magasinet-rus.dk

Forside Alkoholkultur Forskning og Undersøgelser Når alkoholvaner skader andre

Når alkoholvaner skader andre

Udskriv

Et stort antal voksne danskere bliver generet af andres alkoholvaner, viser ny undersøgelse fra Center for Rusmiddelforskning om passiv drikning.

Det er velkendt, at børn og unge, som vokser op i alkoholfamilier, har en øget risiko for fysiske eller psykiske skader som følge af passiv drikning. Men også et stort antal voksne danskere bliver generet af andres alkoholvaner,
- Mere end 45 % af deltagerne i vores undersøgelse kunne fortælle om alvorlige gener som følge af andres drikkeri, fortæller professor Kim Bloomfield fra Center for Rusmiddelforskning, som står bag en endnu ikke offentliggjort undersøgelse af passiv drikning i Danmark. 

Social ulighed i konsekvenser
Undersøgelsen, som er den første af sin art herhjemme, peger på tre områder, hvor de udspurgte især har oplevet gener: i familien/ægteskabet,  under kørsel med en beruset chauffør og i forhold til venner/naboer.
Hertil kommer, at skaderne som følge af passiv drikning tilsyneladende vender den tunge ende ned ad:
- Det er lavindkomst grupper blandt de midaldrende kvinder og  unge,  som især rapporterer om problemer med passiv drikning, forklarer Kim Bloomfield, som også har fundet en overvægt af alkoholstorforbrugere blandt de deltagere, som har rapporteret om flest problemer med passiv drikning.
Forklaringen på det er meget enkel, mener hun.
- Storforbrugerne færdes jo oftere dér, hvor der drikkes, er i familie med andre, som drikker eller har en ægtefælle, som drikker. Deres risiko for at blive udsat for skader er derfor større, forklarer Kim Bloomfield, som håber, at denne del af undersøgelsen kan give stof til eftertanke hos alle, som kommer i behandlingsmæssig kontakt med storforbrugerne.   
-Det ser ud til, at det er nødvendigt at have to perspektiver på indsatsen overfor de storforbrugere, som ved siden af egen afhængighed også lider under en andens alkoholvaner. De er jo i virkeligheden udsat for en dobbeltbelastning og bør hjælpes i forhold til begge problemer, siger hun.

Harms to others
altAnalysen kaster for første gang videnskabeligt lys over konsekvenserne af andres alkoholvaner i  Danmark, og det varsler om nye tider på alkoholområdet, mener Kim Bloomfield:
- I de  sidste 30-50 år har fokus været på den drikkende, og hvad han eller hun har oplevet som problemer. Nu er fokus ved at skifte, blandt andet fordi WHO er begyndt at tale om ’harms to others’ i deres globale strategi.  

Kim Bloomfield fortæller, at hendes undersøgelse udføres i samarbejde med WHO og også kommer til at indeholde sammenligninger med andre lande, blandt andet USA, Australien og New Zealand.
- De første store undersøgelser om passiv drikning begyndte at komme i midtfirserne i Nordamerika. Også her viste det sig, at specielt kvinder og yngre mennesker havde oplevet alvorlige gener som følge af andres alkoholvaner.
I Danmark og det øvrige Norden begyndte man at  sammenligne spørgsmål til generne i 1990’erne – men vores undersøgelse er den første, mere detaljerede danske survey, som forhåbentlig vil blive fulgt op af flere og mere omfattende studier, slutter Kim Bloomfield.

Den nationale undersøgelse om alkohol og narkotika.

I efteråret 2011 gennemførte Danmarks Statistik på vegne af Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet en national undersøgelse af danskernes brug af alkohol og narkotika.

Lektor Karen Elmeland og professor Kim Bloomfield er ansvarlige for undersøgelsen.  I alt 5133 danskere mellem 15 og 79 år har besvaret en række fælles spørgsmål om deres forbrug og afhængighed af alkohol og narkotika. Desuden fik den ene halvdel af gruppen en række spørgsmål om deres holdning til rusmiddelpolitik og sammenhænge, mens den anden halvdel blev bedt om at svare på spørgsmål om passiv drikning, rygning og social kapital.

I alt 2569 besvarede specifikt spørgsmålene om passiv drikning, som danner grundlag for Kim Bloomfields undersøgelse, omtalt her i artiklen.

For at afgrænse graden af gener/skader skulle deltagerne svare på, i hvilke sammenhænge de har oplevet problemer med passiv drikning: som passager i en bil med en påvirket chauffør, at de er blevet skubbet/slået eller overfaldet, har haft familie eller ægteskabsproblemer, har haft problemer med venner eller naboer, har haft problemer med kollegaer eller chefer, har været udsat for hærværk, har været involveret i en trafikulykke, eller har haft økonomiske problemer – i alle tilfælde hvor alkohol har været involveret hos modparten.

Kim Bloomfield fremlagde for første gang nogle af sine resultater på Center for Rusmiddelforsknings Formidlingsdag  i juni i år. En videnskabelig artikel om passiv drikning er på trapperne, ligesom en række andre resultater fra hele undersøgelsen forventes offentliggjort i nær fremtid.