magasinet-rus.dk

Forside Alkoholkultur Generelt Det paradoksale danske alkoholforbrug

Det paradoksale danske alkoholforbrug

Udskriv

Når almindelige danskere drikker sundhedsskadelige mængder alkohol, skyldes det ikke dødsforagt, men at vi forveksler det socialt acceptable med det uskadelige, siger alkoholforsker Karen Elmeland.

En midaldrende kvinde står alene midt på Vesterbro Torv i København og drikker en øl af flasken. 25 meter til højre for hende sidder en anden kvinde ved et cafébord med en øl skænket i et glas. Hun tjekker sin mobiltelefon og venter tydeligvis på nogen.

Ifølge alkoholforsker Karen Elmeland fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet vil de fleste danskere tænke, at kvinden på torvet har et problem, mens kvinden på caféen har tjek på tilværelsen og forstår at nyde livet. Selv om de drikker samme mængde alkohol, opfører den ene sig nemlig socialt acceptabelt, mens den anden bryder de uskrevne regler. Hun drikker alene og tilsyneladende uden anledning.

De uskrevne regler er i ifølge Karen Elmeland grunden til, at vi danskere ofte accepterer et faretruende højt alkoholforbrug uden at løfte et øjenbryn.
- De fleste forveksler det socialt acceptable forbrug med det uskadelige. Så længe man drikker på en socialt acceptabel måde, er det at drikke i vores bevidsthed forbundet med succes og fremgang. Vi regulerer vores eget og vurderer andres forbrug ved hjælp af en række koder. Det er for eksempel i orden at drikke en øl på en fortovscafé, mens det ikke er acceptabelt at gå rundt med en flaske øl på gaden. Det er i orden at drikke for at fejre et nyt job, men mindre fint at drukne sorgen over at være blevet fyret. Hvis man følger spillereglerne om hvor, hvornår, hvordan og hvad, kan man slippe af sted med et rigtig stort alkoholforbrug, uden at alarmklokkerne ringer. Vi reagerer først, når omgivelserne begynder at opføre sig socialt uacceptabelt, siger Karen Elmeland. 

Forbrug i den sociale top
Forvekslingen forklarer ifølge alkoholforskeren et paradoks i det danske alkoholforbrug: Det store forbrug sker i den sociale top, som ellers går mest op i at leve sundt.

- I forhold til kost, motion og rygning kan vi se, at jo bedre uddannede folk er, desto bedre er de til at tage sundhedsbudskaberne til sig. Det samme gælder ikke for alkohol. Tværtimod, mener Karen Elmeland.
Det hænger direkte sammen med en dansk tradition for en meget liberal alkoholpolitik, siger hun. Vi er ikke vant til, at myndighederne blander sig i, hvor meget vi skal drikke. Det har skabt nogle stærke uformelle reguleringsmekanismer, som styres mere af vores sociale koder end af sundhedsvidenskab.

- I forhold til den uformelle sociale kontrol, spiller Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på 14/21 og 7/14 ikke nogen stor rolle. Det er ikke mængden, vi måler på, når vi afgør om forbruget er for stort, siger Karen Elmeland.

Når danskerne ignorerer risikoen, skyldes det hverken dødsdrift eller foragt for helbredet.

- Vi tror først, at der er risiko for følgevirkninger, når vi begynder at opføre os uacceptabelt. Først i det øjeblik at nogen begynder at få blackout eller at drikke et par glas rødvin, for at kommer over en dårlig dag, begynder vi at tænke på det som skadeligt, forklarer Karen Elmeland.

Fællesskab på spil
Danskerne har tradition for at drikke alkohol, når vi fejrer noget, og det har etableret alkohol som et stærkt symbol på social fremgang og fællesskab. Fællesskabet er på spil, når vi skåler med hinanden.

- Alkohol har de to funktioner at markere begivenheder og fællesskaber. Før i tiden drak vi ved de store begivenheder som bryllupper, runde

'Mange afholdende mennesker oplever, at andre bliver småaggressive, når de fortæller, at de ikke drikker'.  Karen Elmeland

fødselsdage og konfirmationer, men kulturen har udviklet sig, så vi i dag fejrer, hver gang noget er gået godt, eller vi vil markere fællesskab og intimitet. Det er blevet den måde, vi markerer, at vi er sammen og kan lide hinanden, siger Karen Elmeland.
- Derfor er det også almindeligt at opleve til en fest, at tjenerne går rundt og skænker op, uden at spørge folk, om de i det hele taget vil drikke.  Man skal nærmest vende glasset på hovedet for at undgå at få skænket op. Alkohol er tæt forbundet med festlighed og fællesskab, siger hun.

