magasinet-rus.dk

Forside Behandling Generelt Kommuner oplever fald i tilgangen til alkoholbehandlingen

Kommuner oplever fald i tilgangen til alkoholbehandlingen

Udskriv

Flere kommuner ser et fald i antallet af borgere, der starter i kommunal alkoholbehandling. Den primære årsag er manglende synlighed, mener kommunerne.

 ældre mand med glas i modlysEn række af landets kommuner oplever, at færre borgere starter i de kommunale alkoholbehandlinger. Projektdirektør ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet, Anette Søgaard Nielsen mener, at det er problematisk, hvis færre danskere opsøger alkoholbehandlingerne.

- Manglende behandling har negative konsekvenser for både afhængige, de pårørende og for samfundet. Og det koster kassen for både sundhedsvæsen og kommunerne, som i sidste ende ender med borgere, som mister deres arbejde, dropper ud af deres uddannelse eller på anden måde får brug for social støtte, fordi de ikke er blevet behandlet tidligt nok, siger hun.

Den største nedgang ses i Odense Kommune, hvor tilgangen til den kommunale alkoholbehandling er faldet med 40 pct. fra 2010 til 2014. Kommunerne i Esbjerg, Kolding, Ringkøbing-Skjern og Vejle samt Nordsjællands Misbrugscenter har også oplevet et fald i antallet af borgere, der starter i alkoholbehandling. Her ligger nedgangen typisk på 15-20 pct. Københavns Kommune så, ligesom flere af de andre kommuner, en stigning i tilgangen til alkoholbehandlingen, efter at kom- munerne overtog alkoholbehandlingen fra regionerne i 2007. Her gik man på tre år fra 900 til 1100 indskrevne. Siden 2012 har Københavns Kommune dog oplevet et fald og var i 2014 igen nede på cirka 900 indskrevne borgere. En stigning før jul betyder dog, at Københavns Kommune i dag er oppe på knap 1000 borgere, som er indskrevet i kommunal alkoholbehandling.

Ikke synlige nok
Anette Søgaard Nielsen tror, at en del af forklaringen på, at en række kommuner oplever en faldende tilgang til alkoholbehandlingen, er, at mange kommuner inden for de senere år har hjemtaget alkoholbehandlingen og lavet egne behandlingstilbud. Det betyder, at nogle af de større kommunale behandlingsinstitutioner oplever en nedgang, fordi de tidligere har haft borgere, der kom tilrejsende fra andre kommuner. I dag bliver en del af disse borgere givetvis behandlet lokalt i deres egen kommune, mener Anette Søgaard Nielsen. Hun tror dog ikke, at hjemtagning kan forklare hele nedgangen i de større behandlingsinstitutioner og påpeger, at noget tyder på, at der samlet set har været en nedgang. Leder af Alkoholbehandlingen i Odense Kommune Elisabeth Jessen tror ikke, at kommuners hjemtagning af alkoholbehandlingen har den store betydning. Hun mener, at nedgangen i antallet af borgere, der opsøger de kommunale alkoholbehandlinger, skyldes manglende synlighed.

- Når vi udelukkende kigger på Odenseborgere, har der været en drastisk nedgang. Så nedgangen er der, og den skyldes ikke hjemtagning. Den kan heller ikke forklares med, at der er mindre behov, selv om der er et generelt fald i danskernes alkoholforbrug. Der er stadig væsentligt flere folk med alkoholproblemer, end der er i behandling. Jeg tror, at nedgangen skyldes manglende synlighed og kendskab til kommunens tilbud, siger hun.

Svært at etablere samarbejde
Leder af Alkoholenheden i Københavns Kommune Henrik Velin mener også, at synlighed spiller en væsentlig rolle i, hvor mange danskere der opsøger kommunen for at få hjælp til deres alkoholproblemer. Han mener, at den manglende synlighed kan hænge sammen med, at alkoholbehandlingen efter Kommunalreformen i 2007 overgik fra at have været et regionalt ansvarsområde til at være kommunernes ansvar.

- Måske hænger det sammen med, at der i forbindelse med overgangen har skullet bygges en opmærksomhed op på de kommunale tilbud. Selv om alkoholbehandling har eksisteret i regionen, er det forholdsvist nyt i kommunalregi. Det har måske en betydning, siger han.

Henrik Velin mener, at det især er en udfordring for de store kommuner at gøre opmærksom på sig selv, ikke mindst i forhold til de mange samarbejdspartnere, de skal forholde sig til.

- Vi har forsøgt at være i kontakt med læger og andre oplagte samarbejdspartnere, uden at det har haft den helt store effekt. Vi har også forsøgt lokalt at skabe initiativer og få hul igennem, men det er ikke rigtig sket. I 2011 etablerede vi f.eks. en alkoholenhed i Valby, men selv ved nærhedsprincippet, hvor vi er kommet tættere på borgene, lykkedes det ikke at tiltrække borgere nok, siger han.

Elisabeth Jessens 20 års erfaring i den kommunale alkoholbehandling er også, at det er svært at få samarbejdet med lægerne op at stå.

- Vi har aldrig fået ret mange patienter direkte henvist fra egen læge. Næsten alle vores patienter er selvhenvendelser. Derfor er det synligheden, der skal arbejdes med. Det skal være tydeligt for alle, at man kan få gratis alkoholbehandling i kommunen, og at man kan være anonym, siger hun.

