magasinet-rus.dk

Forside Behandling Generelt Pårørende skaber forandring

Pårørende skaber forandring

Udskriv

Behandlingsprogrammet CRAFT har fokus på den pårørendes rolle som forandringsagent. Vi har talt med manden bag metoden, Robert J. Meyers. - Den drikkende er selv klar over sine svigt, at gentage bebrejdelser gør kun ondt værre.   Den pårørende kan ikke ændre sin afhængige partner, men hun kan ændre sin kommunikation   med ham,  siger Robert J Meyers.

”Hvis den alkoholafhængige kaster op på gulvet, så tør det ikke op, det kan han da selv gøre!”

Det handler om at skabe så meget motivation som muligt for ikke at drikke, og være anerkendende overfor alt det, der fungerer godt i relationen, fortæller Robert Meyers, professor emeritus i psykologi ved University of New Mexico i USA. Nu direktør i eget firma og de seneste fire år fuldtids beskæftiget som klinisk behandler og ikke mindst som underviser i CRAFT-metoden. Det er hans første besøg i Danmark, men Meyers har gæstet seks kontinenter med sine foredrag, og i flere lande anbefaler nationale sundhedsmyndigheder hans behandling, nu også i Danmark.

Forandrede relationer

– Når en pårørende henvender sig til klinikken med et ønske om hjælp, fokuserer vi på hendes egen situation. Hun skal få det bedre selv, men vi går også efter at opnå ændringer hos den drikkende part gennem hende, fortæller Robert Meyers.

CRAFT programmet øver derfor strategier for positiv kommunikation og problemløsning mellem den alkoholafhængige og den pårørende.

– Den pårørende kan ikke ændre sin afhængige partner, men hun kan ændre sin kommunikation med ham, siger Meyers.

De nye strategier fører til færre konfrontationer, for programmet øver den pårørende i at trække sig fra situationer udløst af drikkeriet. Derimod skal den pårørende være tydeligt anerkendende overfor ædru og ansvarlig adfærd. Den afhængige reagerer som regel med et forundret ”hvad sker der?” og i 60 - 70 % af tilfældene medfører det, at den afhængige ønsker at tage del i behandlingen, selv om det ikke som udgangspunkt var tilfældet.

Den bekymrede nærtstående Robert Meyers bruger udtrykket CSO om den pårørende. ”The concerned significant other.” Det er bekymringen, kærligheden til den afhængige og ønsket om et bedre forhold, der bliver forandringsagentens drivkraft. Den drikkende er selv klar over sine svigt, at gentage bebrejdelser gør kun ondt værre. Behandlerne i CRAFT-programmet tager sig af den pårørende, og øver i at finde tilbage til noget godt i relationen til den drikkende part.

– Vi bebrejder aldrig den drikkende, vi arbejder på at skabe en bedre balance i deres relation. De skal holde op med at stå og råbe bebrejdelser efter hinanden klokken fire om morgenen, fortæller Meyers.

I de ganske mange tilfælde hvor den drikkende part ønsker behandling, er fokus stadig accepterende.

Hvis straf virkede

Kursus

Enheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet, Odense, udbød i september 2015 et kursus med Robert J. Meyers om CRAFT.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefaling af CRAFT i ”National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed, 2015.” (Behandling af pårørende uden den alkoholafhængige part).

Kurset varede tre dage, og var fuldtegnet med 35 deltagere.

Mange afhængige bliver overraskede over at møde en ikke fordømmende attitude, og det motiverer dem for at samarbejde.

– Hvis straf virkede, ville fængslerne være tomme. Bebrejdelser virker ikke, det skal gøres mere tilfredsstillende at være ædru end at drikke, fortæller Meyers.

Det handler om sammen at finde de ting i hverdagen, som kan bringe glæde og tilfredsstillelse. Sport, uddannelse, arbejde, familie og fælles interesser. Og så er det vigtigt, at den alkoholafhængige selv medvirker til at formulere behandlingsmålene.

Egne målsætninger

Når der i mange behandlingsprogrammer er et stort frafald (tilbagefald), skyldes det ”to much to early”, mener Meyers. Eksempelvis et ultimativt krav om total afholdenhed. Resten af livet er lang tid, og en konfronterende tilgang etablerer ikke samarbejdet med den afhængige. Afholdenhed kan godt blive resultatet alligevel.

Meyers henviser til en amerikansk undersøgelse der viser, at af deltagerne i et behandlingsprogram med det mål at blive moderat drikkende, endte 50 % med selv at vælge afholdenhed, fordi de mente, at det ville virke bedre for dem på sigt. CRAFT er baseret på et kognitivt belønningssystem.

- Det er vigtigt at være lyttende, og spørge ind til hvad den afhængige selv forestiller sig. Behandleren arbejder for klienten ikke omvendt, siger Meyers.

Harm reduction

CRAFT-tankegangen virker venlig, åben og ligetil. Men det kan være en stor udfordring for behandlere, at tage metoden til sig, fortæller Meyers.

- I USA kan det have at gøre med en vis ”boot camp” mentalitet, om at behandleren er eksperten med et program. Minnesotabehandlingens absolutte fokus på total afholdenhed passer også dårligt til CRAFT, forklarer Meyers, som ikke ser samme udfordring i Europa, fordi en ”harm reduction” tænkning allerede er meget udbredt i behandlings-systemerne her.

Kommentar

Anette Søgaard Nielsen er projektdirektør i forskningsenheden. Hun vurderer at CRAFT-programmet overfor både pårørende og afhængige, er i god overensstemmelse med dansk behandlingstradition.

– Det er min opfattelse, at vi i Danmark har redskaberne til at arbejde med CRAFT, men det er ny tænkning, at man i så høj grad skal bruge den pårørende som forandringsagent. Vi er ikke vant til, med den pårørende alene eksempelvis at tale om ”hvad tror du, han tænker, hvad tror du, vi kan gøre for at motivere ham for behandling?”, det er en ny vinkel på indsatsen, siger Anette Søgaard Nielsen.