magasinet-rus.dk

Forside Politik National Minimumspris gør afgifter mindre vigtige

Minimumspris gør afgifter mindre vigtige

Udskriv

En minimumspris for, hvor billigt man må sælge en genstand alkohol, kunne forebygge mange alkoholrelaterede skader, mener to danske professorer i folkesundhed.

Formand for Dansk Selskab for Folkesundhed

- I Sheffield i England har de regnet på, hvad det vil betyde at indføre en minimumspris på omkring en flad femmer per genstand alkohol, og de nåede frem til, at det ville forebygge 344 dødsfald og 13.900 hospitalsindlæggelser om året, fortæller professor Torben Jørgensen, som er leder af Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse.

Han og professor Morten Grønbæk, som er formand for Lægeforeningens og TrygFondens Vidensråd for Forebyggelse, peger begge uafhængigt af hinanden på den relativt nye metode til forebyggelse af alkoholskader: En minimumspris på alkohol. Ideen kommer fra Storbritannien, og den vender vi tilbage til, men først til årsagen til, at den bringes på bane. Magasinet RUS har bedt de to eksperter om en kommentar til rapporten ’Status over grænsehandel 2014’, som netop er offentliggjort af Skatteministeriet. Rapporten indeholder blandt andet den første opgørelse over ølsalget syd for grænsen, siden regeringen og en række borgerlige partier nedsatte afgiften på øl i forbindelse med Vækstplan DK. En afgiftsnedsættelse, som flere sundhedsfaglige organisationer kritiserede for at tilsidesætte folkesundheden.

Effekten af afgiftslettelsen har været omdiskuteret, men den nye grænsehandelsrapport viser, at salget af øl syd for grænsen fra 2011 til 2013 er faldet med 7 pct., mens det herhjemme er steget med knap 1 pct. Den foreløbige konklusion fra Skatteministeriet er, at en del af grænsehandlen er flyttet hjem, og at ølforbruget er nogenlunde stabilt.

I 2014 viste en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd desuden, at en kasse almindelig pilsnerøl var blevet fem kroner billigere end året før, og det svarer til det prisfald, som Skatteministeriet havde forventet af afgiftslettelsen. Ifølge professor og formand for Dansk Selskab for Folkesundhed Torben Jørgensen skal der mere end de få ørers prisfald per øl til at rykke alvorligt ved forbruget, men prislempelser på alkohol er generelt en dårlig idé i Danmark, som i forvejen har store omkostninger forbundet med det generelt høje forbrug af alkohol, mener han.

- Vi ved fra et hav af undersøgelser, at vi er meget prisfølsomme. Hvis man sænker prisen, bruger vi mere af produktet, og hvis vi lader den stige, så bruger vi mindre. Det gælder også for alkohol, siger Torben Jørgensen.

Stadig brug for forebyggelse
Skatteministeriet lægger i forbindelse med lanceringen af grænsehandelsrapporten vægt på, at danskernes alkoholforbrug har været faldende de seneste ti år – en tendens, alle statistikker bekræfter. Ifølge Sundhedsstyrelsen er forbruget faldet fra omkring 13 til 11 liter ren alkohol om året per dansker over 14 år, men den udvikling får ikke armene op hos Torben Jørgensen og Morten Grønbæk.

- Det er klart, at den lidt faldende tendens er positiv, men det rykker ikke ved det store billede. Der er stadig rigtig mange unge, der alt for ofte drikker sig fulde, og der er stadig over 20 pct. af den voksne befolkning, der drikker over genstandsgrænsen, så der er rigtig god grund til at gøre  nogle af de ting, som vi ved kunne virke på det skadelige forbrug, siger Morten Grønbæk.

Og noget af det, som folkesundhedseksperter som Morten Grønbæk og Torben Jørgensen de senere år har hæftet sig ved, er de engelske beregninger omkring og skotske og canadiske forsøg med minimumspriser. Ifølge de to eksperter vil man kunne sænke afgiften på øl, uden den store betydning for folkesundheden, hvis man vedtog en minimumspris for alkohol. For en minimumspris påvirker prisen på de billigste alkoholprodukter, som i høj grad drikkes af dem, der pådrager sig alkoholskader.

- Hvis man sætter prisen op på alkohol over en kam, vil de omkring 70 pct. af danskerne, som har et moderat forbrug, også blive ramt, men det vil ikke i nær så vid udstrækning ske med en minimumspris. Den vil kun påvirke de billige lavkvalitetsprodukter, som hovedsageligt forbruges af de helt unge og af mennesker med alkoholproblemer. En minimumspris på f.eks. 5 kr. per genstand, som de prøver at indføre i Skotland, vil give en relativ høj stigning i prisen på de varer, som vi ved drikkes af dem, der har det mest skadelige forbrug, siger Morten Grønbæk.

I Skotland har søgsmål fra alkoholproducenter hidtil forhindret, at politikken med minimumspriser bliver implementeret, men i Canada er politikken afprøvet med positive resultater. Her indførte man en 10 pct.-stigning i minimumsprisen på alkohol og oplevede efterfølgende 32 pct. fald i alkoholrelaterede dødsfald og 9 pct. fald i alkoholrelaterede indlæggelser. Resultaterne fra testen i virkeligheden var bedre end beregningerne fra Universitetet i Sheffield i England.

En afvejning
I Sundhedsministeriet og i Skatteministeriet anerkender man, at lave priser på alkohol kan give et større forbrug. Derfor var det også regnet med i lovforslaget om afgiftslettelsen, at danskernes alkoholforbrug som en utilsigtet sideeffekt ville stige med seks pct. med øgede sundhedsomkostninger på 40 mio. kr. til følge. Det var ikke et ønske fra regeringen, men et nødvendigt kompromis for at vedtage vækstplanen, fortæller skatteminister Benny Engelbrecht (S).

- Grundlaget, da man forhandlede vækstplanen, var, at der ville være nogle negative sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med at lave om på afgiften. Det er klart, at de forskellige hensyn skal vejes op over for hinanden, og punktafgifterne var heller ikke med i regeringens oplæg til vækstplanen, men man er nødt til at give og tage, når der skal indgås kompromiser. Det må vi være ærlige omkring, og vi må tage de ulemper, der følger med, siger skatteministeren.

Den prioritering ærgrer Torben Jørgensen.

- Jeg kan godt forstå, at de regner med at få flere sundhedsudgifter, når de sænker priserne, men det er en meget kynisk kalkulation, og jeg kan ikke se, hvordan det kan fremstilles som en balancering af sundheds- og erhvervshensyn, siger han.

Og Morten Grønbæk bakker op. Han forstår politikernes dilemma, men efterlyser mere langsigtet politik.

- For alkohol, tobak og sodavand kan der være nogle overordnede samfundsmæssige grunde til at prioritere, som man har gjort, men jeg er ikke helt sikker på, at man tænker det helt igennem.

Det umulige regnestykke er jo i virkeligheden, hvad der er mest værd: 400 arbejdspladser eller 200 tilfælde af skrumpelever, eller 400 arbejdspladser over for 8000 overvægtige børn, men hvordan skal man gøre det op? Det er pærer og bananer og forskellige vægtskåle, siger Morten Grønbæk.