Aarhus har vendt udviklingen
En af de kommuner, der har formået at få vendt den negative udvikling i søgningen til alkoholbehandlingen, er Aarhus Kommune. Aarhus Kommune oplevede, ligesom flere af de andre kommuner, at antallet af borgere, der startede i alkoholbehandling, faldt i 2012 og 2013. I 2014 har kommunen imidlertid oplevet en stigning i søgningen til alkoholbehandlingen på cirka 10 pct. Leder af Alkoholbehandlingen i Aarhus Kommune Helene Bygholm Risager kan ikke sige entydigt, hvorfor kommunen oplever en stigning, men hun mener, at det hænger sammen med en øget opmærksomhed på synlighed.

- Det sidste halvandet år har vi arbejdet meget på at blive mere synlige, både i forhold til praktiserende læger og i forhold til borgere generelt, men også i forhold til vores tætte samarbejdspartnere på familieafdelinger og i beskæftigelsesforvaltningen, siger Helene Bygholm Risager.

I forhold til samarbejdet med de praktiserende læger har Aarhus Kommune fået innovationsmidler til et projekt, hvor de i 2014 og 2015 har ansat folk til at undervise praktiserende læger og tilbudt lægerne at komme ud og være til stede på klinikken under samtaler med patienter om alkoholproblemstillinger, så lægerne får en sparringspartner, når det handler om alkohol. Aarhus Kommune arbejder også på at blive mere synlige i forhold til daginstitutioner, skoler, sundhedsplejersker mv. og har f.eks. været rundt at dele plakater ud på større virksomheder i Aarhus, ligesom de har stået på gågaden i Aarhus en fredag eftermiddag og delt postkort ud. Herudover arbejder man i kommunen kontinuerligt med at skabe synlighed via direkte annoncering til borgerne, f.eks. via reklamer i biografen og i aviser, samt med at få historier om borgere, der har modtaget alkoholbehandling i kommunen, i de lokale medier.

Så meget faldt antallet af borgere i behandling

 

Fra 1100 til 900 patienter i Københavns Kommune (2012-2014)

 

Fra 1353 til 874 patienter i Odense Kommune (2010-2014)

 

Fra 405 til 312 patienter i Nordsjællands Misbrugscenter (2011-2014)

 

Fra 380 til 360 patienter i Vejle Kommune (2013-2014)

 

Fra 262 til 246 patienter i Ringkøbing-Skjern Kommune

 

Kolding Kommune oplyser et fald i tilgangen på 15 pct. fra 2013 til 2014

 

Esbjerg Kommune oplyser et fald på 20 pct. fra 2010 til 2014

 

Kilder: de kommunale alkoholbehandlingstilbud i nævnte kommuner.

 

Fokus på tidlig opsporing
Odense Kommune satte sidste år gang i et projekt, som handler om tidlig opsporing og rådgivningssamtale. Her uddannes nogle medarbejdere i arbejdsmiljøforvaltningen til at kunne spotte et potentielt misbrug tidligt og få henvist til rådgivende medarbejdere i alkoholbehandlingen, som rykker ud der, hvor borgeren er. Det har både den funktion, at man får rådgivet, inden problemet vokser sig så stort, at der er tale om et behandlingskrævende misbrug, og at der bliver henvist til behandling i de tilfælde, hvor der er behov for det. Københavns Kommune har også fokus på at få uddannet frontpersonalet i tidlig indsats. Kommunen har fået satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen til at ansætte en koordinator, som går på tværs af forvaltningerne i kommunen.

- En af vores udfordringer har været, at vi forrige år startede tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltningerne i kommunen, men hidtil har det været sådan, at vi ikke nødvendigvis var en del af det, når socialforvaltningen lavede en indsats på alkohol. Nu har vi etableret et samarbejde og gør noget ved vores kendthed internt i kommunen. Det har en stor betydning, siger Henrik Velin.

Effekt af ny kampagne
860.000 danskere drikker mere end de genstandsgrænser, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, og cirka 140.000 er afhængige af alkohol. Der findes ikke et samlet overblik over søgningen til alle landets alkoholbehandlingsinstitutioner, men det anslås, at alkoholbehandlingssystemet i Danmark har kontakt med 12.000 dvs. ca. 15 pct. af de alkoholafhængige borgere. I begyndelsen af det nye år skød Alkohol & Samfund og TrygFonden gang i en landsdækkende kampagne, kaldet ’Ny Respekt’, som skal øge kendskabet til, at alle borgere med alkoholproblemer har ret til gratis kommunal alkoholbehandling.

Anette Søgaard Nielsen har store forventninger til kampagnen.

- Jeg tror, det handler meget om oplysning og synlighed og at tænke klogt og kreativt. Her er Ny Respekt-kampagnen fremragende, fordi den prøver at aflive de kollektive misforståelser, der er omkring, at ingen ved det, og at det er flovt at gå i behandling. Det adresserer den, samtidig med at den synliggør, at man har krav på behandling, siger hun. Odense Kommune har meddelt, at tilgangen af patienter ser bedre ud ved begyndelsen af 2015. I december 2014 startede 39 odenseanske borgere i alkoholbehandling i kommunen. I januar 2015 var tallet 84.