Et glas i hånden ændrer situationen
Den symbolske betydning forklarer også, hvorfor mange afholdende mennesker oplever, at andre bliver småaggressive, når de fortæller, at de ikke drikker.
-De kunne lige så godt have sagt: ’ jeg vil ikke være fælles med dig’. Så stærk er den symbolske betydning, der ligger i at drikke sammen, siger Karen Elmeland.

Alkoholforskeren har selv mærket betydningen af ikke at drikke med. Hun er ikke afholdende, men bor en times kørsel fra sin arbejdsplads i Århus. Derfor står den altid på vand for hende, når der er fest eller sammenkomst hos venner her. De sociale konsekvenser har ikke været til at tage fejl af.

- Det gør noget ved de andre, selv om de godt ved, hvorfor jeg drikker vand. Det skaber en ubalance og sætter mig ud på en sidelinje. Jeg føler det ubekvemt, og de føler det ubekvemt, siger Karen Elmeland.  

Af samme grund tager hun i den slags situationer af og til et glas vin, som hun går rundt med af rent symbolske årsager. Selv om hun ikke drikker af vinen, ændrer det som regel straks situationen, at hun kan skåle med de andre.

- Det fortæller mig, at der er noget spil, som stikker meget dybt, og som vi ikke kan tænke os ud af, siger Karen Elmeland.

Politiske indgreb kan rokke kulturen
I forhold til perspektiverne for at nedsætte det danske alkoholforbrug ser Karen Elmeland kun en vej, og det er gennem politiske tiltag som beskatning og restriktioner omkring salget.
Hidtil har det på internationalt plan vist sig som det eneste effektive middel, siger Karen Elmeland.
- Vi skal selvfølgelig fortsætte med at oplyse, men det dur ikke uden politiske tiltag. Vi har oplyst i hundrede år, og resultatet er ikke imponerende, sammenlignet med det, der skete i 1917, da man satte priserne på alkohol op, siger hun.
I 1917 drak danskerne i gennemsnit 10 liter ren alkohol om året, men fødevaremangel 1. verdenskrig fik myndighederne til at beskatte alkohol. Det skulle sikre, at kartofler og korn også blev brugt til at spise. Prisen på en liter brændevin steg med et fra 75 øre, til 10 kroner, og det var effektivt.
- Da priserne steg, faldt gennemsnitsforbruget fra 10 til 2,5 liter ren alkohol om året. Kurverne over alkoholrelaterede sygdomme og skader faldt drastisk og forblev lave helt indtil 60’erne. Vi har endnu ikke set eksempler på, at oplysning kunne udrette noget, der når det, siger Karen Elmeland.

Det paradoksale danske alkoholforbrug 2
Hvorfor drikker så mange danskere sundhedsskadeligt? Vi har spurgt forskellige fagfolk.


Forbrugerspecialisten:
Reklamer skaber vores billede af en god stemning

Heidi Boye, ekstern lektor på CBS og forbrugerspecialist hos mediebureauet OMD:

- Alkohol og søde, fede madvarer er danskernes redskab til at skabe en hyggesituation, siger forbrugerspecialist Heidi Boye. Begge dele hører med til vores forestilling om en god stemning. Og den forestilling har især alkoholindustrien været med til at skabe, siger hun.
- Industrien spiller uden tvivl en stor rolle. Markedsføringen er i høj grad med til at skabe vores forståelse af, hvilke produkter der hører til hvilke situationer. Så længe markedsføringen bygger på idéen om, at alkohol hører til i sociale sammenhænge, vil det være den forståelse, vi har, siger Heidi Boye.
- Vores forståelsesramme bliver ikke kun skabt i relation til andre mennesker, den skabes også af producenterne og industrien. Markedsføring er i høj grad med til at etablere vores forståelse af alkohol for eksempel med slogans som Carlsbergs: ’ To Carlsberg kommer på bordet, og pludselig bliver stemningen lidt bedre’.

Psykologen:
Vi annullerer det, vi ved
Per Nielsen, psykolog og behandler på behandlingsstedet Ringgården

Danskerne ved godt, at alkohol skader kroppen, men når vi er sammen, hjælper vi hinanden med at glemme det, siger psykolog og alkoholbehandler Per Nielsen.
- Vi har et rekreativt forbrug i Danmark. Alkohol bruges til hygge, fest og til at stresse af med, og når man befinder sig i en subkultur, er det let at bakke hinanden op i, at se bort fra den viden, man har inderst inde, siger Per Nielsen.
- Vi kender det fra Ungdomskulturen. De fleste unge ved godt, hvilke risici der er forbundet med at drikke hjernen ud, hvis man går dem på klingen. Men de annullerer kollektivt deres viden, når de er sammen, siger psykologen.

