magasinet-rus.dk

Forside Behandling Ambulant Stadig knas efter ti år med NAB

Stadig knas efter ti år med NAB

Udskriv

Det nationale alkoholbehandlingsregister er endnu ikke i mål som udviklingsværktøj, mener behandlere og forskere.

Leder af Center for Alkoholbehandling i Aarhus Helene Bygholm RisagerI 2005 så Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) dagens lys. Registeret var både efterspurgt politisk og af fagfolk, fordi man ønskede en løbende, national overvågning af alkoholbehandlingen i Danmark. En registrering, som skulle bruges til at evaluere og udvikle kvaliteten af alkoholbehandlingsindsatsen samt bidrage til forskningen på området.
I dag, 10 år efter, lyder kritikken fra flere sider, at NAB hverken sikrer lokal kvalitetsudvikling eller giver nationalt overblik. Kritikken kommer bl.a. fra Helene Bygholm Risager, som er leder af Centret for Alkoholbehandlingen i Aarhus Kommune. Her oplever man problemer med at indrapportere data til NAB.
- Jeg tror, at langt de fleste kommuner er meget pligtopfyldende i forhold til at få lavet de indberetninger, der skal laves.
Men vi har problemer med at indrapportere til registret, fordi det ikke fungerer med vores journalsystem. Det ved jeg gælder for rigtig mange kommuner. Det betyder, at vi afsender vores data hver måned, men de bliver ikke modtaget eller kommer ind i databasen. Det gør, at NAB ikke indeholder alle de data, der er på
borgere i alkoholbehandling, siger hun.
Konsekvensen af den mangelfulde registrering er manglende overblik over, hvordan det går med alkoholbehandlingen i Danmark, påpeger leder af Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet
professor Mads Uffe Pedersen. Han mener ikke, at NAB lever op til sin målsætning om at bidrage til forskningen på alkoholområdet.
- Det store problem ved NAB er, at det er for ufuldstændigt. Det er ikke blevet implementeret på en måde, så alle kommuner bruger det. Det betyder, at vi godt kan trække nogle data ud fra registret, f.eks. på forskellige typer alkoholafhængighed, men det er ikke dækkende for behandlingspopulationen i Danmark.
Det tjener ikke dansk alkoholbehandling, at man ikke har en dækkende registrering af, hvor og hvor mange der kommer i alkoholbehandling, og hvordan behandlingen forløber, siger Mads Uffe Pedersen.
Han peger på, at kommunerne har forskelige registreringspraksis, og derfor er forbedringen af NAB ikke kun et spørgsmål om en indsats fra Statens Serum Institut (SSI), som driver NAB, men også om kommunernes data- og dokumentationsdisciplin samt de private systemleverandører, kommunerne bruger til at registrere deres data.

Problemet skal løses lokalt
På SSI kan man ikke umiddelbart genkende, at der skulle mangle data i NAB, med undtagelse af de perioder, hvor en kommune skifter mellem to systemer og derfor ikke kan indberette.
- Vi synes, der er en tilfredsstillende dækning i forhold til de behov, der er for registret. Der kan dog være nogle midlertidige indberetningshuller, hvis en behandlingsinstitution eller kommune skifter leverandør, siger sektionsleder i SSI Henrik Mulvad Hansen.
SSI har et indberetningssystem, der kan bruges til NAB, men indberetterne vælger typisk at indberette via deres egne systemer, hvilket ifølge Henrik Mulvad Hansen er en stor fordel, da indberetning og almindelig registrering kan ske simultant. Har kommunerne problemer med at indberette, må de tage det med deres
systemleverandør, mener Henrik Mulvad Hansen.
- Såfremt der opleves problemer med at indberette data, skal man vende disse med sin leverandør, for så er det dem, der ikke lever op til det ansvar, de har i forhold til at gøre det smidigt for brugeren at registrere og indberette data, siger han.
Henrik Mulvad Hansen mener godt, at man kan bruge tallene i NAB til at skabe et overblik over, hvordan det går med den offentligt finansierede del af alkoholbehandlingen i Danmark.
- Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der skulle være alvorlige huller og mangler i data. Således indgår data fra NAB i analyser og publikationer på alkoholområdet, siger han.

Tilbagemeldingen mangler
Et af kritikpunkterne af NAB har gennem årene været, at tilbageløbet af data til kommunerne ikke virker. Meningen er ellers, at kommunerne skal kunne bruge data fra registeret til at få et overblik over udviklingen i deres egen kommune, og dermed bruge NAB som et planlægningsredskab, men hverken i Aarhus eller Vejle Kommune oplever lederne af alkoholbehandlingen, at der kommer data tilbage. De efterlyser flere tilbagemeldinger, så de kan få øje på svagheder i behandlingen, og så de kan sammenligne sig med andre kommuner og nationalt.
- Vi indrapporterer og indrapporterer, men der kommer ikke noget tilbage. Data bliver ikke behandlet og formidlet tilbage til os, hverken nationalt eller på kommunalt plan. Det var meningen, at vi skulle kunne bruge det til at benchmarke os i forhold til hinanden. Men vi får ingen tilbagemeldinger. Det er uholdbart, siger Helene Bygholm Risager.
Centerleder i Vejle Misbrugscenter Malene Majlund Fischer er enig med hende i, at NAB ikke bidrager nok til udviklingen af alkoholbehandlingen.
- Der er et udviklingspotentiale i at se informationerne blive anvendt mere, end de gør nu, så vi får så meget værdifuld information ud af NAB som muligt, både til lokal brug og til national registrering og overblik. Det er vigtigt for mig, at statistik kan bruges både i udredning og strategisk, siger Malene
Majlund Fischer.
SSI oplyser, at planen er, at der fremover skal publiceres flere tal fra NAB, end der bliver nu. Et nyt tiltag er, at data fra NAB, forventeligt i løbet af i år, bliver lagt ud på e-sundhed, så indberetterne kan gå ind og se egne data løbende og foretage egne udtræk på data, som de kan lave statistik på.