magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Kommunal Forebyggelse blandt børn og unge hander om...de voksne

Forebyggelse blandt børn og unge hander om...de voksne

Udskriv

Forældre er den største og vigtigste resource i det forebyggende arbejde i Viborg Kommune, hvor en årelang indsats fra to SSP-konsulenter bærer frugt.

På alle parametre i sundhedsprofilen skiller Viborg Kommune sig positivt ud på alkoholområdet: Lavere forbrug og mere fald i kurverne end i Region Midtjyllands øvrige kommuner. Årsagen kan være, at Viborg også på et andet område skiller sig ud: Nemlig ved primært at rette det forebyggende arbejde mod de voksne.

SSP-FOREBYGGELSE
- Du vil aldrig se os på gaden om natten for at samle fulde teenagere op. Sådan ser vi slet ikke vores opgave, siger SSP-konsulenterne Martin Glud og Louise Brandstrup, der gennem mange år har været drivkraften i det forebyggende arbejde blandt børn og unge i Viborg Kommune.
Til gengæld har de to SSP-konsulenter tilsammen 150 aftener om året, hvor de på forskellige klassetrin mødes med forældrene på kommunens 30 skoler. Og de er altid tilgængelige.
- Vi giver altid vores mobilnummer, hvis børn eller voksne vil kontakte os senere, for vi prioriterer tillid og tilgængelighed højt, siger konsulenterne og tilføjer med et smil, at åben mobil og mange aftenmøder kun kan lade sig gøre, fordi de begge ’er godt gift og har store børn’.
Allerede i indskolingen snakker de alkohol med forældrene, og når Louise Brandstrup har SSP-møder på daginstitutioner med forældre til 0-6-årige, tager hun også gerne alkohol på dagsordenen.
- Det er aldrig for tidligt, når det drejer sig om at påvirke forældrene. Det er jo dem, der er rollemodeller, og derfor skal de motiveres til i fællesskab at skabe en tryg opvækst for børnene. Ikke bare med hensyn til alkohol, men på alle områder, der har med børn-enes trivsel at gøre, lyder konsulenternes erfaring.
- Slaget er tabt på forhånd, hvis man først begynder at tale alkohol og fester med børn og forældre i 7. klasse, understreger Martin Glud. 

RELATIONER ER ALFA OG OMEGA
Kernen i forebyggelsen består i så tidligt som muligt at få forældrene til at skabe åbne og tillidsfulde relationer og et godt forældresamarbejde. Så godt, at de ikke bare tager ansvar for deres egne børn, men også har øje for de andre børns trivsel.
- Når man i fællesskab sætter grænser og gider være forældre sammen, så rykker det, siger Martin Glud, og hans kollega uddyber med et eksempel.
- I nogle nye sammensatte 7. klasser ville forældrene gøre noget mod de unges skadelige alkoholvaner. De satte sig det fælles mål, at deres børn skulle afslutte 9. klasse uden at have drukket alkohol. Opskriften var forældrenes netværk og fælles fodslag, fortæller Louise Brandstrup, der fulgte op på indsatsen.
- Hun fortæller, at kun fire af de 88 elever, som nu går i 8. klasse, har haft deres alkoholdebut.
Konsulenterne kender problemet med enkelte forældre, som aldrig møder op til forældrearrangementer og måske er det de familier, der har mest brug for det.
- Vi motiverer desto kraftigere de andre forældre til frimodigt at sætte fælles rammer for, hvad der skal være normalen for deres børn, pointerer Louise Brandstrup, der tit erfarer, at hvis en forælder med alkoholproblemer udebliver, møder den ’medafhængige’ partner til gengæld trofast op og er dermed til at få kontakt med.

FRA SPØRGSMÅL TIL SPEJLING
Konsulenterne holder tre hele dages seminar om stoffer med alle 8.-9.-klasser ud fra devisen, ’at skal man påvirke holdninger, skal man være i proces i længere tid’. Men ellers består deres indsats typisk af nogle timer med eleverne om dagen, efterfulgt af et møde med forældrene om aftenen.
-Det er helt klart en fordel, at vi kommer udefra, for så kan vi langt bedre tillade os at stille spørgsmål, og eleverne taler mere frit om deres trivsel, og hvad der optager dem, siger Louise Brandstrup.
Drøftelserne i klasserne tager tit udgangspunkt i flertalsmisforståelser.
-Og så putter vi elevernes gode udsagn og iagttagelser i lommen og tager det med, når vi mødes med deres forældre om aftenen, så de kan spejle sig i det, lyder det med et smil.
Samtalerne på voksenmøderne udspringer af flertalsmisforståelser og ’spejling’.
- Spejling betyder, at vi selvkritisk og gerne humoristisk arbejder med eksempler på, hvordan vi som voksne rollemodeller tit handler uhensigtsmæssigt, når det gælder forebyggelse, fortæller Martin Glud og giver et eksempel:
- Når en far f.eks. kommer til at sige til sit barn: ”Fuck, hvor har du et grimt sprog!” – så er der noget at spejle sig i, og sådan er det også, når det gælder voksnes holdninger og adfærd i forbindelse med alkohol. 

Om projektet

Ud af 94 ansøgere er Viborg Kommune udvalgt som partner i EU-projektet 
'Power to Resist', som handler om voksnes alkoholkultur. 18 professionelle 
inden for alkoholforebyggelse fra Spanien, Sverige, England og Rumænien besøger Viborg og SSP-konsulenterne i maj for at høre om kommunens erfaringer med voksen-forebyggelse. Læs mere om SSP-forebyggelsen i Viborg Kommune på:

www.kommune.viborg.dk/Borger/Boern,-unge-og-familie/Skoler/SSP

 alt

BRANDSLUKNING ELLER FOREBYGGELSE
SSP-enheden i Viborg Kommune hører under Børn og Unge, men forebyggelsesindsatsen sker primært gennem de voksne.
-I Danmark satser vi typisk 90 pct. på brandslukning og behandling, og kun 10 pct. på forebyggelse – af skræk for som kommune at ende på forsiden med en børnesag. Her er tallene efterhånden vendt, og det skyldes stor politisk opbakning, en afgrund af frihed i vores daglige arbejde og et bredt netværk af sagsbehandlere og andre fagpersoner at henvise til, siger Martin Glud.
Han og Louise Brandstrup er glade for at være i en kommune, hvor man tør tænke mere langsigtet og prioriterer forebyggelse og tidlig indsats. De bruger friheden i arbejdet til også at tale forebyggelse i allemulige andre sammenhænge – fra bedsteforældre i pensionistklubber til Y’s Menmøder og indlæg i dagspressen. Men øverst står forældrene.
-For der er ikke noget mere forebyggende end forældre! lyder SSP-konsulenternes erfaring.