magasinet-rus.dk

Forside Politik Lokal Hæmningsløs markedsføring opfordrer til hæmningsløs druk

Hæmningsløs markedsføring opfordrer til hæmningsløs druk

Udskriv

Diskotekernes markedsføring er rykket direkte ind på ungdomsuddannelserne via de sociale medier, viser ny undersøgelse.

altUddeling af drinksbilletter på gymnasier og tilbud om billig sprut til diskotekers gymnasiefredagsbar. Det er nogle af eksemplerne på, at mange danske diskoteker udfordrer reglerne for markedsføring af alkohol rettet mod børn og unge.
Det viser en ny, endnu ikke offentliggjort undersøgelse, hvor Alkohol & Samfund har gennemgået 82 diskotekers brug af Facebook i deres markedsføring i 2014. 66 af diskotekerne overholder ikke de retningslinjer, der findes på området, viser undersøgelsen. 

- De regler, der findes på området, virker ikke. Intentionen med det frivillige regelsæt er at beskytte børn og unge mod alkoholmarkedsføring. Det bliver de ikke. Den selvregulering, der skulle være, er ikke eksisterende, og konsekvensen af markedsføringen er, at den voldsomme drukkultur, der er blandt nogle unge, bliver forstærket, siger Alkohol & Samfunds direktør, Johan Damgaard Jensen.

Der findes én lovbestemt paragraf vedrørende alkoholmarkedsføring til børn og unge, nemlig § 8 stk. 3 i Markedsføringsloven, som lyder, at markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år ikke må indeholde ”omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol."

Udover Markedsføringslovens § 8 stk. 3 eksisterer der et sæt ’Retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer’. Retningslinjerne er udstedt efter forhandling med alkoholproducenter, mellemled og myndigheder og indeholder regler for ’god skik’ i markedsføringen af alkohol. Selvom diskotekerne selv har været med til at indgå retningslinjerne, viser undersøgelsen fra Alkohol & Samfund, at de for manges vedkommende ikke overholdes.

DRINKSBILLETTER OG GYMNASIECAFÉ
Det er især retningslinjernes § 5 og 6, der bliver udfordret af diskotekerne. § 5 lyder, at 'markedsføringen ikke må finde sted på arbejdspladser, uddannelsessteder og kollegier'. Men Alkohol & Samfunds undersøgelse viser, at flere diskoteker tager ud på gymnasier og deler f.eks. drinksbilletter ud. Et eksempel er natklubben Bongo’s, som skriver på sin Facebook-side: ”Hej Grenaa! Vi havde planer om at smutte ud med nogle drinksbilletter! Men hvor og hvornår kan vi fange jer? Smid en kommentar, så kigger vi på det.”

Retningslinjernes § 6 minder i ordlyd om § 8 stk. 3 i Markedsføringsloven og lyder: ”Markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer må, uanset hvilken form den antager, aldrig rette sig mod børn og unge.” Alkohol & Samfunds undersøgelse viser, at mange diskoteker ikke overholder § 6. Diskotekerne markedsfører sig i forbindelse med arrangementer, som følger begivenhederne i gymnasiernes skoleår, og arrangerer f.eks. diverse ’afterparties’ efter arrangementer på skolen.

Et eksempel er Diskotek East End i Holstebro, der inviterer til billig alkohol efter et modeshow på byens HHX. Eller Crazy Daizy i Vejen, som inviterer til ’læseferiefest’ for personer på 16 år eller derover. Et andet eksempel er Interpool i Roskilde, som arrangerer fredagscafé med diverse drikkekonkurrencer for alle byens gymnasier.

altMarkedsføringen indeholder i flere af eksemplerne tilbud om billig alkohol, alkohol- pakker, druklege osv. og udfordrer dermed også § 3 stk. 2 i regelsættet, som lyder, at
'markedsføringen af alkohol ikke må opfordre til et stort eller umådeholdent forbrug'. Studenter er et særligt fokusområde for diskotekerne. Et eksempel er diskoteket HoldBar i Helsingør,
som tager ud den dag, studenterne skal køre i hestevogn, og overleverer alkohol og får taget billeder, som de lægger ud på diskotekets Facebookside. 

På den måde bliver studenterne brugt i markedsføringen af diskoteket, hvilket er i strid med regelsættets § 6 stk. 2 om, at 'markedsføringen ikke må anvende personer, der på grund af deres unge udseende giver indtryk af, at unge mennesker drikker alkoholholdige drikkevarer'. Den paragraf udfordres også ved, at nogle diskoteker lægger billeder ud på Facebook af unge personer, der er synligt berusede eller står med alkohol i hånden.

