magasinet-rus.dk

Forside Alkoholkultur Generelt Forældre accepterer stiltiende unges druk

Forældre accepterer stiltiende unges druk

Udskriv

Forældre accepterer stiltiende unges druk

For at de unge skal kunne begå sig socialt, må de lære at drikke habilt, for det gør man i den danske kultur. Derfor accepterer forældrene, at deres 13-14-årige børn eksperimenterer med alkohol, viser ny forskning.

Æblet falder sjældent langt fra stammen er et rammende ordsprog, når man skal forklare, hvorfor danske unge ligger i toppen af statistikkerne, når det handler om at indtage alkohol.
De gør det, som deres forældre gør, og det er én af grundene til, at danske forældre ikke har tradition for at opstille stramme regler, når deres børn begynder at drikke alkohol i 13-14-års alderen.
- Danmark har historisk en liberal holdning til alkohol. Det er noget, man samles om, og det er en del af vores festkultur, siger forsker Jeanette Østergaard fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Hun er for nylig blevet ph.d i unges alkoholvaner.
- Selvom mange forældre er bekymrede for, at deres børn drikker for meget, er de også bange for at udelukke deres børn fra de sociale fællesskaber, hvis de forbyder dem at drikke. Og så er der en udbredt holdning om, at de unge er nødt til at lære af deres erfaringer, og dermed prøve sig frem, for at finde ud af, hvor meget alkohol de kan tåle. Det bliver af mange betragtet som en nødvendig del af det at blive voksen.

Den frie opdragelse
Undersøgelsen viser, at forældrene generelt ikke bare forbyder deres børn at drikke alkohol, indtil de når en alder, hvor de selv må købe det lovligt.  Det handler også om opdragelsesidealer. Forældrene opdrager deres børn til at være selvstyrende, og de viser dem stor tillid.
- Hvis forældrene begynder at opstille strenge regler for, hvor og hvor meget deres børn må drikke, strider det mod de opdragelsesidealer, som de hidtil har haft. Nogle forældre indtager i stedet en mere rådgivende rolle og prøver på at lave en form for ”damage control” ved at fortælle deres børn, at de ikke må drikke på tom mave, at de skal holde sig fra stærk spiritus og ved at give dem penge til en taxa hjem, siger Jeanette Østergaard.
- En anden taktik fra forældrenes side er at vende det blinde øje til, eller helt at forbyde deres børn at gå til fester, hvor der er alkohol.

Fælles front
Hvis forældre ønsker at have indflydelse på deres børns drikkevaner, er det vigtigt, at de står sammen om at sætte dagsordenen. Og de skal ikke vente, til børnene er begyndt at drikke.
- Vi anbefaler, at man tager snakken i forældregruppen, allerede når børnene går i 5. klasse. Vores erfaring er, at forældrene bedre kan sætte dagsordenen, hvis de involverer sig, inden børnene begynde at eksperimentere med alkohol, fortæller Ingelise Andersen, projektleder i Skole og Forældre.
- Det giver ”empowerment” i forældreskabet, hvis forældrene har en fælles holdning til alkohol, og det er vigtigt, at de har et stærkt netværk og f.eks. ikke tøver med at ringe hinanden op, hvis de oplever et problem, siger Ingelise Andersen, der overvejer en kampagne, som er målrettet problemet.
- Men ligesom det i mange andre situationer kan være svært at finde fælles fodslag i en forældregruppe, er der også her en udfordring. Nogle forældre er fuldstændigt ligeglade.

Holdningsændring
Ifølge Jeanette Østergaards studier drikker børn og unge, som ingen regler har for deres indtag, mere end dem, hvis forældre stiller regler op. Men problemet med det er, at det kan udelukke dem fra det sociale fællesskab.
- Det, jeg tror, der vil virke mest effektivt, er at ændre de unges egen holdning til, at det er sejt at drikke alkohol og at drikke sig fuld, men det er umiddelbart svært at gøre, og det kræver en stor indsats, siger Jeanette Østergaard. 
Ifølge forskningen drikker børn og unge fra de velstillede familier og de belastede familier mest. Det samme gør sig gældende for forældrene.
- De unge bruger alkohol ligesom deres forældre dvs. når de kobler fra, og de oplever at være pressede. Der stilles store krav til unge mennesker i dag, og det gør, at de har brug for et frirum, og det hjælper alkoholen med at skabe. De bekymrer sig ikke om alkoholens skadevirkninger. De har en ”lev stærkt, dø ung”-holdning samtidig med, at de tror, at de er usårlige.    

Fakta http://www.ashleyroseorr.com
Jeanette Østergaard er ph.d og forsker på SFI. Som en del af ph.d’en bearbejdede hun materialet fra en undersøgelse om unge og alkohol fra 2005. Bearbejdningen viste, at de unges vej til at lære at kontrollere deres alkoholforbrug består af tre faser. Den første fase handler om, at de unge lærer såkaldte drikketeknikker, altså hvor meget og hvad de kan drikke for at opnå en behagelig effekt. I den anden fase lærer de unge at skelne mellem forskellige måder at være fuld på. Og den tredje fase handler om langsomt men sikkert at lære at nyde de behagelige virkninger af alkoholen, nemlig et kontrolleret tab af kontrol. De unge og forældrene indgår undervejs – uden nødvendigvis at tale om det – en slags samarbejde om den proces, de unge ”skal” igennem.
Spørgeskema- og interviewundersøgelsen fra 2005 blev finansieret af Rockwool Fonden og resulterede i bogen ”Unge, Fester og Alkohol”, redigeret af Peter Gundelach og Margaretha Järvinen.