magasinet-rus.dk

Forside Alkoholkultur Passiv drikning Når fortiden banker på

Når fortiden banker på

Udskriv

Børn, der vokser op i en misbrugsfamilie, får nogle personlige vanskeligheder at kæmpe med. Ofte dukker fortidens problemer for alvor op, når den unge flytter hjemmefra for at etablere sig i egen bolig og voksentilværelse, viser erfaringerne fra to projekter.

Når fortiden banker påRegionsleder Alex K. Nielsen taler med hænderne og udstråler på samme tid ro og engagement, når han taler om de mange 14 – 35 årige unge fra misbrugsfamilier, han har mødt i rådgiv-ningssamtaler. Siden han var med til for Blå Kors at starte TUBA på Frederiksberg i 1997, har han lyttet til rigtig mange fortællinger om en opvækst, hvor en af forældrenes alkoholmisbrug har været en medspiller.

- Antallet af unge, der ønsker hjælp hos os, er stærkt stigende. Vi ved desværre også, at mange flere går med disse problemstillinger uden at få hjælp. Der kommer langt flest unge kvinder i vores samtaletilbud, og det skyldes måske, at de er mere reflekterende i forhold til deres tilværelse og mere åbne for et samtaletilbud, siger Alex K. Nielsen.

Sunde reaktioner
TUBA tilbyder individuelle samtaler og gruppesamtaler, undervisning og åbne arrangementer, hvor man kan komme og snuse til tilbuddet. Den overordnede tilgang er på et humanistisk og eksistentielt grundlag at gå ind i mødet med den enkelte unge i en undersøgende tilgang.

- Det handler om at se på de unges liv fra deres eget perspektiv. Hvad fungerer godt for dem, og hvad fungerer ikke? Vi forsøger så sammen at udvide det perspektiv, de selv har på tilværelsen, understreger Alex K. Nielsen og tilføjer, at man i TUBA ser de unges vanskeligheder som en sund og meningsfuld reaktion på en usund opvækst.

- Rigtig mange unge bærer på en sorg over alle de tab, de har lidt i deres opvækst, fortæller Alex K. Nielsen og uddyber temaet ved at opliste problemer med selvværd, selvtillid, kompetencer, relationer til andre og endelig forholdet til den stadig misbrugende forælder som typiske problemstillinger. Disse bliver ofte fokuspunkter for den terapeutiske rådgivning og samtale.

- Problemerne kan spille en stor rolle i de unges liv og betyde, at de har svært ved at have energi til deres eget liv. De kan få perioder med tristhed, hvor de lukker af for kontakten til andre. Det giver dem problemer i uddannelsesforløb og i nære relationer med venner og kærester, siger Alex. K. Nielsen.

Fokus på eget liv
De unge, som kommer i TUBA, har ofte en aktivt drikkende forælder, som ikke kan komme ud af misbruget. Alex K. Nielsen fortæller, at det for de unge kan blive en kronisk sorgtilstand, og arbejdet med rådgivningen fokuserer derfor på at hjælpe den unge til at få realiteterne på plads. At det ikke deres skyld, at de har det dårligt, og at de kan arbejde med at sætte grænser og få plads til egen livsudfoldelse alligevel. Faktisk opleves det ofte, at kontakten til den drikkende bliver bedre, selvom man måske ikke ses oftere.

- Der er meget healing i at være sammen med andre unge i grupperne. De unge, som har været i samtaleforløbet i længere tid, kan give de nye håb ved at fortælle om deres oplevelser af at ting-ene ændrer sig, og at der kan ske noget positivt, siger Alex K. Nielsen.

Det er hans erfaring, at den fælles historie giver håb og lindring til en smertefuld proces. Erkendelsen af ikke at være alene om problemerne er i sig selv væsentligt for at reducere skadevirkningerne. At skabe håb gennem genkendelse forsøger Alex K. Nielsen nu også at give flere unge mulighed for at opleve, idet han arbejder på en bog til og om unge, der er børn af alkoholmisbrugere. En bog, der udkommer i foråret 2009.

Relationer
Lænken i Glostrup arbejder også med et tilbud til de unge. Distriktsleder Mette Harms fortæller, at målgruppen er 18 - 27-årige unge voksne, som er vokset op i en familie med en alkoholproblematik. Første gruppe startede i efteråret 2007, og for tiden er det tredje gruppeforløb godt i gang. Et gruppeforløb varer fem måneder. Der er otte unge i hver gruppe, og aldersmæssigt fordeler de sig jævnt inden for målgruppen. Ligesom hos TUBA oplever Lænken, at flest unge kvinder henvender sig om tilbuddet.

- Man får i særdeleshed problemer med at etablere meningsfulde relationer til andre, når man er vokset op i en misbrugsfamilie. Derfor retter indsatsen sig i høj grad mod at bearbejde denne form for vanskeligheder, og i gruppen kan der ske en spejling i forhold til andre unge med tilsvarende problemer, siger Mette Harms.

Baggrunden for Lænkens Voksen-Barn gruppe er et ønske om at kunne tilbyde en helhedsorienteret behand-lingsindsats, hvor der er et relevant tilbud i Lænkeambulatoriet til alle i den alkoholramte familie.

Erfarne behandlere
Mette Harms fortæller om arbejdet i gruppen, at det kræver erfarne behandlere, som både er godt kendt med alkoholmisbrugets konsekvenser og relationelle betydning samt har indsigt i at hjælpe de unge til at mærke autentiske følelser.

- Deres grænser er blevet overskredet. Derfor har de svært ved at mærke og udtrykke, hvad de har brug for, og hvordan de har det. Det, der hjælper dem i gruppeforløbet, er i høj grad at starte den proces, som bringer dem i bedre kontakt, med autentiske følelser, som er en forudsætning for, at de igen kan udtrykke egne behov og mærke, hvad der er sundt og usundt for dem, siger hun.

Visionen
Lænken i Glostrup har en vision om et gruppetilbud til unge over 16 år, som skal bygges op af en ”tre-trins-raket.” Første trin skal være det terapeutiske fem måneders forløb med to behandlere og næste trin en mere åben gruppe med én behandler, som fører frem til tredje og sidste trin, hvor de unge indgår i egentlige netværk med andre unge uden behandlerstøtte.

Satspuljen har i denne omgang givet afslag på en ansøgning, men Lænken arbejder videre med at finde andre muligheder for at realisere tilbuddet.