magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse International Global strategi skal reducere alkoholskader

Global strategi skal reducere alkoholskader

Udskriv

 

WHO fremhæver i sin nye alkoholstrategi en række evidensbaserede metoder til forebyggelse. Som noget nyt anbefales regulering i mængden af markedsføring af alkohol.

Tidligere på året nåede Verdenssundhedsorganisationen WHO i mål med vedtagelsen af en global alkoholstrategi. Strategien præsenterer en lang række veldokumenterede metoder, og der er meget fokus på alkoholindustriens markedsføring. Alkoholmarkedsføring, der appellerer til unge, betragtes som et alvorligt problem. Internationale markedsføringsteknikker vækker bekymring, ligesom reklame og sponsorskab i nye medier gør det. Det får WHO til at pege på et nyt forebyggelsesredskab: Regulering af mængden af alkoholmarkedsføring.

Et overset værktøj.
Mængderegulering er på mange måder et overset værktøj i alkoholforebyggelsen. Med mængde-regulering reguleres der på, hvilke steder, i hvilke medier og i hvilke tidsrum, der må reklameres for alkohol. Men mange lande har slet ikke udviklet forbrugerbeskyttende instanser. Og de lande, der har regulering - for eksempel Danmark - lægger mere vægt på at regulere indholdet i alkoholreklamer. Man regulerer indholdet i alkoholreklamer fx for at undgå, at de retter sig mod børn og unge. Men indholdsregulering er ikke nok, hvis unge skal beskyttes effektivt. Videnskabelige studier viser, at mængden af alkoholmarkedsføring har betydning for unges forbrug. Mængden af alkoholreklame øger nemlig både sandsynligheden for, at unge begynder at drikke, samt øger mængden af alkohol, de unge indtager.
Mængderegulering har også den fordel, at den er målbar (modsat indholdsregulering), hvilket gør håndhævelsen betydelig lettere. Den ideelle regulering regulerer både mængde og indhold.

Fattige lande i skudlinjen
Set i det globale WHO-perspektiv er der især risiko for alkoholskader blandt unge i lav- eller middelindkomstlande. Det er lande, der for indeværende har et lavt forbrug, og hvor en stor del af befolkningen er afholdende. Forskningen viser, at fremvæksten af alkoholmarkedsføring i disse lande kombineret med voksende velstand vil skabe en stigning i forbruget og få mennesker, der ellers ikke bruger alkohol, til at drikke. Resultatet vil uundgåeligt blive en forøget global sundhedsbyrde. Alkoholskaderne forventes endda at blive disproportionalt store, da alkoholforbrug rammer befolk-ningen i fattige lande ekstra hårdt.

Ifølge WHO dør der 2,5 millioner mennesker hvert år som følge af alkoholforbrug, heraf er 320.000 unge mellem 15 og 29 år.
Hertil kommer opløste familier,  folkesundhedsproblemer og sammenbrudte samfundsstrukturer, som kan skyldes skadelig brug af alkohol, advarer WHO.
Organisationen peger på 10 evidensbaserede indsatsområder – se omtalen i:

Håndbog i alkoholpolitik og forebyggelse, udgivet af Alkoholpolitisk Landsråd og Magasinet RUS i marts 2010.

På det globale ekspertmøde i Stockholm sidste år fremlagde en gruppe forskere et backgroundpa-per om alkohol, lighed og sociale determinanter. Det tegnede et dystert billede for udviklingslandene, som kan se frem til alkoholindustriens stigende interesse i at erobre nye markeder.
- Med erfaringerne fra lande i det centrale Asien og det tidligere Østeuropa kan man faktisk forudse fremtiden for udviklingslandene: Efterhånden som de bliver mere velhavende og modtagelige over for markedsføring af alkohol, vil de sandsynligvis opleve en betydelig stigning i alkoholforbruget med deraf følgende skader på folkesundheden - og øget ulighed for de fattige, mente blandt andre ass. Professor, PhD. Laura A. Schmidt.

Regulering i alle lande

Samlet set anbefaler den globale alkoholstrategi følgende på alkoholmarkeds-føringsområdet:

A)    Indførelse af regulering i alkoholmarkedsføring. Reguleringen skal helst være lovbaseret - hvor det er oplagt, kan der suppleres med selvregulering. Reguleringen skal:
i)    regulere både indholdet i, samt mængden af alkoholmarkedsføring
ii)    regulere direkte eller indirekte alkoholmarkedsføring i alle medier
iii)    regulere sponsorskab, der promoverer alkoholiske drikkevarer
iv)    begrænse eller forbyde alkoholreklame i forbindelse med aktiviteter, der er rettet mod børn og unge
v)    regulere nye markedsføringsteknikker, for eksempel i de sociale medier (Facebook, Twitter med flere)

B) Udvikling af offentlige og/eller uafhængige instanser til overvågning af alkoholmarkedsføring

C) Oprettelse af effektive administrative systemer til at varetage overtrædelser af reguleringen