Misbrugseksperten
:
Sundhedsvæsenet overser problemet
Henrik Rindom, psykiater og misbrugsekspert

Når danskerne ikke ser sundhedsfaren i at drikke rødvin hver dag, er det blandt andet fordi, sundhedsskaderne kommer så langsomt snigende, at vi ikke forbinder dem med alkoholen, siger psykiater og misbrugsekspert Henrik Rindom. Sundhedsvæsenet skal blive bedre til at tale alkohol med patienterne, mener han.
- Vi er dårlige til at spotte problemet i sygehusvæsenet. 20 pct. af indlæggelserne på de medicinske afdelinger er direkte eller indirekte relaterede til overforbrug af alkohol, og alligevel har hospitalerne ikke nogen formaliseret strategi for at tale med patienterne om deres alkoholforbrug.
Henrik Rindom gik for mange år siden på eget initiativ en ’alkoholstuegang’ på en medicinsk afdeling, hvor han arbejdede. Han blev slået af patienternes uvidenhed om alkoholens virkning på deres organisme. De vidste ikke, at alkohol var den egentlige årsag til deres sygdom.  
- Vi ser først skaderne efter meget lang tid, og derfor forbinder vi ikke skaderne med alkoholen. De fleste ved at for meget alkohol er skadeligt, og de fleste kender en, der har et problematisk forhold til alkohol, men vi forbinder ikke nogen af delene med vores eget forbrug, mener Henrik Rindom.  
- Det er desværre ikke almindeligt i sygehusvæsenet at tale rusmidler med patienterne. Personalet har travlt med alle de undersøgelser, der skal foretages, men vi overser måske det virkelige problem i vores forjagede system, siger Henrik Rindom

Fremtidsforskeren:
Sundhedsbølge kan ændre forbruget
Niels Bøttger-Rasmussen, forsker ved Institut for Fremtidsforskning

En af de helt store megatrends i danskernes adfærd er ifølge fremtidsforsker Niels Bøttger-Rasmussen, at vi er optagede af sundhed. Derfor er der ifølge ham et stort potentiale for at reducere storforbruget, hvis vi opdager, hvor usundt alkohol er. I dag er der nemlig kun få, der tænker alkohol i forbindelse med sundhed.
Om forbruget bliver mindre i fremtiden vil Niels Bøttger-Rasmussen dog ikke spå om. Institut for Fremtidsforskning har ikke lavet målrettede undersøgelser af tendenserne i danskernes alkoholvaner, men fremtidsforskerne har observeret en række modsatrettede megatrends.
- På den ene side er der kommet mange alternativer til alkohol. Vi har fået et større udvalg af læskedrikke, og samtidig er det blevet almindeligt at servere vand ved siden af såvel kaffen som rødvinen. Det trækker i retning af et mindre forbrug, siger han.
- På den anden side kommer der flere af dem, vi kalder de frie ettere og toere. Altså singler i alderen 20-30 og 55-75. Det er grupper, der drikker mere end resten af befolkningen, fordi de har mere tid til at gå på café og flere anledninger til at drikke end for eksempel børnefamilierne. Den gruppe vil vokse efterhånden som de store ungdomsårgange fra 90’erne kommer i 20-30 års alderen, og dermed kan forbruget også komme til at vokse.

Sociologen:
Storforbrugerne skal kortlægges
Professor Margaretha Järvinen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Storforbrugere er en uudforsket gruppe i alkoholforskningen, men forskere på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet er i fuld gang med en undersøgelse, som skal kaste nyt lys over, hvem de danske storforbrugere er, hvordan de drikker, og hvilke holdninger de har til alkohol. Projektet er støttet af TrygFonden.
Undersøgelsen sammenligner forbrug og holdninger alkohol og risici hos i alt 2000 storforbrugere og normalforbrugere på en stor dansk arbejdsplads. Storforbrugerne er defineret som dem der når Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse på 21 og 14 genstande pr. uge. De storforbrugere der deltager i undersøgelsen er socialt integrerede og oplever ikke selv, at de har problemer med deres alkoholforbug.
- Viden om storforbrugerne er vigtig i et forebyggelsesperspektiv. Hvilke grupper drikker for eksempel for meget, og er der forskelle mellem befolkningens risiko-opfattelser og myndighedernes risikobudskaber? Vi har en hel del viden om befolkningens alkoholvaner generelt og om folk i kontakt med behandlingssystemet og udsatte misbrugere, men ikke om socialt integrerede storforbrugerne, siger Margaretha Järvinen, professor ved Sociologisk Institut og SFI og leder af undersøgelsen.
Hun forventer at de første resultater af undersøgelsen ligger klar omkring nytår.

Artiklen stammer fra RUS 3, 2011