SKYLDES MANGLENDE VIDEN
Forbrugerombudsmanden vurderer, at det lyder, som om, diskotekerne i Alkohol & Samfunds undersøgelse overtræder Markedsføringsloven, da al markedsføring af alkohol rettet mod børn og unge vil være omfattet af § 8 stk. 3. Forbrugerombuds- manden påpeger dog, at det kan være svært at vurdere, hvornår markedsføring er rettet mod personer under 18 år. Ikke mindst på gymnasier, hvor eleverne både kan være over og under 18 år, skal der en konkret vurdering til for at vurdere, om loven overtrædes.

’Retningslinjerne for markedsføring af al- koholholdige drikkevarer’ administreres og håndhæves af Alkoholreklamenævnet. Når Alkoholreklamenævnet vurderer, at retningslinjerne er overtrådt, udtaler nævnet kritik af den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for den pågældende markedsføring. Alle afgørelser offentliggøres på Alkoholreklamenævnets hjemmeside, og i særlige grove og gentagne tilfælde bliver kritikken offentliggjort gennem en pressemeddelelse.
I 2014 har Alkoholreklamenævnet foreløbig afgjort 19 klagesager vedrørende markedsføring af alkohol. 18 af sagerne drejede sig om markedsføring rettet mod børn og unge, og 16 af dem handlede om 16+-fester, som er fester rettet mod unge på 16 år og derover.

altFormand for Alkoholreklamenævnet Pernille Backhausen mener, at en af grundene til, at mange diskoteker ikke overholder reglerne, er manglende kendskab til reglerne. Herudover kan det skyldes, at nogle af dem, der står bag markedsføringsinitiativerne er uprofessionelle eventudbydere, som ikke har samme indsigt i området som de professionelle, mener hun.

Pernille Backhausen fortæller, at det er sjældent, at Alkoholreklamenævnet møder diskoteker, som ikke har et ønske om at overholde reglerne. Som eksempel nævner hun, at 14 af de 16 diskoteker, der fik en klage vedrørende 16+-fester, efterlevede den kritik, de fik af Alkoholreklamenævnet. 

Relationschef i HORESTA, som er hovedorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, Christoffer Susé mener også, at grunden til, at nogle diskoteker ikke overholder reglerne, er manglende kendskab til retningslinjerne.

- I langt de fleste tilfælde har diskotekerne ikke været opmærksomme på, at der er tale om en overtrædelse. Men hver gang, vores medlemmer havner i den situation, retter de ind, siger han.

Christoffer Susé peger desuden på, at en anden del af forklaringen kan være, at markedsføringen på Facebook fører nye problemstillinger med sig.

- Facebook er nyt i markedsføringssammenhæng og er et dynamisk medie, hvor brugere selv aktivt går ind og interagerer. Derfor kan der pludselig køre nogle ting afsted, som du ikke selv som virksomhed er herre over, siger han.

BRANCHEN SKAL SKRIDE TIL HANDLING
Medlem af Erhvervsudvalget for Venstre Kim Andersen mener ikke, at diskotekernes opførsel er i orden.

- Jeg synes, det er meget dårlig stil. De pågældende firmaer pådrager sig med den form for markedsføring et stort ansvar og optræder ikke særligt samfundsansvarligt, siger han.

Forbrugerordfører for Socialdemokratiet Mette Reismann er enig og påpeger, at ikke kun myndighederne, men også branchen selv har et ansvar for at overholde de retningslinjer, de selv har været med til at vedtage.

- Branchen skal selv skride til handling, ellers er deres retningslinjer ikke det papir værd, de er skrevet på. De må hanke op i deres medlemmer og sparke til dem, der ikke opfører sig ordentligt, siger hun.

Christoffer Susé fra HORESTA vil ikke kommentere på de konkrete sager i Alkohol & Samfunds undersøgelse, da nogle af dem endnu ikke er afgjort i Alkoholreklamenævnet. Han sætter dog spørgsmålstegn ved, om der er tale om overtrædelser af reglerne.

- Alkoholreklamenævnet har en helt fast praksis i forhold til 16+-fester, men i forhold til markedsføring over for gymnasier er det ikke entydigt. Det er svært at vurdere, om det er en overtrædelse eller ej, det kræver en konkret vurdering af hver sag, siger Christoffer Susé.

Han understreger, at HORESTA’s holdning er, at diskotekerne skal rette sig efter de regler, der er på området. HORESTA er selv repræsenteret i Alkoholreklamenævnet og bidrager bl.a. til opretholdelse af reglerne ved at gøre medlemmerne opmærksomme på reglerne og på afgørelser i Alkoholreklamenævnet, fortæller Christoffer Susé.

