magasinet-rus.dk

Forside Behandling Døgnbehandling Kommunerne sparer på døgnbehandling

Kommunerne sparer på døgnbehandling

Udskriv

Når økonomien er trængt, spares der på døgnbehandlingen. Det går udover de få hårdt belastede, som både har et svært alkoholmisbrug og psykiske, fysiske samt sociale problemer.

Trods et uforandret behov for intensiv døgnbehandling blandt de hårdest belastede alkoholmisbrugere fravælger kommunerne i stigende omfang tilbuddet. Det kan få fatale følger for misbrugeren og give bagslag for kommunerne, advarer fagfolk.

Færre henvises

Blå Kors behandlingscentre og botilbud har i 2009 mærket en betydelig nedgang i antallet af borgere, som får bevilget døgnbehandling. For eksempel har Københavns Kommune i de første ni måneder af 2009 kun sendt i alt otte personer i døgnbehandling på et af Blå Kors’ behandlingscentre mod 21 personer sidste år.

På KFUMs behandlingshjem Sydgården fik de færre beboere i slutningen af 2008 og til midt på året 2009.

Efter en PR-indsats overfor kommunerne er Sydgården igen oppe på den belægning, som ledelsen har budgetteret med. Der er dog ikke fuldt belagt.

- Dem vi får i døgnbehandling i dag er virkelig langt ude. 80 procent af dem har personlighedsforstyrrelser. Det opdager vi netop, fordi vi er tæt på dem døgnet rundt. Vi ser, hvordan de fungerer uden deres alkohol eller stof, vi ser, hvornår det går galt. Ofte er de angste.
I ambulant behandling er det ikke sikkert, at deres psykiske lidelse bliver opdaget, forklarer leder af døgnbehandlingen på Sydgården, Dorte Jacobsen.

Dårlig økonomi
Ifølge ledere af flere behandlingssteder begrunder sagsbehandlere og afdelingschefer i kommunerne de færre bevillinger til døgnbehandling med dårlig økonomi, kommunalreformen ligesom flere kommunalt ansatte forfægter, at den billigere ambulante behandling er lige så effektiv som døgnbehandling.

- Det er rigtigt, at langt de fleste mennesker med alkoholmisbrug kan blive ædru gennem ugentlige samtaler eller dagbehandling. Men de mest udsatte skal have intensiv hjælp, døgnbehandling. Ikke fordi det er bedre end dagbehandling, men fordi behovene er forskellige. Vi forstår godt, at mange kommuners økonomi er trængt og sagspresset er stort, men det er urimeligt overfor de hårdest ramte mennesker med misbrug, at behandlingssteder står med tomme pladser, siger generalsekretær i Blå Kors Danmark, Jens Erik Rasmussen.

Bagslag for kommuner
På KFUM’s behandlingshjem Ringgården mærker man ikke nedskæringen i døgnbehandlinger. Fagchef Per Nielsen mener, at det skyldes, at Ringgården har specialiseret sig i behandling af mennesker med dobbeltdiagnoser.
Per Nielsen kender dog udmærket til de færre bevillinger til døgnbehandlinger. Han mener, at det giver bagslag for kommunerne:

- Uanset, hvordan kommunerne begrunder nedskæringen på døgnbehandling, så er der ikke fagligt belæg for det, siger han.

- Døgnbehandling er et must i behandlingssystemet. 45 procent af de mennesker, som er afhængige af rusmidler, har også personlighedsforstyrrelser. De kan måske godt blive ædru i dagbehandling eller ambulant behandling, men de får voldsomme vanskeligheder, når de bliver ædru. Derfor har de en stor risiko for at falde tilbage i misbrug. De forsvinder ikke bare, når de ikke får den nødvendige terapi. De dukker op på sygehusene, jobcentre, kontanthjælpskontorer og væresteder, hvor personalet kan se, at de har det forfærdeligt men ikke kan gøre noget.

 

Livsfarligt for de ramte
De mennesker, der har brug for den intensive døgnbehandling, har stort set altid andre problemer end afhængighed af alkohol. De har for eksempel en psykisk sygdom, fysiske skader, sociale problemer og manglende netværk.

- For nogle af dem er det livsfarligt, hvis vi ender med kun at tilbyde dagbehandling og ambulant behandling, siger psykolog og behandlingsleder på Blå Kors Behandlingscenter Bjæverskov, Inger Chercka.

- Ofte er det år siden, at de hårdest ramte alkoholmisbrugere har levet et almindeligt liv, som vi andre kender det med at stå op til en bestemt tid, gå på arbejde, købe ind, lave mad, spise, sove og så videre.

Mennesker, der er så neddrukket, er ganske enkelt ikke i stand til at møde op til ambulant behandling eller dagbehandling. Det er også meget svært for dem at holde sig fra alkohol mellem ugentlige samtaler. De har brug for støtte døgnet rundt i et stykke tid.

Hvis vi kun tilbyder disse mennesker ambulant behandling, er de i fare for at drikke sig ihjel, siger Inger Chercka.

Sundhedsstyrelsens rapport ”Alkoholbehandling – en medicinsk teknologivurdering ” (MTV) fra 2006 påpeger, at der ikke er forskel på effekten af døgn- og dagbehandling men på, hvilke mennesker, der har behov for den ene eller den anden.
Der er ikke belæg for at behandle patienter med mindre eller moderat alkoholafhængighed i døgnregi (…)Omvendt profiterer patienter med meget svær alkoholafhængighed og/eller nedsatte kognitive funktioner formentlig bedre af døgnbehandling end af ambulant behandling (286).
…Imidlertid kan der være grupper af patienter, der bør tilbydes døgnbehandling (7), og det gælder formentlig især patienter med nedsat kognitivt funktionsniveau, patienter, der gentagne gange har mislykket ambulant behandling og de, der lever under så ustabile sociale forhold, at det påvirker deres deltagelse i ambulant behandling (101).