magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Forskning og Undersøgelser Man kan godt spørge om alkoholforbruget

Man kan godt spørge om alkoholforbruget

Udskriv

DBrief interventionanskerne har ikke noget i mod, at sundhedspersonale spørger til deres alkoholforbrug, viser erfaringer fra ny undersøgelse.  Men for personalet kan det være grænseoverskridende.

- Vores undersøgelse betoner, at det er muligt at tale med voksne om deres alkoholstorforbrug, oven i købet uden at storforbrugeren selv har taget initiativet til samtalen, fortæller ph-d studerende Anders Blædel Gottlieb Hansen i en kronik i  ’Ugeskrift for læger’.

Erfaringerne kommer fra en undersøgelse, som sætter fokus på metoden ’kort intervention’. Omkring 1000 danskere med et storforbrug af alkohol har deltaget.

Kort intervention
Metoden består i  en kort, empatisk samtale og feedback, som skal motivere ikkebehandlingssøgende personer til at nedsætte deres forbrug. Det anbefales, at man bruger metoden over for alkoholstorforbrugere, men samtidig er der uenighed om, hvor langtidsholdbar virkningen er, fordi der hidtil har været usikkerhed omkring forskningsresultaterne. Det er den usikkerhed, undersøgelsen skal afklare.

Undersøgelsen
I den aktuelle undersøgelse blev deltagerne fundet blandt de mere end 12.000 danskere, som deltog i befolkningsundersøgelsen om KRAM -  kost, rygning, alkohol og motion. De har først besvaret et internetbaseret spørgeskema med en række oplysninger, blandt andet om deres alkoholvaner. Derefter er de blevet helbredstestet - og af den samlede gruppe er omkring 1.000 alkoholstorforbrugere blevet bedt om også at deltage i forsøget med korte samtaler om alkoholforbruget. Efter 6 og 12 måneder følger forskerne op på, hvad effekten har været.

Foreløbige erfaringer
Endnu er forskerne ikke færdige med at behandle resultaterne, men i følge Anders Blædel Gottlieb Hansen er der allerede høstet nogle erfaringer, som gør op med en sejlivet forestilling blandt sundhedspersonalet: at det er tabubelagt og vil vække modstand, hvis man uopfordret taler med borgerne om deres alkoholforbrug.

Men sådan forholder det sig ikke, mener Anders Blædel Gottlieb Hansen. De deltagende storforbrugere var overvejende  positive og glade for at tale om deres alkoholforbrug, når blot det gøres respektfuldt og uden fordom. Det var derimod de ansatte, som fandt det grænseoverskridende at udspørge deltagerne om alkoholvaner.

Svært for personalet
-  Nogle af medarbejderne gav således udtryk for, at det var det at »tage hul på samtalen«, der var den grænseoverskridende komponent. En erfaring blandt medarbejderne var således, at det indledende spørgsmål og den personlige fremtoning betød meget for, om deltagerne accepterede at være med i undersøgelsen. Især det, at samtalen foregik respektfuldt, empatisk og ikkefordømmende blev vurderet til at have stor betydning for, om deltagerne accepterede at deltage, skriver Anders Blædel Gottlieb Hansen.

Hele Anders Blædel Gottlieb Hansens kronik kan læses på Ugeskrift for lægers hjemmeside.