magasinet-rus.dk

Forside Behandling Ambulant Færre får medicin mod Alkoholafhængighed

Færre får medicin mod Alkoholafhængighed

Udskriv

Salget af medicin mod alkoholafhængighed er faldet betydeligt de seneste fem år. Det kan tyde på tiltagende underbehandling. En udvikling, der har både myndigheders og eksperters opmærksomhed.

Hånd med pillerAntallet af alkoholafhængige danskere, der kommer i medicinsk behandling, er faldet markant de seneste fem år, viser tal fra Lægemiddelstatistikregisteret. Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) mener, at faldet
tyder på en tiltagende underbehandling, og opfordrer til at overveje den nuværende indsats.
- Antallet af personer, der modtager medicin mod alkoholafhængighed, falder, og det er ikke hensigtsmæssigt, taget i betragtning hvor få der i forvejen bliver behandlet. Sammen med samtaleterapi er medicinsk behandling noget, der virkelig hjælper en gruppe af patienter, som ellers har et meget alvorligt helbredsproblem. Vi opfordrer til, at man ser på, hvorfor der er sket et fald, og prøver at ændre på det, siger speciallæge i klinisk farmakologi, IRF, Thor Grønlykke.
Konsekvensen af underbehandling er, at færre alkoholafhængige får den hjælp, de har brug for, og det påvirker både dem og deres pårørende. Manglende behandling kan føre til, at problemet når at blive større
og dermed får værre helbredskonsekvenser, end det ellers ville have haft, ligesom det kan blive sværere at hjælpe folk, påpeger Thor Grønlykke.
- Alkoholafhængige er en målgruppe, hvor de helbredsmæssige konsekvenser er betydelige, og derfor er det vigtigt, at de får hjælp. Hvis der er mange, der ikke får hjælp, er der et stort helbredspotentiale og socialt potentiale, der går tabt, siger han.
Antabus på vej ud De seneste år er der blevet solgt markant mindre medicin mod alkoholafhængighed end tidligere. Det skyldes blandt andet, at 19 pct. færre er kommet i behandling de seneste fem år. Især er andelen af nye brugere faldet. Således påbegyndte 26 pct. færre behandlet med medicin i perioden 2008-2013.
IRF har ingen data, der viser præcist, hvorfor der er sket et fald, men det står klart, at faldet ikke kan forklares alene ud fra forbruget af alkohol. Der er nemlig kun sket et mindre fald på seks pct. i den
enkelte danskers indtag af alkohol fra 2008 til 2013.
Den medicinske behandling af alkoholafhængighed sker langt overvejende med antabus. Således skyldes faldet i brugen af alkoholmedicin stort set også kun et fald i brugen af antabus.
Praktiserende læge Sverre Barfod har godt mærket, at der er færre henvendelser fra patienter om at få antabus og mener, at det faldende forbrug kan være udtryk for en mere rationel brug af medicinen.
- Der er ikke den samme tiltro til antabus som tidligere. Måske har det gjort, at læger i højere grad bruger motivationssamtale og andre kognitive strategier, f.eks. hos dem, som gerne vil i behandling, men ikke vil på de kommunale alkoholbehandlingssteder.
Så det kan være et udtryk for en fornuftigere alkoholbehandling, at forbruget af antabus er faldet, siger han.
Nye tilskudsregler
Udviklingen mod et mindre forbrug af antabus i alkoholbehandlingen kan forstærkes af Sundhedsstyrelsens nye regler for tilskud til behandling af alkoholafhængighed. Hidtil har antabus været det eneste præparat på området, der er givet generelt tilskud til, mens lægen har skullet søge om enkelttilskud til de øvrige præparater, hvilket er mere omfattende og tidskrævende.
Men nu er også lægemidlet Campral (acamprosat) blevet tildelt generelt tilskud, og ifølge professor på Statens Institut for Folkesundhed Ulrik Becker vil det formentlig ændre billedet. Han mener, at det manglende tilskud til Campral har været en af grundene til, at lægemidlet ikke bliver brugt så meget, og han forventer, at det nye generelle tilskud vil betyde flere behandlinger med præparatet, fordi det bliver meget lettere for lægerne at udskrive det.
