magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse National Partnerskabspuljen fordelt

Partnerskabspuljen fordelt

Udskriv

altSundhedsminister Nick Hækkerup har givet næsten 8 mio. kr. til forebyggelse.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S), har nu fordelt størstedelen af den nyoprettede pulje til etablering af partnerskaber, som skal bidrage til at løfte danskernes sundhed. På alkoholområdet er to projekter blevet støttet:

- Et partnerskab i alkoholindustrien mellem alkoholproducenter, detailhandel og restaurationsbranchen, som modtager fire mio. kr til at styrke samarbejdet om en ansvarlig alkoholkultur.

- Et partnerskab mellem Kræftens Bekæmpelse/Trygfondens Alkoholkampagne, Kommunernes Landsforening, Alkohol & Samfund og 7 kommuner om samskabelse, unge og alkohol. Projektet modtager 3,9 mio. kr.

I alt 38 konkrete partnerskaber skal deles om 105 mio. Der er afsat 120 mio. kr. på Finansloven til partnerskabspuljen. De resterende 15 mio. kr. udmeldes i en ny pulje i 2015.