magasinet-rus.dk

Forside Alkoholkultur Generelt Global Statusrapport fra WHO

Global Statusrapport fra WHO

Udskriv

I maj offentliggjorde WHO rapporten ’Global status report on alcohol and health 2014’.

altRapporten viser bl.a., at 3,3 millioner mennesker døde på verdensplan i 2012 som følge af skadeligt forbrug af alkohol, og at alkoholforbrug kan øge folks risiko for at udvikle mere end 200 sygdomme og medføre vold og skader.

Rapporten indeholder en profil for hvert enkelt af WHO’s 194 medlemslande, og profilen giver indblik i det enkelte lands alkoholforbrug, indflydelsen på folkesundheden og landets alkoholpolitiske tiltag.

På det alkoholpolitiske område viser rapporten, at 66 af de 195 medlemslande havde en nedskrevet national alkoholpolitik i 2012. 12 af de 66 lande har indført alkoholpolitikken siden 2010, hvor medlemslandene af WHO nåede til enighed om en global strategi, der skal reducere det skadelige forbrug af alkohol. I forordet til rapporten og i en pressemeddelelse fra WHO understreger dr. Oleg Chestnov, vicegeneraldirektør for ikke-smitsomme sygdomme og mental sundhed hos WHO, at der stadig er meget at gøre for medlemslandene generelt set og ift. udvikling og implementering af alkoholpolitikker:

- Mere må gøres for at beskytte befolkninger mod negative sundhedskonsekvenser af alkoholforbrug. Rapporten viser tydeligt, at der ikke er plads til laden stå til, når det handler om at reducere det skadelige forbrug af alkohol, skriver han.
Rapporten opgør det gennemsnitlige årlige alkoholforbrug på verdensplan til 6,2 liter ren alkohol pr. person (15+), og Europa har det højeste alkoholforbrug pr. indbygger.

Download ’Global status report on alcohol and health 2014’ på www.who.int/en, og læs flere af rapportens resultater.