magasinet-rus.dk

Forside Synspunkt Forebyggelse Alkohol er udfordringen

Alkohol er udfordringen

Udskriv

Mens eksperter fremhæver alkohol som central udfordring for folkesundheden, advarer minister mod 'løftede pegefingre'.

MenneskerVed offentliggørelsen af Den nationale sundhedsprofil 2013 udpegede professor Knud Juel, som er en af hovedpersonerne bag undersøgelsen,  alkohol som et af de vigtige  forebyggelsesområder de
kommende år.
Det  er  anden  gang,  at  der  er  foretaget en så omfattende undersøgelse  af danskernes sundhedstilstand og adfærd baseret på 300.000 borgeres egne rapporteringer. Første gang var i 2010.
Selv om sundhedsprofilerne viser tegn på en i forebyggelsesperspektiv positiv udvikling med nedgang i storforbruget af alkohol, særligt  blandt  de yngre grupper, er forbruget stadig højt, og alkohol er sam- tidig det område, hvor borgerne udtrykker mindst motivation til at ændre vaner.

MIDDELLEVETID SOM I NORDKOREA
I  sin fremlæggelse af  hovedresultaterne fra den nationale profil fortalte Knud Juel, at selv om danskernes middellevetid er steget siden 50’erne er den i sammenlig- ning med andre lande vandret  nedad fra en fjerdeplads på top 20 listen over OECD- lande  til  en  17. plads  for mænd  og  en 19. plads for kvinder. I dag har vi samme middellevetid som bl.a. Costa Rica, Cuba og Nordkorea.
Og de to  vigtigste faktorer  i den forbindelse er ifølge eksperterne alkohol og tobak. Derfor må det være et mål for fore- byggere at få danskernes forbrug sat ned, og den lave motivation er en nød, de må forsøge at knække de kommende år.
I  dette nummer  af  RUS peger  Sund- hedsstyrelsen på mere information om de  skadelige virkninger som et vigtigt element, mens forskningslederen bag Region Hovedstadens sundhedsprofil ønsker flere strukturelle tiltag på lokalt  niveau. Samtidig gør en kommunalpolitiker opmærksom på, at  det  i virkeligheden  er meget  lidt, man kan gøre lokalt  – det er folketings- politikerne og  regeringen,  som  har  nøg- len til den store ændring af adfærden og dermed sundheden.

MINISTERENS UDFORDRING
Men landspolitikerne, herunder sundhedsminister Nick Hækkerup, afviser strukturelle ændringer på nationalt plan. Han har angiveligt ingen planer om gribe ind med afgiftsfor- højelser, mindre tilgængelighed eller forbud mod alkoholmarkedsføring – de tre indsatser, som verdenssundhedsorganisationen WHO har udpeget som 'best buys' i forebyg gelsen. Sundhedsministeren har derimod flere gange advaret mod den ’løftede pege finger’ i forebyggelsen.
Det fik professor Bente Klarlund Pedersen på banen i en kommentar i Politiken. Under overskriften ’Ingen løftede  pegefingre’ gjorde hun bl.a. opmærksom  på, at livsstil har direkte  effekt på, hvordan  man klarer en operation. Et dagligt forbrug på fem genstande eller mere giver øget risiko for infek- tioner, lungeproblemer, dårlig sårheling og længere indlæggelsestid – og risikoen for at dø i forbindelse med operationen  er fordoblet, skrev hun.
Hun ville derfor  selv ønske at blive ordentligt informeret og eventuelt få støtte til at ændre adfærd,  hvis hun var patient og skulle opereres. Men hvordan skal det med pegefingrene  forstås?
- Hvis ’ingen løftede  pegefingre’  dæk- ker over afstandtagen til  et  substantielt problem i det danske sundhedsvæsen, har vi et paradoks og en udfordring.  Manglen- de information om bivirkninger  ved medi- cin ender i Patientklagenævnet. En skønne dag står vi over for en patient,  der klager over  manglende  information og hjælp  til at ændre livsstil før behandling, slutter Bente Klarlund Pedersen i sin kommentar i Politiken.
Bente Klarlund Pedersen har med sin kommentar peget på en tilsyneladende uenighed mellem ministeren og de med- arbejdere i stat  og kommuner, som skal omsætte de mange sundhedsdata  til fle- re og bedre leveår  for borgerne.  Det følger vi naturligvis  op på i Magasinet RUS i kommende numre.