magasinet-rus.dk

Stoffer i natten

Udskriv

 

Der er en klar sammenhæng mellem danske unges fuldskabskultur og deres indtagelse af stoffer, viser undersøgelse.

DiskoteksstemningDanske unge har Europarekord i at eksperimentere med hash, men også når det gælder om at eksperimentere med hårde stoffer ligger Danmark i top sammen med Storbritannien og Spanien.Det viser en undersøgelse, som for nyligt blev publiceret i bogen ’Stoffer og Natteliv’.
Undersøgelsen viser også, at ca. halvdelen af alle unge mellem 17-19 år har prøvet at ryge hash.

- Hash er i vide kredse er blevet ’normaliseret’ på linie med alkohol, når de unge når 18-19 års alderen. Det vil sige, at de unge ikke opfatter hash, som mere farligt end spiritus, og derfor har et større forbrug, siger sociologen Jeanette Østergaard, som har udgivet bogen sammen med professor Margartha Järvinen og ph.d. Jakob Demant.

Hårde stoffer med social slagside
Regelmæssigt brug af hash baner vejen for hårde stoffer, men hvor hash bliver indtaget af unge fra alle samfundslag, er der en social slagside m.h.t. de hårdere stoffer. Unge mennesker, som er uden for uddannelsessystemet, og hvis forældre ikke har et arbejde, er mest tilbøjelige til at tage hårde stoffer, ligesom eleverne på erhvervsskolerne også indtager flere stoffer end elever på andre uddannelsesinstitutioner.

- Det er mænd på omkring 25 år med penge, som tager flest stoffer,  siger Jeanette Østergaard. Der er ca. 15-20 % flere mænd, som indtager stoffer end kvinder.

 

 

’Stoffer og natteliv’ bygger på et omfattende datamateriale om unges holdninger til og egne erfaringer med illegale stoffer. Er det f.eks. blevet ”normalt” at tage stoffer i Danmark – både vurderet ud fra brugets omfang og hvorvidt det opfattes som acceptabelt og ikke særligt risikofyldt at tage stoffer. Undersøgelsen viser, at eksperimenterende hashbrug er meget udbredt, mens brug af hårde stoffer er afgrænset til specifikke grupper af meget festaktive unge voksne. Fuldskab er dog fortsat de unge danskeres foretrukne festtilstand.

'Stoffer og natteliv'.
Af Margaretha Järvinen, Jakob Demant & Jeanette Østergaard.
243 sider. Rockwool Fonden / Hans Reitzels Forlag 2010

Stoffer på natklubber og diskoteker
Det er især unge mennesker, som går på klubber, diskoteker og bevæger sig i det subkulturelle musikmiljø, som har erfaring med stoffer.

-  De unge som regelmæssigt tager stoffer, eller har eksperimenteret med dem, er typisk nogen, som orienterer sig mod festmiljøet og i forvejen drikker alkohol,” siger Jeanette Østergaard. ”Men der er ikke noget i undersøgelsen, der tyder på, at stoffer er mere tilgængelige i Danmark end andre steder i Europa.

Tidlig rygning - og alkoholdebut baner vejen til stofferne
Noget af det hun og de andre forskere fandt mest overraskende ved undersøgelsen, er at der en direkte sammenhæng mellem regelmæssig cigaretrygning og indtagelse af alkohol i 13 – års alderen og det at tage stoffer i 17-19 års alderen. At det forholder sig sådan skyldes de unges risikovillighed.

-  Der er en klar sammenhæng mellem danske unges fuldskabskultur og deres indtagelser af stoffer. De mest drikkende og festende 17 -19-årige er også dem som tager stoffer, og ifølge interviewene med de unge er de ofte fulde, når de eksperimenterer med stoffer for første gang, siger Jeanette Østergaard.

- Hvis vi skal dæmme op for problemet er vi derfor nødt til at prøve at se på de unges alkoholkultur.

Artiklen stammer fra Magasinet RUS nr 1, 2011