magasinet-rus.dk

Passiv druk

Udskriv

Passiv drukDet går mest ud over omgivelserne, når nogen drikker for meget, mener norsk psykiater. Også i Danmark sættes der fokus på ”passiv druk”.

Flyt perspektivet fra den, der drikker, og de skader, han laver på sig selv – se i stedet på, hvad alkoholen gør ved omgivelserne, foreslår den norske psykiater Hans Olav Fekjær.

Han har mere end 40 års erfaring som behandler af rusmiddelafhængige og er desuden meget aktiv i den alkoholpolitiske debat.

- I al almindelighed påberåber mennesker sig retten til at løbe risici og leve livet farligt. Derfor tillades bjergbestigning, faldskærmsudspring og andre typer opførsel, som kun skader én selv. Derimod er våbenbesiddelse og bilkørsel strengt reguleret, fordi der er en potentiel fare for andre, uskyldige individer, forklarer han.

Barnepigementalitet
Hvis hovedproblemet med alkohol er den skade, den drikkende påfører sig selv, vil det blive set som en personlig sag, en aktivitet, som samfundet ikke nødvendigvis er berettiget til at blande sig i, mener Fekjær. En kontrollerende og restriktiv alkoholpolitik vil derfor blive betragtet som resultatet af en barnepigementalitet.

- Men hvis det mest fremtrædende problem ved forbruget af alkohol opleves som hensynsløs og grov adfærd over for andre, så vil det være en naturlig opgave for samfundet at regulere det.

Og Fekjær er ikke i tvivl: Det største problem ved det store forbrug af alkohol i de nordiske lande er den skade, forbruget påfører andre. Norske tal viser, at for hver nordmand, som dør af en alkoholrelateret skade, har omkring 100 andre været udsat for vold, udført af fulde personer – og cirka 15.000 er på anden måde blevet skadet eller forulempet af nogle, som har drukket.

Big Mother
I Danmark arbejder Generalsekretær Johan Damgaard Jensen fra Alkoholpolitisk Landsråd også på at bringe ”tredjemands-perspektivet” – hensynet til andre – ind i den alkoholpolitiske debat.

- Mange tror, at vi ønsker forbud og restriktioner. Men det er faktisk ikke det, vi beder om. Vi vil bare gerne have, at politi-kerne forstår, at alkohol også skader andre mennesker og ikke kun den, som drikker, siger han.

Med den vinkel på alkoholproblemet kan man ikke nøjes med at sætte midler af til alkoholkampagner om genstandsgrænser og potentielle helbredsskader. Der skal også strukturelle tiltag til, som f.eks. at sætte aldersgrænsen for køb op og forbyde salg af alkohol på kommunale idrætsanlæg.

- Man kunne jo betragte det at drikke på samme måde, som man ser på bilkørsel: I trafikken har vi regler for, hvordan vi omgås hinanden. Vi overlader ikke til den enkelte at køre, som han/hun har lyst til. Der er opstillet nogle klare spilleregler, hvor man er gået ud fra hensynet til andre. Det samme burde gælde for alkoholområdet, mener Johan Damgaard Jensen.

Det europæiske Charter om Alkohol
Han henviser til, at Danmark i 1995 tiltrådte Det europæiske Charter om Alkohol, som har til formål at beskytte børn og unge mod påvirkninger, der tilskynder til at drikke alkohol – og beskytte alle mod de skadevirkninger, som direkte og indirekte fremkaldes af alkohol.

- Det vil være oplagt at lave en National Handlingsplan, hvor vi får en solidarisk alkoholpolitik i Danmark. Passiv druk er jo resultatet af enkelte menneskers hensynsløse adfærd over for andre – det må være en politisk opgave at regulere, me-ner Johan Damgaard Jensen.

Han erkender, at det er svært at få politikerne til at interessere sig for ”tredje-mandsperspektivet”, specielt i forhold til alkoholområdet. Den saglige debat bliver nemt overhalet af populistiske udsagn og overfladiske begreber.

- Det er trist, at en politiker har brugt et udtryk som Big Mother til at beskrive det danske samfund, efter at blandt andet rygeloven er kommet. Man kan jo godt fryg-te, at det bliver et lidt smart slagord, hver gang der bliver talt om at regulere den enkeltes adfærd af hensyn til de mange, som lider under den.