magasinet-rus.dk

Forside Politik Øvrige lande Skrumpeleverpatienter betaler 3,25 kr. per genstand

Skrumpeleverpatienter betaler 3,25 kr. per genstand

Udskriv

Leversygdom i England er en industriel sygdom, og kun ved at regulere handlen med alkohol kan man dæmme op for sygdommen, mener førende læge på området.

portræt af den skotske leverspecialist Nick Sheron

I England og Skotland kæmper læger, embedsmænd og ngo’er side om side for at få indført et nyt prispolitisk redskab, som har det enkle mål at dæmme op for en foruroligende stigning i antal  sygehusindlæggelser og dødsfald, som er fulgt i hælene på ændrede alkoholvaner i Storbritannien. Politikken går ud på at sætte en minimumspris for, hvor billigt man må sælge en genstand alkohol, og den anerkendte engelske leverspecialist Nick Sheron er en af de absolutte frontpersoner i kampen for at indføre den. Ifølge Nick Sheron er minimumspriser et genialt forebyggelsesredskab, fordi effekten af det kun rammer der, hvor der er behov for det.

- Det er meget enkelt: Hvis du bliver påvirket af minimumsprisen, så drikker du for meget, siger han.

Lægens personlige kirkegård
Nick Sheron er ledende overlæge på afde-lingen for leverskader på Southampton General Hospital i England og er desuden tilknyttet universitetet i Southampton, hvor han forsker i leverskader. Han er en aktiv og dedikeret forkæmper for indførelse af en minimumspris på alkohol i både England og Skotland, først og fremmest fordi metoden med sit snævre fokus på den allerbilligste alkohol er specifikt målrettet en stor del af de patienter, han har liggende på sin afdeling. Mennesker, som er blevet syge af alkoholafhængighed.

- Jeg er leverlæge, og jeg har et indre billede af min egen personlige kirkegård, hvor alle mine patienter, som er døde af leversygdom ligger. Der ligger efterhånden et par tusinde mennesker, og langt størstedelen er døde af alkoholrelaterede sygdomme. Mit ønske som læge er, at den kirkegård bliver så lille som overhovedet muligt, og det står helt klart for mig, at det, der skal til for at begrænse omfanget af kirkegården, ikke skal foregå på hospitalet. Det skal foregå i samfundet uden for hospitalet, siger Nick Sheron.

Han ønsker politisk regulering af prisen på alkohol, mere præcist: En politisk vedtaget minimumsgrænse for, hvor billigt man må sælge 10 ml. ren alkohol. Konsekvensen for prisen på varen i butikken vil afhænge af, hvor mange gram alkohol der er i. Minimumsprisen vil ifølge lægerne bag ideen påvirke de billigste alkoholprodukter, mens moderat prissatte og i forvejen dyre produkter ikke ændrer pris. Med andre ord påvirkes kun de varer, som hovedsageligt købes af helt unge mennesker og af mennesker med alkoholproblemer.

Alkoholskader firedoblet
Minimumspriser på alkohol har været til debat i England og Skotland i omkring ti år, og baggrunden for det er, at man omkring år 2001 blev opmærksom på, at antallet af alkoholrelaterede hospitalsindlæggelser og dødsfald imodsætning til alle andre væsentlige Til højre ses den beregnede pris. sygdomme og i modsætning til andre europæiske lande havde været markant stigende over en 20-årig periode. Fra midt-firserne og til i dag er antallet af alkoholrelaterede dødsfald i Storbritannien firedoblet, og stigningen er ikke mindst sket blandt yngre mennesker i den erhvervsaktive alder. Den udvikling fik i 2006 en række lægelige selskaber i Skotland til at etablere organisationen Scottish Health Action on Alcohol Problems (SHAAP). Her blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle analysere problemet og komme med løsningsforslag. Og det var i den arbejdsgruppe, at ideen om minimumspriser blev fostret. Nick Sheron var med i gruppen, og han forklarer, at det, som arbejdet skred frem, blev tydeligt for lægerne, at der var en sammenhæng mellem udviklingen i alkoholrelateret leversygdom og udviklingen i prisen på alkohol, tilgængeligheden af den og den måde, den blev markedsført på. Arbejdsgruppen mente, at det formentlig var her, årsagen til problemet skulle findes. I den periode antallet af sygdomstilfælde og dødsfald var steget, var øl blevet omkring 150 pct. mere tilgængeligt på grund af faldende priser og øget købekraft, og for hård spiritus var det 350 pct. Ifølge arbejdsgruppen var det sket som følge af skattelettelser, som alkoholindustrien havde lobbyet for.

- Stigningen i dødeligheden blandt leverpatienter er et direkte resultat af den førte politik. Man har sænketskatterne og ændret markedet, så alkohol nu sælges billigt i supermarkederne i stedet for som tidligere lidt dyrere på pubberne, og så er markedsføringen af hård spiritus siden midt-halvfemserne blevet rettet intensivt mod de unge, siger Nick Sheron.

 

Afhængige drikker billigt
At prisen er en vigtig faktor for alkoholskader blev understreget af en videnskabelig artikel publiceret i tidsskriftet Clinical Medicine i 2014. Artiklen var baseret på en undersøgelse blandt 404 skrumpeleverpatienter på Nick Sherons hospitalsafdeling, hvor patienterne blandt andet var blevet spurgt, hvor meget de drak, og hvor meget de gennemsnitligt betalte for deres alkohol. Svaret var, uanset patienternes sociale og økonomiske baggrund, at de gennemsnitligt drak, hvad der svarer til fire flasker vodka om ugen, og købte den billigste alkohol, de kunne finde, til en pris omkring 33 pence per genstand. Det svarer til 3,25 kr. Til sammenligning betaler almindelige moderate forbrugere i gennemsnit knap 11 kr. per genstand. For Nick Sheron er det indlysende, at den øgede tilgængelighed, der er fulgt med faldet i prisen på alkohol, forklarer det stigende antal dødsfald. Ligesom det er indlysende for ham, at man er nødt til at gribe ind.

- Man kan godt sige, at leversygdom i England er en industriel sygdom. De prisreduktioner, vi har set, er resultat af massivt lobbyarbejde fra alkoholindustrien. De store selskaber er en afgø-rende vektor i forhold til alkoholrelaterede sygdomme, og en eller anden kontrol med denne vektor er nødt til at være en del af løsningen, siger Nick Sheron.

Han er overbevist om, at man ville se positive resultater af en minimumspris i løbet af få måneder, hvis den blev indført.

- Man så det samme i Rusland, da Gorbatjov gennemførte sine alkoholreformer. Hele nedgangen i sygelighed fandt sted inden for 18 måneder, fortæller Nick Sheron.

I England var minimumspriser for alvor oppe at vende i 2012-2013, hvor David Cameron og hans administration var tæt på at indføre politikken. Den blev dog i sidste ende forkastet med henvisning til, at der ikke var evidens nok for effekten af metoden. Ifølge Nick Sheron skyldtes det formentlig i lige så høj grad, at David Camerons vigtigste rådgivere blev skiftet ud, før politikken blev vedtaget, og erstattet med nye medarbejdere, som skal køre ham i stilling til valget i 2015. Det afgående hold af rådgivere var ifølge Nick Sheron positivt stemt over for minimumpriser, mens det nye hold ikke er.