REKLAMER GIVER ØGET FORBRUG
Det har længe været diskuteret, hvorvidt alkoholreklamer får unge til at drikke mere. I foråret konkluderede en rapport fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet, at promovering af alkohol på barer og diskoteker spiller en vigtig rolle for de unges udbredte drukorienterede alkoholkultur. Diskoteker og barer, som er målrettet de yngre målgrupper, er indrettet og drives på en måde, der sigter mod, at gæsterne skal være fulde, konkluderes det i rapporten.
Tilbud om ’happy hour’, fri bar, ’ti shots for en hund’ og såkaldte ’startpakker’, som er udbredte i det ’unge’ natteliv, er med til at øge den enkelte kundes indtag af alkohol. Det øgede salg understøttes desuden af, at barpersonalet visse steder får udleveret manualer i, hvordan de kan booste salget af alkohol.
Undersøgelsen tyder på, at alkoholen promoveres mest intenst på udskænkningssteder, der bejler til det yngste publikum under 25 år. Dette er givetvis et udtryk for, at de yngste festende har færre penge til rådighed og derfor er mere modtagelige for tilbud.

I 2009 gennemgik en af verdens førende forskere i effekt af alkoholmarkedsføring, den tidligere WHO-ansatte professor ved Maastricht Universitet Peter Anderson, forskningen på området og nåede frem til, at alkoholreklamer er med til at øge forbruget af alkohol blandt unge samt kan være med til at få afholdende unge til at påbegynde et alkoholforbrug.

Det hollandske center for overvågning af alkoholmarkedsføring, EUCAM, konkluderede for nylig i en rapport, at markedsføringen af alkohol i høj grad er rykket ind på de sociale medier. EUCAM påpeger i rapporten det problematiske i online markedsføring, da den videnskabelige litteratur på området viser, at effekten af online markedsføring er større end ved traditionelle medier. Det betyder bl.a., at unge, der eksponeres for online alkoholmarkedsføring, har en tidligere alkoholdebut og et større forbrug af alkohol.

STRAMMERE REGULERING
EUCAM konkluderer, at ud fra den nuværende viden om effekten af alkoholmar- kedsføring vil det mest hensigtsmæssige være et totalt forbud mod alkoholmarkedsføring, ligesom det er tilfældet med reklamer for tobak.

Samme forslag lyder i konklusionen på et nyt studie med deltagelse af 37 lande med danske ph.d. Pernille Bendtsen fra Statens Institut for Folkesundhed i spidsen. Studiet er for nylig blevet offentliggjort i tidsskriftet Addiction og konkluderer, at der er en sammenhæng mellem alkoholmarkedsføring og et stort forbrug af alkohol hos 13 til 15-årige. Forskerne kan ikke påvise en direkte årsagssammenhæng, men kan se, at der er et sammenfald. Studiet påviser, at der er en signifikant forbindelse mellem ugentligt indtag af alkohol og nationale alkoholkontrol-politikker og foreslår. at et forbud af alkoholreklamer kan være en effektiv strategi til at reducere hyppigt alkoholindtag.

Alkohol & Samfund mener også, at der skal strammere lovgivning på området.

- Undersøgelsen tyder på, at selvregulering ikke er nok, og at der er behov for reel lovgivning om alkoholmarkedsføring. Det ville være fint at forbyde alkoholmarkedsføring, men ellers har Frankrig en interessant lov på området, der tillader markedsføring, men kun i form af ren produktinformation, siger Johan Damgaard Jensen.

Medlem af Erhvervsudvalget for Dansk Folkeparti Hans Kristian Skibby vil ikke afvise, at der skal kigges på lovgivningen på området.

- Det er et problem, hvis man ikke har sanktionsmuligheder over for dem, der går meget aggressivt til værks. Jeg vil gerne være med til, at man får undersøgt nærmere, om der er nogen, der udnytter den situation, der er, ved, at det mest er skriftlige påtaler, man kan få, siger han.

Alkohol & Samfunds undersøgelse bliver offentliggjort på en konference på Christiansborg tirsdag d. 27. januar 2015.

DET SIGER REGLERNE OM ALKOHOLMARKEDSFØRING

Markedsføringsloven:
§ 8 stk. 3: Markedsføring rettet mod børn og unge under 18 år må ikke indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol.

Retningslinjer for markedsføring af alkoholholdige drikke:
§ 3 stk. 2: Markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer må ikke opfordre til et stort eller umådeholdent forbrug.

§ 5 stk. 2: Markedsføringen må ikke finde sted på arbejdspladser, på uddannel- sesinstitutioner eller kollegier.

§ 6 Markedsføringen af alkoholholdige drikkevarer må, uanset hvilken form den antager, aldrig rette sig mod børn og unge.

Stk. 2 Markedsføringen må aldrig anvende personer, der på grund af deres unge udseende giver indtryk af, at unge mennesker drikker alkoholholdige drikkevarer.

Stk. 3 Modeller, skuespillere og lignende, der anvendes i markedsføringen, skal være, og se ud til at være, mindst 25 år.

 

Artiklen er fra RUS 4, 2014