magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse National Positivt fald i alkoholforbruget

Positivt fald i alkoholforbruget

Udskriv

Hvordan ser den nationale sundhedsprofils data om alkohol ud – set med Sundhedsstyrelsens briller? Vi har bedt chefen for den borgerrettede forebyggelse, Jette Jul Bruun, om en kommentar:

Portræt af Jette Jul Bruun, chef for den borgerrettede forebyggelse i Sundhedsstyrelsen

Alkoholkulturen er ved at forandre sig. Sundhedprofil 2013 viser, at alkoholforbruget falder. Færre overskrider lav-risikogrænsen og højrisikogrænsen.
Det mest markante er, at alkoholforbruget falder mest blandt de 16-24 årige mænd. Andelen, der drikker over højrisikogrænsen, falder fra 22 pct. i 2010 til 14,4 pct. 2013.
Det er også nyt, at flere unge siger, at de i en typisk uge slet ikke drikker alkohol: I 2010 var det 11,7 pct. af de 1624 årige unge mænd, der i en typisk uge ikke drak alkohol. I 2013 er det 17,5 pct.
Men de unge kvinder har udfordringer. 37 pct. af de 16-24-årige kvinder mod 28 pct. af de unge mænd drikker over lavrisikogrænsen. Over halvdelen af de 16-24-årige kvinder drikker sig fulde hver måned.

FLERE ØNSKER AT DRIKKE MINDRE
Flere mænd i alle aldersgrupper, der overskrider højrisikogrænsen, vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug.Det gælder omkring 50 pct. af de 3554 årige mænd. Også blandt kvinder over 45 ønsker flere at nedsætte alkoholforbruget.

ULIGHED I ALKOHOLFORBRUGET
Nu er der den samme sociale slagside på alkoholområdet, som generelt på sundhedsområdet. Blandt de kortuddannede mænd er der flest, der overskrider højrisikogrænsen. Kun blandt de over 65-årige – både mænd og kvinder
– er det gruppen med længere videregående uddannelser, hvor flest drikker over højrisikogrænsen.

NYE TENDENSER – NYE UDFORDRINGER
Så alkoholområdet flytter sig: Forbruget falder, navnlig de unge rykker, og flere vil skrue ned for forbruget.
Det er sket, selv om alkohol er blevet relativt billigere, og der er kommet reklamer for alkohol i tv.
Der kan være flere forklaringer. Det store fokus på sundhed kan være én. Men det har ikke betydet fald i alkoholforbruget i alle lande. Alkoholforbruget er steget i flere lande fx England, Irland, Finland og Sverige.
Mon ikke forebyggelsesindsatsen har bidraget? Der har de seneste 10 år været gennemført diverse projekter, arbejdet med kompetenceudvikling og der er udgivet en forebyggelsespakke på området.
I 20 år har kampagner hvert år givet stor offentlig debat om vores alkoholkultur og medvirket til, at danskerne ved mere om alkohol. Så alkohol er i stigende grad blevet et offentligt anliggende – f.eks. i form af alkoholpolitikker på arbejdspladser.
Ændringerne i aldersgrænsen har desuden været et stærkt samfundsmæssigt signal til unge og deres forældre, fulgt op af alkoholpolitikker i skoler og forældreaftaler om de unges forbrug.
Så mon ikke samspillet mellem kampagner, lokalt arbejde og mere systematik i indsatsen har haft en betydning?
Denne linje skal fortsætte, men der skal også gribes fat i de nye tendenser. Rammerne for de unge skal motivere dem til at drikke mindre – med et særligt fokus på de unge kvinder. Vi skal udbygge den tidlige opsporing – også fordi det er et ønske blandt dem, der drikker for meget. Og vi skal fokusere mere på ulighed bl.a. gennem en tidlig indsats til mennesker med for højt alkoholforbrug og ved at kommunikere klogere.