Lavt forbrug af nye midler
Ulrik Becker er tilfreds med, at forbruget af antabus falder, da dokumentationen for stoffets effekt et tvivlsom. Han mener, at det er på høje tid, at Campral får en plads i alkoholbehandlingen.
- I adskillige år har man skrevet om, at antabus burde fases ud, og i tilsvarende mange år har man skrevet om, at man burde bruge langt mere af den nye medicin. Det er rigtig ærgerligt, at det ikke er kommet i gang. Efter min opfattelse skal Campral tilbydes som standardpræparat til alle, der kommer i alkoholbehandling, og som kan tåle det, siger han.
Den beskedne brug af Campral sker på trods af, at præparatet har eksisteret i to årtier, og at der er god dokumentation for medicinen. Det fremgår også af Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinje
for Behandling af Alkoholafhængighed, som udkom tidligere på året. Her giver styrelsen en stærk anbefaling for brugen af Campral som supplement til samtaleterapi.
Praktiserende læge Sverre Barfod oplever, at yderst få henvender sig for at få den nye medicin mod alkoholafhængighed, som også tæller præparaterne Naltrexon og Selincro.
- Det er virkelig noget, hvor lægen selv skal sige, at han mener, patienten kan have gavn af det. Det kan tælles på én hånd, hvad jeg har haft af henvendelser inden for det seneste år. Det er ikke patienterne, der beder mindre om det. De har aldrig bedt om det, for de kender det ikke. Så for de nye stoffers vedkommende er det på egen læges initiativ, hvis de skal bruges, siger han.
Hospitalerne har også et ansvar Præcis hvad der skal gøres ved det faldende forbrug af alkoholmedicin,
kommer an på, hvordan man får afdækket årsagen til problemet. Eftersom kun 14 pct. af medicinen mod alkoholafhængighed udleveres i behandlingsinstitutioner, tyder det på, at baggrunden for faldet er et mindre forbrug i almen praksis.
Derfor peger Thor Grønlykke på, at det i første omgang er vigtigt, at de praktiserende læger husker på at opspore patienter med alkoholafhængighed. Mild afhængighed vil som regel kunne håndteres af den praktiserende læge, mens sværere eller langvarig afhængighed bør behandles i en specialiseret alkoholbehandlingsinstitution.
Thor Grønlykke understreger, at det ikke kun er de praktiserende lægers ansvar, men at lægerne på sygehusene også skal være opmærksomme på målgruppen.
- Det er en målgruppe, som er vigtig at få spurgt ind til og få hjulpet. Det gælder både de praktiserende læger og hospitalslægerne, f.eks. i forbindelse med en hospitalsindlæggelse, hvor man konstaterer en sygdom, som kan være relateret til alkoholforbrug. Selv om behandlingen ligger i kommunerne eller
hos de praktiserende læger, og ikke længere i regionerne, er det vigtigt, at hospitalslæger også tager fat i folk og sørger for, at de får ordentlig hjælp videre, siger han.
Nødvendigt med efteruddannelse Både Ulrik Becker og Sverre Barfod mener, at Sundhedsstyrelsen
skal gøre en indsats for at få informeret de praktiserende læger om medicinsk alkoholbehandling, bl.a. via efteruddannelse.
- Hvis Sundhedsstyrelsen vil frem med de anbefalinger, der er i retningslinjen, må de, ligesom de har gjort ved familieorienteret behandling, gå ud med mange mio. kr. og støtte kursusvirksomhed og anden uddannelse inden for det her felt, siger Ulrik Becker.
Sverre Barfod påpeger, at det er vigtigt, at efteruddannelsen bliver tilpasset de lokale forhold.
- Tilbuddene skal baseres på de lokale muligheder og i samarbejde med kommunale alkoholkyndige, så de praktiserende læger føler det relevant at deltage. Kursustilbuddene er mange til almen praksis, og man sorterer i det, og hvis man ikke er bevidst om, at det kan gavne ens patienter i dagligdagen, vælger man
det fra, siger han.
Thor Grønlykke oplyser, at IRF i øjeblikket overvejer at udbyde et kursus med fokus på medicin mod alkoholafhængighed.