magasinet-rus.dk

Forside Behandling Forskning og Undersøgelser Alkoholbehandling - med løbesko og pulsur

Alkoholbehandling - med løbesko og pulsur

Udskriv

Forskningsprojekt tester effekten af løbetræning som led i alkoholbehandling.

Portræt af professor Kirsten Kaya Roessler, SDU

- Jeg bliver gladere og i godt humør og føler mig lidt mere sporty, når musklerne bliver brugt, lyder det fra en kvinde i 40'erne, som har haft et overforbrug af alkohol i flere år.

Hun går nu i behandling, og som en del af den har hun siden maj 2013 været med i en løbegruppe, der samles ved Alkoholbehandlingen i Odense. Der løbes to gange om ugen som led i et større forskningsprojekt ved Syddansk Universitet, hvor målet er at få 300 patienter fra alkoholbehandlingen med. Deltagerne opdeles tilfældigt i hhv. en løbegruppe, individuel løbetræning og en kontrolgruppe uden løbetræning. Løbeprojektet er et af de fem RESCueH-studier, der er etableret ved enheden for Klinisk Alkoholforskning på Syddansk Universitet.

- Hvis det lykkes, vil det være et af de største internationale studier, der er gennemført på området, siger professor Kirsten Kaya Roessler fra Institut for Psykologi, SDU.

Hun har de seneste 15 år forsket i betydningen af fysisk aktivitet for menneskelig sundhed.

- Vi håber at blive klogere på, hvad det betyder for alkoholbehandlingen at tilføje fysisk aktivitet. Projektet gennemføres i samarbejde med det psykologiske institut,  fordi vi foruden alkoholforbrug og fysisk form også måler løbetræningens indvirkning på trivsel, psykisk sundhed, depression og forholdet til andre mennesker, siger professoren.

Puls og velvære op
Både deltagere med individuel løbetræning og gruppen, der får tilbudt løbetræner, bliver udstyret med et pulsur, der registrerer, hvor langt, hvor effektivt og hvor ofte løbetræningen udføres. Alle deltagere starter med en fitnesstest og en egenrapportering om helbred, angst, depression og alkoholforbrug. Dette gentages hvert halve år.

- På denne måde vil vi kunne se, om løbetræning som supplement til traditionel alkoholbehandling har en effekt på deltagernes alkoholindtag, fitness og velvære, siger ph.d.-studerende Sengül Sari, der er projektleder.

Hun mødes individuelt med løberne ca. en gang om måneden, og GPS, puls, løbetider m.m. omdannes fra pulsuret til grafer og kurver på hendes computer.

- Her kan jeg sagtens aflæse, når de følger programmet, siger Sengül Sari, men hverken hun eller Kirsten Kaya vil på nuværende tidspunkt drage videnskabelige tendenser ud af forskningen.

- Vi er først lige begyndt at teste de første deltagere efter et halvt års løb, så det er for tidligt, og der er for lidt data at bygge på. Men generelt kan jeg se, at flere er begyndt at løbe mere, har forbedret kondien og f.eks. har tabt sig. En enkelt endda så meget, at remmen om maven blev så løs, at pulsen ikke længere kunne registreres, smiler Sengül Sari og nævner, at nogle deltagere også fortæller, at de har fået det rigtig godt med sig selv.

Motivation er nødvendig
Sammen med solstrålehistorier er der også udfordringer i projektet. En af de største er, at målgruppen er svær at motivere.

- Selvom man siger ja til at være med, kan det være svært at gennemføre løbetræningen i praksis. Det vidste vi i forvejen fra andre studier, så derfor satser vi meget på at motivere deltagerne og gøre forløbet trygt for dem, f.eks. ved at lade løbetrænerne være med allerede ved det indledende møde, siger Kirsten Kaya.

Sengül Sari motiverer konkret ved at sende deltagerne korte sms'er med påmindelse om, at der er løbetræning i eftermiddag, eller at det er tid til test eller til at aflevere data. Gennem projektet håber forskerne også at afdække, om det skaber større motivation at løbe i en gruppe i forhold til at løbe individuelt. En af løbegruppens deltagere er ikke i tvivl.

- Det betyder noget, at der står nogen og venter. Vi har det sjovt og hyggeligt sammen, og er der nogle, der ikke møder op, savner vi fælleskabet.

 

Logo for forskningsprojektet RESCueH

 

 

 

Healthy Lifestyle Study er et randomiseret studie af fysisk aktivitet som supplement til ambulant behandling. Læs mere på www.sdu.dk – søg Healthy Lifestyle.

Alkoholforskningsprogrammet RESCueH ved Syddansk Universitet har som mål at udvikle evidensbaserede

metoder til at sikre bedre behandling af alkoholmisbrug til så mange som muligt. RESCueH finansieres af Lundbeckfonden, Trygfonden, Region Syddanmark og Syddansk Universitet. Som et led i formidlingsstrategien har programmet indgået aftale med Magasinet RUS om at offentliggøre

resultater i magasinet sideløbende med offentliggørelse i videnskabelige tidsskrifter. Følg projektet her på hjemmesiden – søg RESCueH.

 Løbetrænere til stede

Det er løbeinstruktørerne, der i det daglige motiverer deltagerne til at møde op. - Det er svært at få stablet et hold op. Når deltagerne begynder, er de typisk skeptiske og nok lidt bange for, at de fysisk og socialt ikke slår til. Derfor gør vi meget ud af at få folk til at føle sig trygge. Vi stræber desuden efter, at folk også tager ansvar for hinanden i gruppen, og at der er en god stemning, siger Martin Mau. Sammen med Sine Østergaard er han løbetræner i projektet. Begge læser på Syddansk Universitet. Sine studerer idræt og sundhed på Institut for Idræt og Biomekanik, og Martin læser på Institut for Psykologi. Den kombination er et bevidst valg i projektplanlægningen.

- Som idrætsstuderende er Sine nok mere opmærksom på, hvad deltagerne kan opnå fysisk, hvor mit fokus ligger mere på det interpersonelle, siger Martin og understreger, at hans rolle ikke er at være psykolog eller behandler. Det aspekt dækker den sideløbende alkoholbehandling.

- Jeg lægger vægt på at være autentisk til stede som den, jeg er, og skaber relation ved at lytte, dele egne oplevelser og spørge til deres erfaringer.

Tydelige forandringer
For begge løbetrænerne handler det primært om, at alle deltagere føler sig hjemme og oplever at kunne være med som den person, de er.

- Selv om det kaldes en 'løbegruppe', så er det helt ok, hvis man kun kan holde til at gå, siger Sine, der hjælper deltagerne med ikke at overbelaste kroppen.

Både fysisk og psykisk oplever løbetrænerne tydelige forandringer hos mange af deltagerne.

- Når man drikker, mister man kontrol. I løbetræningen oplever folk at få kontrol over egen krop og finder ud af, at de kan mere, end de selv troede. Det styrker selvtilliden og kan forhåbentlig også give kontrol og momentum på andre områder i deres liv, vurderer Martin.

En deltager fra løbeprojektet udtrykker sin erfaring med disse ord:

- I stedet for at sidde og være bedøvet af vin, glæder jeg mig nu over, at når jeg får børnebørn, så er jeg i stand til at passe dem.