magasinet-rus.dk

Forside Behandling Ambulant ’Ikke alle har en familie’

’Ikke alle har en familie’

Udskriv

Den nye kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed får ros, men professor Ulrik Becker kritiserer præsentationen af retningslinjen for at have ensidigt fokus på familieorienteret behandling.

Professor Ulrik Becker på sit kontorDen Nationale Kliniske Retningslinje for Behandling af Alkoholafhængighed indeholder handlingsanvisninger for tolv udvalgte, afgrænsede kliniske problemstillinger, og den fik stor opmærksomhed i medierne, da den udkom i marts. Professor på Statens Institut for Folkesundhed (SIF) Ulrik Becker har selv siddet i den faglige arbejdsgruppe bag retningslinjen, og han glæder sig over det kvalitetsløft, som retningslinjen er for alkoholbehandlingen. Samtidig ærgrer han sig dog over det, han kalder en unuanceret præsentation af retningslinjen i Sundhedsstyrelsens pressemateriale. Pressematerialet lægger nemlig stort set al vægt på, at der fremover skal satses mere på familieorienteret behandling og mindre på antabus. Dermed overses vigtige budskaber, blandt andet om den medicinske behandling, mener Ulrik Becker.
- De kliniske retningslinjer besvarer ikke kun spørgsmål om familiebehandling og antabus, men også om en lang række andre ting. Alkoholbehandling er et differentieret område, og jeg synes, det er ærgerligt, at styrelsen fremlægger det så ensidigt, siger han.
I retningslinjen kommer Sundhedsstyrelsen med tre såkaldt stærke anbefalinger for behandling af alkoholafhængighed: Kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling, rådgivning og vejledning til pårørende samt midlet acamprosat (Campral) som supplement til samtalebehandling. Og budskabet om Campral er ifølge Ulrik Becker vigtigt at få med, da det gennem nogle år har været en overset behandling.

Kun relevant for hver tredje
Ulrik Becker påpeger, at et af problemerne ved at fremhæve familieorienteret behandling som den dominerende behandling for personer med alkoholafhængighed er, at behandlingen kræver én, essentiel ting: At man har en familie. En opgørelse af mere end 10.000 alkoholbehandlingsforløb, som Ulrik Becker foretog, mens han var chef for alkoholbehandlingen i København, viste i 2004, at 58 pct. af de personer, der startede i alkoholbehandling, boede alene. Det tal har næppe ændret sig nu, mener Ulrik Becker.
Han påpeger, at der af de resterende vil være nogle, som har en psykiatrisk lidelse, og nogle, som ikke ønsker familieorienteret behandling. Det betyder, at familiebehandling vil være aktuelt for mindre end en tredjedel af dem, der starter i behandling.
- I én kommune har man endog skønnet, at det kun drejer sig om 10 pct., fortæller Ulrik Becker.
Som led i det sundhedspolitiske udspil ’Mere borger, mindre patient – et stærkt fælles sundhedsvæsen’ blev der i juni 2014 afsat 56 mio. kr. til i perioden 2015-2016 at styrke kommunernes indsats på alkoholområdet gennem systematisk tidlig opsporing og kvalificeret alkoholbehandling, der har særligt fokus på familieorienteret alkoholbehandling.
- Allerede inden der kom retningslinjer, har Sundhedsstyrelsen taget stilling til, at familiebehandling er godt, og har besluttet at investere store midler for at få det implementeret. Det passer godt ind i den dagsorden at fokusere på det i præsentationen af retningslinjerne, siger Ulrik Becker.
Også Kommunernes Landsforening (KL) undrer sig over Sundhedsstyrelsens fokus på familieorienteret behandling og peger på, at kommunerne allerede i høj grad bruger metoden. En undersøgelse fra KL
viste, at 74 pct. af kommunerne i 2014 har familieorienterede behandlingstilbud. Derudover har Sundhedsstyrelsen for nylig udbudt en pulje, hvor de sidste kommuner kan komme med på etableringen af familieorienteret behandling, påpeger KL i en nyhed på sin hjemmeside.

Vurdering af relevans
Sundhedsstyrelsens fokus på anbefalingen om familieorienteret behandling tager afsæt i en vurdering af, hvad man mener, er mest relevant for den brede befolkning, fortæller specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Kit Broholm.
- Retningslinjen indeholder anbefalinger på 12 områder, som har større eller mindre relevans for den brede befolkning. Noget af det, vi har vurderet er mest interessant for den brede offentlighed, er anbefalingen omkring familieorienteret behandling, samt at der nu også anbefales rådgivning og vejledning til pårørende af afhængige, selv om den drikkende ikke umiddelbart er motiveret for at gå i behandling. Begge anbefalinger kan betyde noget for såvel den drikkendes som de pårørendes tilskyndelse til at opsøge alkoholbehandlingen for at få råd og vejledning, siger hun.
Hun tilføjer, at mediedækningen ikke kun har været et spørgsmål om, hvad Sundhedsstyrelsen har valgt at fortælle, men også om, hvilket fokus medierne har haft. De har, ifølge Kit Broholm, netop været mest interesseret i familieorienteret behandling og antabus.

Fremhæv ny medicin
Et af Ulrik Beckers kritikpunkter er, at Sundhedsstyrelsen lægger vægt på, at færre skal have antabus, men ikke samtidig fortæller, at midlet acamprosat får en lige så stærk anbefaling som anbefalingen om familieorienteret behandling – og en stærkere anbefaling end anbefalingen om kun at anvende antabus efter nøje overvejelse.
- Når man går ud og siger, at antabus ikke har særlig god effekt, bør man samtidig fremhæve, at det har andre midler, især acamprosat. Acamprosat bliver brugt alt for lidt, på trods af at der er god dokumentation for effekten på alkoholafhængighed. Det er dog ikke sådan, at alle patienter nu skal holde op med at tage antabus, hvis de har haft gode erfaringer med det. Man er nødt til at se på retningslinjerne i sammenhæng, og i sammenhæng med anden form for dokumentation og retningslinjer – andet giver ikke mening, siger Ulrik Becker.
Kit Broholm understreger, at ligesom ved familieorienteret behandling har fokus været på, hvad der er mest relevant for befolkningen at få at vide.
- Det er en almindelig fortælling i befolkningen, at antabus er lig med alkoholbehandling. Derfor syntes vi, det var vigtigt at få præsenteret de to anbefalinger, som handler om antabus, så det bliver klart for almindelige mennesker, at antabus kun er noget, man skal anvende efter nøje overvejelser, og kun samtidig med et samtaleforløb. Til gengæld er anbefalingen om acamprosat som førstevalg ved supplerende medicinsk behandling mest målrettet professionelle, da det er deres ansvar at udskrive medicin, siger hun.
Den Nationale Kliniske Retningslinje trådte i kraft ved offentliggørelsen 3. marts 2015.