstre.

Kommunerne skal arbejde med alle Sundhedsstyrelsens 11 forebyggelsespakker, men de må selv om, hvilke de prioriterer først og mest. Sådan lyder udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen.
- Forebyggelsespakkerne er vores faglige rådgivning om, hvad vi synes, kommunerne skal kigge på, når de arbejder med borgerrettet forebyggelse. Hvordan de prioriterer arbejdet, har vi ikke hjemmel til at mene noget om. Men det har været vigtigt for os at sige, at det, vi melder ud på grundniveau, er det, de skal gøre. Vi mener, at kommunerne skal arbejde på alle områderne, siger enhedschef i Forebyggelse og Borgernære sundhedstilbud i Sundhedsstyrelsen Jette Jul Bruun.
Hun mener, at forskelle i kommunernes sundhedsprofiler og kompetencer gør det hensigtsmæssigt at lade dem selv bestemme, hvilke områder de vil fokusere mest på.
- Alle har de samme udfordringer med at håndtere de store risikofaktorer, men der er nogle forskellige forhold i kommunerne, som gør, at nogle kommuner har særlige forcer, interesser eller kompetencer, som de gerne vil bruge, og det synes vi, de skal udnytte. Så kan man give nogle pakker særlig vægt i forhold til andre pakker, som man ikke prioriterer lige så højt, siger Jette Jul Bruun.

alt

Link til rapporten "Kortlægning af kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelses-pakker. 2013’ findes på Magasinet RUS’ hjemmeside. Søg på titlen.

FARE FOR UENS FOREBYGGELSE
Statens Institut for Folkesundhed og Center for Forebyggelse i Praksis offentliggjorde i november en undersøgelse af, hvor langt kommunerne er nået med at implementere anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Undersøgelsen viste blandt andet, at kommunerne prioriterer forebyggelsespakkerne forskelligt. F.eks. har seks pct. af Region Sjællands kommuner en intention om, at kommunens indsatser vedrørende alkohol i høj grad eller helt skal leve op til orebyggelsespakkernes anbefalinger på udviklingsniveau, mens det tilsvarende tal i Region Syddanmark er 25 pct.
Den uens prioritering bekymrer Venstres sundhedsordfører Jane Heitmann.
- Faren er, at der bliver et meget uens forebyggelsesniveau, og det, synes jeg, kan være problematisk, siger hun.
Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen er ikke bange for, at den forskelligartede forebyggelsesindsats resulterer i en ulige forebyggelsesindsats.
- Vi har allerede en skæv sundhedsprofil i Danmark. Kommunerne er meget forskellige, og i de små kommuner har man ikke spidskompetencer ansat på alle områder. Opgaven er udstukket, så der har været noget for alle 98 kommuner at gribe i og få succes med. Jeg synes, det er pædagogisk rigtigt g jort, at man ikke har prioriteret for ikke at desillusionere dem, der skal arbejde med det i hverdagen, siger han.

MANGLENDE STRATEGIER
Kortlægningen viser, at kun 27 pct. af kommunerne har en strategi for, hvordan de vil implementere Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Med hensyn til efterlevelsen af anbefalingerne er billedet det samme. Det område, hvor flest kommuner vurderer, at de i høj grad eller helt lever op til forebyggelsespakkernes anbefalinger på grundniveau, er tobak. Her vurderer 30 pct., at de lever op til anbefalingerne. Når det kommer til alkohol, vurderer en femtedel af kommunerne, at de helt eller i høj grad lever op til anbefalingerne på grundniveau. Det er langt fra godt nok, mener Jane Heitmann.
- Jeg er overrasket over, at under en tredjedel af kommunerne har en strategi for implementering af anbefalingerne. Især hvis man sammenholder med, at så få af kommunerne vurderer, at de helt eller i høj grad lever op til de nbefalinger, der er vedrørende KRAM-faktorerne. Jeg ville som regering være ærgerlig over, at kommunerne ikke i højere grad har taget anbefalingerne til sig, siger hun.
Det lever heller ikke op til Flemming Møller Mortensens forventning, at kommunerne ikke i højere grad har udarbejdet implementeringsstrategier. Han tolker det dog ikke som udtryk for, at der er behov for prioritering oppefra, men mener, at kommunerne har incitament nok til at fokusere på forebyggelse.
- Kommunerne ved godt, at det er deres ansvar at tage vare på forebyggelsen for, at folk kan få et længere, bedre og raskere liv. De ved også, at deres kollegaer i økonomiudvalget forventer, at de kigger på det her. For ud over den menneskelige fordel for den enkelte borger ligger der også en stor økonomi for kommunen i det her. Så jeg synes, incitamentet er klart, siger han.
Flemming Møller Mortensen foreslår, at kommunerne bruger den nyligt opdaterede nationale sundhedsprofil til at prioritere indsatserne i den enkelte kommune.
Trods kritikken af kommunernes mangelfulde efterlevelse af forebyggelsespakkerne, har Sundhedsstyrelsen fortsat tillid til kommunerne.
- Vi er især glade for at se, at kommunerne er nået langt med tobak, alkohol og fysisk aktivitet, for det er nogle af de områder, som er særligt vigtige for folkesundheden. Der er ingen pakker, hvor det er gået rent ind, men vi har fuld tiltro til, at kommunerne godt selv kan finde ud af det her. De ved godt, hvad folkesundhed er, hvad potentialet er, og hvornår det medfører sygdom og koster liv, siger Jette Jul Bruun.
Planen er nu at lade Center for Forebyggelse i Praksis stå for at arbejde med implementering af forebyggelsespakkerne og give kommunerne ro til at arbejde med pakkerne indtil næste kortlægning, der finder sted om et par år, fortæller Jette Jul Bruun.

(Bevillingen til Center for Forebyggelse i Praksis udløber i 2015.red.)