Store forventninger til dansk EU-formandskab

Udskriv

Uden sunde borgere ingen handel – derfor er det oplagt at Danmark sætter folkesundhed på EU’s dagsorden, mener lobbyist.

Om ganske få måneder overtager Danmark hvervet som formand for EU. Og selv om en masse sager følger den etablerede dagsorden i Bruxelles, er der ifølge det danske udenrigsministeriums hjemmeside mulighed for at danskerne kan sætte præg på det, der skal ske.

Det giver anledning til optimisme blandt de lobbyister i Bruxelles, som arbejder på at bringe folkesundhed og risikofaktorer på dagsordenen. Én af dem, er Mariann Skar fra Eurocare, som arbejder for at reducere det skadelige alkoholforbrug i Europa. Hun siger:

- Danmark er jo langt fremme på det her område med mange initiativer på det I kalder KRAM-faktorerne. Det vil være fantastisk hvis Danmark vil satse på folkesundheden og køre det som tema under formandsskabet.

Sund arbejdskraft
Men hvorfor skulle EU interessere sig for alkohol som en risiko-faktor i forbindelse sygdomme som kræft, kol, sukkersyge og sindslidelser - der er jo mange europæere ansat i alkoholindustrien og store økonomiske interesser på spil?

- EU er skam allerede nu optaget af det, fordi de skadelige virkninger af alkohol også rammer arbejdstagerne. De er den vigtigste og mest kostbare enhed på en arbejdsplads. Og vi ved jo, at alkohol er ’killer number one’ blandt mænd fra de er 25 til 59 år og rammer dem midt i deres bedste arbejdsår og bedste alder. Dem har EU simpelt hen ikke råd til at miste, forklarer Mariann Skar.

Hun fortæller i samme åndedrag om de engelske leverlæger, som nu slår alarm over en bekymrende stigning af leversygdomme blandt unge i City i London.

- De arbejder benhårdt i hverdagen – og går så ud om aftenen og drikker igennem, inden de starter forfra næste dag. Det er svært skadeligt for leveren og er ved at blive et stort problem i England, forklarer hun.

Sunde borgere = god handelspolitik
Midt i en krisetid med økonomisk afmatning kan hensynet til folkesundheden måske være svær at få højt på den europæiske dagsorden, men det er en kæmpefejl og alt for kortsigtet, mener Mariann Skar.

- Du kan ikke drive handel uden raske borgere, siger hun. Derfor drejer den gode handelspolitik sig også om at sørge for, at borgerne er sunde. Og for at de bliver det, må man blandt andet have en fornuftig alkoholpolitik.

Hun peger på, at WHO har opstillet en lang række evidensbaserede og omkostningseffektive midler, EU kan tage i brug, når det handler om at beskytte befolkningens sundhed mod et skadeligt forbrug af alkohol:

- Pris, tilgængelighed, mærkning og forbud mod markedsføring for at nævne nogle. Noget af det gøres bedst på EU-niveau – men landene kan sagtens gøre meget lokalt. Se bare franskmændene, som har halveret deres alkoholforbrug gennem forbud mod reklamer og sponsorering, 18 års aldersgrænse for køb af alkohol, advarsler på flaskerne, alkoholforbud på arbejdspladserne og nedsættelse af promillegrænsen.  Der er muligheder nok lokalt – man skal bare ville det.

EU’s alkoholstrategi
Det danske EU-formandskab har ifølge Mariann Skar rigtig mange strenge at spille på, hvis man vil sætte fokus på alkohol som risikofaktor for de ikke-smitsomme sygdomme. Blandt andet udløber EU’s Alkoholstrategi i 2012.

- Det ville da være oplagt at Danmark benytter sit formandskab til at diskutere en fornyelse og se på, hvilke områder EU bør interessere sig for.  Medlemsstaterne bad i 2009  EU-Kommisionen om at forberede en ny strategi, så Danmark kan jo passende følge op på det nu, mener Mariann Skar.

De danske prioriteter
Planlægningen af det danske EU-formandskab har været i gang længe og er nu i en afgørende fase , fordi de endelige prioriteringer skal offentliggøres i december.
På sundhedsområdet vil kontorchef Katrine Schjønning fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet gerne løfte sløret for, hvilke overordnede prioriteter, man stiler mod.

- Det er ’Sund vækst’,’ Antibiotika-resistens’, ’Sjældne sygdomme’ og ’Kroniske sygdomme’, fortæller hun og understreger samtidig, at det er for tidligt at sige, om  alkohol som risikofaktor kunne blive et tema under ’Kroniske sygdomme’.

- Vi er i gang med at fylde indhold på og er ikke så langt fremme med planlægningen af den prioritet, men jeg kan oplyse, at vi vil fokusere på forebyggelse, opsporing og behandling, siger Katrine Schjønning.

Hun regner med, at nogle risikofaktorer vil komme i spil, men  kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvilke det bliver.

Merværdi med WHO
Det ligger dog fast, at der næppe kommer et udspil fra EU-kommissionen til fornyelse af Alkoholstrategien under det danske formandsskab.  Derimod ventes der i september et ’reflektionspapir’ fra Kommissionen om kroniske sygdomme, oplyser Katrine Schjønning.

- Vi ved desuden, at WHO’s europæiske region på et møde i september forventes at godkende en handlingsplan for ikke-smitsomme sygdomme – NCD  - samt en strategi om bekæmpelse af skadeligt alkoholforbrug. Der afholdes også et topmøde i New York i september måned i år om ikke-smitsomme sygdomme , som vil sætte NCD’er og risikofaktorer på den globale dagsorden, forklarer hun.

WHO’s indsats på alkoholområdet får betydning for arbejdet med EU-alkoholstrategien, og Katrine Schjønning forklarer det med hensynet til effektiv udnyttelse af ressourcerne:

- Vi har det grundlæggende standpunkt, at der ikke er nogen grund til at vi sidder i to organisationer og arbejder med det samme. Vi vil gerne sikre, at der kommer merværdi ud af en EU-strategi, og at den bidrager til gennemførelsen af WHO-strategien, slutter Katrine Schjønning.

En ny EU-alkoholstrategi vil derfor tidligst kunne vedtages i slutningen af 2012.

Fakta:

NCD - Noncommunicable diseases
Ikke-smitsomme sygdomme omfatter sygdomme som sukkersyge, hjertekarsygdomme, kræft, KOL og sindslidelser. Skønsmæssigt tegner de sig for  86% af dødsfaldene i Europa og 77% af sygdomsbyrden. Til NCD knytter sig risikofaktorer som forhøjet blodtryk, tobak, skadelig brug af alkohol, usund kost og fysisk inaktivitet.
Den europæiske WHO-region har den højeste andel i verden af borgere med dårligt helbred og for tidlig død på grund af alkohol.
(Kilde WHO)

EU’s Alkoholstrategi
Strategien skal støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere skader i forbindelse med et skadeligt og farligt alkoholforbrug. Strategien udløber i 2012 og har fem prioriteringer med tilhørende aktioner:
1.    Beskyttelse af unge og børn
2.    Bekæmpelse af spirituskørsel
3.    Reduktion af alkoholrelaterede skader blandt voksne
4.    Gennemførelse af oplysningskampagner
5.    Indsamling pålidelige data
Læs mere om strategien på www.magasinet-rus.dk

Eurocare –The European Alcohol Policy Alliance
Europæisk ngo med hovedkvarter i Bruxelles. Består af omkring 50 organisationer fra 22 europæiske lande dedikeret til folkesundhed, forebyggelse og reduktion af alkoholrelaterede skader.  Kilde www.eurocare.org

Artikel fra RUS 3, 2011