magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Forskning og Undersøgelser Fysisk aktivitet mindsker risikoen for alkoholafhængighed

Fysisk aktivitet mindsker risikoen for alkoholafhængighed

Udskriv

 

Stor dansk undersøgelse viser, at manglende motion i fritiden betyder større risiko for alkoholproblemer.

En løber i skoven om foråret

Et stillesiddende og inaktivt fritidsliv fordobler næsten risikoen for at udvikle et alkoholmisbrug. Det viser en stor videnskabelig undersøgelse fra Syddansk Universitet, som professor dr. med. Ulrik Becker og en forskergruppe på Statens Institut for Folkesundhed har stået i spidsen for. Materialet bag forskningen er de fire såkaldte Østerbro-undersøgelser fra 1976 til 2003. Her er ca. 18.000 menneskers livsstil og sundhed registreret og senere fulgt i de danske sundhedsregistre i over 20 år.

- Ideen til forskningen kom allerede for en del år siden, hvor en undersøgelse på det samme materiale viste en sammenhæng mellem et stillesiddende liv og psykiatriske sygdomme. Vi syntes derfor, det kunne være spændende at undersøge, om der også over en lang periode var en sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og udvikling af alkoholproblemer, siger Ulrik Becker.

Han tilføjer, at det var en yderligere anspore, at man på mange alkoholbehandlingssteder er begyndt at bruge fysisk aktivitet som en del af behandlingen.

Fysisk aktivitet gør en forskel
I alt ca. fire procent af det samlede antal deltagere havde ved undersøgelsens afslutning et alkoholproblem. Det hænger for en dels vedkommende sammen med manglende fysisk aktivitet i fritiden, viser forskningsresultatet.

- Er man passiv med ingen eller maksimalt to timers fysisk aktivitet i fritiden om ugen, har man mellem halvanden og to gange større risiko for at udvikle alkoholproblemer, påpeger Ulrik Becker.

Samtidig er han overrasket over undersøgelsens tal, der viser, hvordan blot en smule fysisk aktivitet ser ud til at have stor betydning. Selv et lavt fysisk aktivitetsniveau gav nemlig 30 til 40 pct. mindre risiko for at udvikle alkoholproblemer.

- Ligesom vi kender det fra andre undersøgelser, viser det sig altså også her, at selv en relativ lille fysisk aktivitet kan have stor betydning, siger Ulrik Becker.

Men det er vel at mærke fysisk aktivitet i fritiden, der er afgørende. Fysisk bevægelse i arbejdslivet viser nemlig ikke nogen målbar betydning i undersøgelsen.

- Det er underligt, og vi har ikke rigtig noget bud på, hvad det kan skyldes, siger Ulrik Becker.

Til gengæld kan han afvise den indvending, der har været rejst om en modsat sammenhæng – altså at det er et alkoholproblem, der er årsag til den manglende fysiske aktivitet.

- Det er der taget højde for i undersøgelsen. Vi har kunnet se deltagernes alkoholforbrug og har taget højde for det ved at analysere effekten af alkoholforbrugets størrelse væk, forklarer han.

Det samme gælder faktorer som alder, rygning, uddannelse, indkomst og samlivsstatus. Dem er der også taget højde for, og deres indflydelse på resultaterne er analyseret væk.

Hvad er sammenhængen?
Forskerne håber, at der vil komme forskningsprojekter andre steder, som kan bekræfte, at der er tale om en reel  årsagssammenhæng mellem inaktiv fritid og risikoen for at udvikle alkoholproblemer.

- En undersøgelse som denne kan ikke vise nagelfast, hvori sammenhængen består. Vi har vist, at der er en sammenhæng, men der kan være ukendte faktorer, der spiller ind. Og hvad årsagen til sammenhængen er, kan der selvfølgelig være forskellige hypoteser om, siger Ulrik Becker.

Han mener, at det er lægevidenskabeligt plausibelt at forsvare en årsagssammenhæng, fordi den kendes fra lignende undersøgelser.

- Man ved f.eks., at fysisk aktivitet nedsætter ’craving’, altså alkoholpatienters patologiske trang til at få fat i stoffet, så det kunne jo være én forklaring. En anden er, at undersøgelser på det samme materiale viser, at fysisk aktivitet reducerer psykiatriske problemstillinger som angst og depression, som tit har en sammenhæng med alkoholproblemer. Endelig kan man også forestille sig en neurobiologisk sammenhæng. Vi ved, at motion får kroppen til at udskille stoffer, som påvirker hjernens belønningssystem, og det kan også være, at det er den effekt, der slår igennem, så fysisk aktive ikke har behov for andre stimulanser som f.eks. alkohol, siger Ulrik Becker.

Abstractet til artiklen ’Physical Activity and Risk of Alcohol Use Disorders: Results from a Prospective Cohort Study’ findes på Alcohol and Alcoholisms hjemmeside via linket her

Læs også artiklen ’Alkoholbehandling – med løbesko og pulsur’ om forskningsprojektet Healthy Lifestyle Study på Syddansk Universitet, hvor man tester effekten af løbetræning som led i alkoholbehandling. Find artiklen via linket her.

Healthy lifestyle Study er en del af alkoholforskningsprogrammet RESCueH, som du kan læse mere her på hjemmesiden. Søg RESCueH.

 

Forebyggelse og behandling
Hvad undersøgelsen fører med sig, er endnu uvist. Resultaterne har indtil videre været udgivet i tidsskriftet Alcohol and Alcoholism, og foreløbig er det mest pressen, der har vist interesse.

- Resultaterne har endnu ikke været fremlagt i et sundhedsvidenskabeligt forum, men det forventer jeg vil ske ved en stor konference i maj, hvor der vil være et symposium om betydningen af fysisk aktivitet, siger Ulrik Becker.

- Jeg er spændt på at se, om det er en effekt, man også kan benytte i behandlingsmæssig øjemed, tilføjer han og henviser til, at der for øjeblikket kører et stort projekt ved Syddansk Universitet i Odense, hvor man undersøger, hvordan fysisk aktivitet kan bruges i behandlingen, og hvilken effekt det har.

Når det gælder forebyggelse, bekræfter resultaterne ifølge Ulrik Becker blot det, som i forvejen er kendt.

- Undersøgelsen her viser, som så mange andre, at fysisk aktivitet reducerer risikoen for dårligt helbred senere i livet. Den er et nyt punkt på den lange liste af gavnlige følgevirkninger af fysisk aktivitet, konkluderer forskeren.