magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Best Practice Fra papir til praksis

Fra papir til praksis

Udskriv

Al forskning viser, at det er nødvendigt med en ordentlig rusmiddelpolitik, hvis de unges forbrug af alkohol skal dæmpes. Det kan imidlertid være svært at omsætte idealerne til praksis, for hvornår har man som politiker lov til at blande sig i borgernes liv?

En ny rusmiddelpolitik for børn og unge i Bornholms Regionskommune blev vedtaget i slutningen af februar 2008. Der havde været megen røre i forbindelse med det oprindelige udspil. Blandt andet fordi ”Unge” blev defineret som aldersgruppen fra 13 til 25 år, og fordi det blev foreslået, at der ikke måtte drikkes alkohol i kommunalt støttede idrætsklubber, når der var børn til stede. Mange fandt det unødigt formynderisk og mente ikke, at politikerne skulle diktere retningslinjer for klubberne.

Nøjedes med at henstille
Forslaget til misbrugspolitikken blev som følge deraf ændret, så man nøjedes med at henstille til foreningerne, at der ikke serveres alkohol ved idræts- og sportstilbud tilrettelagt for børn under 18 år. Dog fastholdt man i misbrugspolitikken generelt, at unge var de 13 til 25-årige.

- Efter at kommunalbestyrelsen vedtog politikken, har vi været nødt til at specificere, at den er tænkt forebyggende og ikke som personalepolitik. Personale under 25 år må eksempelvis godt drikke øl ved en kommunal julefrokost. Politikken gælder arrangementer, hvor der er børn og unge til stede, f.eks. skoleafslutninger, forklarer Steen Ebdrup fra fagsekretariatet for Børne- og Skoleudvalget.

Han medgiver, at der er sket en del ændringer i forhold til det oprindelige forslag.

- I en arbejdsgruppe kan det ske, at man bliver overivrige og glemmer at forholde sig til, om en politik er realistisk. Måske var det første udkast naivt restriktivt, siger Steen Ebdrup, som dog ikke oplever den vedtagne politik som udvandet.

- Det er stadig noget af det skrappeste, jeg har set, vurderer han.

Politisk debat
Forslaget betød, at forældre, ansatte og politikere blev tvunget ud i overvejelser om den hidtidige praksis ved børne- og forældrearrangementer. Debatten fortsatte frem til den endelige vedtagelse i kommunalbestyrelsen, hvor der under de sidste diskussioner blev rejst ikke mindre end tre ændringsforslag.

- Jeg gik ind for forslaget, fordi jeg synes, vi mangler holdninger i politik. Ofte er det kun politikker på papiret uden konsekvens. Jeg kan godt lide, at vores misbrugspolitik provokerer og sætter en snak i gang om, hvorfor vi eksempelvis skal drikke, når vi er til møde eller skolefest, siger Bente Johansen fra Regionslisten, der forsvarede forslaget, selv om hun godt kunne se en idé i at have sat aldersgrænsen ned til 18 år.

- Der er børn fra hjem med alkoholmisbrug, som bliver bange og utrygge, når der serveres øl og vin ved arrangementet. Kan jeg hjælpe dem, er jeg villig til at gå meget langt. Jeg er stolt af at være med i en kommune, som siger, at når der er børn og unge til stede, bliver der ikke udskænket, lyder det fra Bente Johansen.

Formynderisk
Carl Ilsøe (A) hører derimod til dem, der opponerede kraftigt mod forslaget til misbrugspolitikken.

- Var de oprindelige krav til idrætsorganisationerne gået igennem, havde vi samtidig frataget dem muligheden for en stor del af deres indtjening. Jeg kan ikke lide, når det bliver for formynderisk. I stedet for stokkemetoden skulle man hellere prøve på at forebygge og informere. Det oprindelige forslag var helt ude af trit med virkelighedens verden, siger Carl Ilsøe.

- Der blev foreslået noget, der var rigtigt efter bogen, men det er fra mennesker, som ikke kommer ude i den praktiske verden, lyder hans vurdering med en henvisning til, at børnene jo alligevel ser de voksne drikke derhjemme.

Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm kender ikke til problematikken på Bornholm, men uden at tage stilling til den, kan hun imidlertid godt forestille sig, at en aldersgrænse på 25 år ikke er ideel, og at det kan give specielle problemer med implementering. Netop på det område er der i forvejen udfordringer nok.


Fakta om "Rusmiddelpolitik blandt børn og unge" i Bornholms Regionskommune

Formål: At forebygge misbrug og at hjælpe børn (0-12 år) og unge (13-25 år) fra familier med misbrug

Ingen rusmidler i arbejdstiden eller under arrangementer, hvor børn og unge deltager

Daginstitutioner og skoler skal arbejde målrettet med forebyggelse

Fagpersoner omkring børn og unge er forpligtet til at handle ved mistanke om misbrug blandt børn/unge, eller hvis forældre er påvirkede, når de afleverer/henter børn

Det henstilles til idrætsorganisationer og fritidstilbud, at der ikke serveres alkohol ved arrangementer tilrettelagt for børn og unge under 18 år

Alle voksne med kontakt til børn og unge opfordres til at være gode rollemodeller.

Se også www.brk.dk  (Borgerservice/Børn og familie/Politikker)

 

 

 

 

Politik eller privatsag
- Når man skal implementere alkoholpolitikker, løber man ind i det problem, at vi har en alkoholkultur, hvor det opfattes som en privatsag, hvor meget man drikker, og ingen skal blande sig. Men den præmis er helt forkert, for et alkoholproblem får jo konsekvenser for både partner, børn og kolleger. I Danmark er det desuden ok at drikke ved alle sociale anledninger, og man opfatter alkohol som et nydelsesmiddel. Der er ikke en forståelse af alkohol som et kræftfremkaldende giftstof og et organisk opløsningsmiddel. Dermed mangler man også forudsætningen for at få en bred accept af, at det gælder om at reducere antallet af anledninger, hvor alkohol er en automatisk ingrediens i den sociale sammenkomst, udtaler Kit Broholm om de generelle problemer, der gør det svært at implementere en misbrugspolitik fra papir til praksis.