magasinet-rus.dk

Forside Behandling Døgnbehandling Misbrugere på senior-ordning

Misbrugere på senior-ordning

Udskriv

Årtiers kraftigt misbrug har ødelagt krop, psyke og netværk. Adfærden frastøder, men på Ladegården er de velkomne.

- Stedet her er absolut ikke et plejehjem, for vi arbejder med udvikling, og stort set alle får det bedre, siger Jan Hass, der på sjette år er forstander på Ladegården i Randers.
- Vi beskriver Ladegården som 'en alternativ varig boform for mennesker, der har et aktivt misbrug', forklarer han. Husets 19 beboere er alle præget af et langvarigt misbrug af alkohol eller stoffer, og at de fleste stadig er aktive misbrugere.

Opgivet af systemet

Ladegården er en selvejende institution tilknyttet KFUM's Sociale Arbejde, og beboerne har det til fælles, at de er opgivet af systemet.
- Alle vore beboere er førtidspensionister, og de er opgivet af det offentlige på den måde, at man ikke længere er efter dem med behandlingstilbud, arbejdsprøvning o.l. Mange har personlighedsforstyrrelser. Vi optager dog ikke mennesker med klassiske psykiatriske diagnoser, siger Jan Hass

Stjæler tid til noget bedre
Beboerne ankommer som regel til Ladegården i meget dårlig forfatning, både fysisk og psykisk.

- Deres hovedfokus er misbruget, og derfor har de typisk ikke spist ordentligt eller taget hånd om deres personlige hygiejne. Vi hjælper dem gennem bedre ernæring til en forbedret sundhedstilstand, siger Jan Hass om det første skridt.

- Derefter går vores arbejde sådan set ud på at 'stjæle' deres tid ved at tilbyde dem samvær og aktiviteter, så de begynder at få en bæredygtig kontakt til personalet og andre mennesker. For at være med er de nemlig nødt til at reducere deres misbrug, og efter nogen tid bliver langt de fleste sundere og får en bedre livskvalitet, siger forstanderen og nævner som eksempel en kvindelig beboer, der ankom til Ladegården som stof- og alkoholmisbruger.
- Efter at have fået udredt den rette psykofarmaka er hun efter eget valg nu afvænnet og på antabus. Hun har fået kontakt med sine børn og børnebørn. Hun har stadig meget brug for støtte i hverdagen for at fastholde sin afholdenhed, men har fået en helt anden livskvalitet, fortæller Jan Hass og tilføjer, at det samme gør sig gældende for 4-5 andre af Ladegårdens beboere.

Reduktion - ikke afvænning
De fleste er dog stadig misbrugere og har et aktivt misbrug.

- Vores mål er ikke afvænning, fortæller Jan Hass, men derimod angstreduktion, skadesreduktion og forbedret livskvalitet.
I praksis betyder det, at en beboer f.eks. gerne må drikke i sin egen lejlighed, men skal overholde de husregler, vi har. Bl.a. at man ikke må provokere, råbe, true, spille høj musik eller genere andre på fællesarealerne.

- Vi arbejder mere med adfærden end med misbruget. Vores beboere har ikke overholdt mange regler i deres liv, og at påvirke deres adfærd er en pædagogisk proces. Vi skælder ikke ud eller moraliserer, men bygger hele tiden vores indsats på en dialog om, hvordan tingene skal være. Også når lejligheden sejler i rod, eller folk tisser på gulvet.

Forstanderen vurderer, at det nok er let at få fat i stoffer på Ladegården, men understreger, at man har et godt samarbejde med politiet og ikke dækker over beboerne, hvis man opdager stoffer.
- Vi accepterer misbrug i højere grad, end man gør andre steder. Men hvis en beboer er motiveret til at komme ud af sit misbrug, står vi parat til at hjælpe, siger Jan Hass og forklarer, at beboerne på Ladegården som regel falder til ro, reducerer deres forbrug og lever med en funktionspromille eller klarer sig med substitutionsstoffer.

Fagligt personale
På Ladegården har halvdelen af de ansatte en sundhedsfaglig baggrund og halvdelen en socialpædagogisk. Desuden er medarbejderne uddannede i at lave neuroscreeninger og kortlægge hjernedysfunktioner, så de bedre er i stand til at forstå og kommunikere med de beboere, der er blevet hjerneskadet af misbruget.

- Vores personale er specielt uddannet til konfliktløsning og til at arbejde pædagogisk med de udfordringer, beboerne stiller dem over for. Alle - inklusive køkken og servicepersonale - har en fælles grunduddannelse, så de arbejder ud fra en fælles kognitiv miljøterapeutisk ramme.

Symptombehandling og nedskæringer
Jan Hass betegner Ladegårdens indsats som symptombehandling, og grundlæggende synes han ikke, at samfundets forebyggende indsats fungerer.

-  Jeg mener, man accepterer alt for meget omsorgsvigt fra ukvalificerede forældre, og at man burde gribe ind allerede i barndommen og den tidlige ungdom. Holdningen om, at man først griber ind, når det er gået galt, duer simpelthen ikke. Forebyggende indgreb kunne spare samfundet for milliarder af kroner og spare de ramte for mange års liv i misbrug med alt, hvad deraf følger.

I den nuværende situation er det imidlertid Ladegården, der har måttet spare tre medarbejdere væk.

- Det er en meget uheldig udvikling. Hvis tilbuddet til vore beboere bliver reduceret bostøtte eller ophold på et almindeligt plejehjem, vil de gå i opløsning. De er meget ensomme, for ingen kan holde ud at være sammen med dem, og de passer ikke ind på et plejehjem eller andre  sociale tilbud. Typisk er de også meget skadede, så nedskæringer her vil blot øge presset i forhold til indlæggelser, vurderer Jan Hass.

Til døden skiller
Ladegårdens beboere har i løbet af deres liv prøvet mangfoldige behandlingstilbud, men er faldet tilbage i misbruget igen. Derfor ender de på Ladegården. Og for en dels vedkommende er det også her, de ender deres liv.

- De har deres hjem her hos os, og vi yder omsorg også ved livets afslutning. I en del tilfælde er det  svært, fordi livet slutter voldsomt med leverkoma i en respirator på hospitalet, fortæller Jan Hass.

Ved de mere stilfærdige livsafslutninger gør man imidlertid alt, for at døden kan foregå 'hjemme' på Ladegården.

- Vi laver en særlig arbejdsplan, så de medarbejdere, der er tættest på beboeren, bliver frigjort fra andre opgaver og kan koncentrere sig om at følge den døende. Vi er parat til at følge dem til det sidste.

Læs mere om Ladegården på www.ladegarden.dk