magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse National Folkesundhed tabte til afgiftslettelser

Folkesundhed tabte til afgiftslettelser

Udskriv

Politikerne negligerer de sundhedsmæssige konsekvenser, som lavere afgifter på øl kan få, mener forebyggelsesekspert.

vægt spark sundhed

Hvis man sænker afgiften på øl, vil øl blive billigere. Det vil betyde, at der vil blive købt og dermed drukket mere øl, potentielt til skade for folkesundheden. Det lyder som logik for burhøns, men alligevel er de sundhedsmæssige perspektiver på sidste sommers afgiftslettelser på øl nærmest usynlige i debatten. Sådan lyder kritikken fra formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk.

- Der er nogle røster i debatten, der får lov at fylde meget. Det er dem, der taler om jobsikkerhed og økonomi – de kortsigtede ændringer, som potentielt kan ske inden for en valgperiode. Det langsigtede folkesundhedsmæssige perspektiv bliver overset. Det tager f.eks. flere år at udvikle skrumpelever eller kræft, siger han.

ØGET FORBRUG
Afgiftslettelsen på øl blev indført 1. juli 2013 af regeringen og store dele af den borgerlige opposition i forbindelse med Vækstplan DK. Afgiften på øl blev sænket med 15 pct., mens sodavandsafgiften blev halveret.

Især Venstre havde et ønske om, at afgifterne på øl skulle ned. Argumentationen lød, at afgiftslettelsen ville føre til, at ølpriserne faldt, og at færre danskere derfor ville køre over grænsen for at handle.

Afgiftslettelsen skulle medføre et øget salg af øl herhjemme på cirka fem pct. samt flere arbejdspladser. Politikerne forventede dog også, at afgiftslettelsen ville føre til et øget forbrug af øl, fremgår det af lovforslaget forud for lettelsen.

I lovforslaget står, at ud af de 16 mio. liter ekstra solgt øl herhjemme, som afgiftsnedsættelsen skulle resultere i, regnede man med, at ni mio. liter ville komme som følge af hjemvendt grænsehandel og
mindre illegal handel. De resterende seks mio. liter ville komme fra en samlet stigning i forbruget af øl på godt en pct.

Det øgede forbrug bliver i lovforslaget skønnet til at medføre øgede helbredsomkostninger på ca. 40 mio. kr. Den åbenlyse negligering af folkesundheden skærer i øjnene på Morten Grønbæk.

- Som sundhedsekspert kan det virke utrolig kynisk, at man sætter tal på helbredsomkostningerne og sidder og kalkulerer med, at det, man gør nu, vil øge sygeligheden i befolkningen, siger han.

VIL RAMME RISIKOGRUPPERNE
Skatteordfører for Socialdemokratiet Astrid Krag var sundhedsminister på det tidspunkt, regeringen og store dele af den borgerlige opposition vedtog Vækstplan DK. Hun sender bolden videre til Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, men anerkender via sms, at regeringen ved at gå med til afgiftsnedsættelsen på øl Accepterede, at det ville medføre øgede sundhedsomkostninger.

- Det var ikke et sundhedstiltag, men et væksttiltag, og i en økonomisk krisetid kan hensyn til jobskabelse veje tungere. Men forslaget var ikke groet i vores have, det var noget, Venstre havde med som krav for at være med i en vækstplan, der samlet set var meget vigtig for dansk økonomi, vækst og jobskabelsen, siger Astrid Krag.

Det har endnu ikke været muligt at konkludere, om afgiftslettelsen på øl, som forventet,har resulteret i et højere forbrug af øl. Ifølge Morten Grønbæk er det dog en forudsigelig virkning, som ’ikke kan være andet end skidt’. Det mest sandsynlige er, at afgiftsnedsættelsen vil øge forbruget hos de mennesker, der i forvejen tilhører risikogruppen, nemlig storforbrugerne og de unge, mener han.

- De, der har råd til det og har flere penge mellem hænderne, drikker sandsynligvis allerede det, de har lyst til og råd til at drikke. Men priselasticiteten er en anden for de unge end for de voksne, hvilket betyder, at de unge vil købe mere, hvis priserne falder, siger Morten Grønbæk.

Et øget forbrug vil for de unge først og fremmest få akutte konsekvenser, mens det for de ældre storforbrugere vil øge risikoen for de mere langsigtede helbredsmæssige skader, forudser Morten Grønbæk.

- Vi ved, at forekomsten af akutte ting som uønsket sex, vold og ulykker stiger kolossalt, når de unge hyppigt drikker sig fulde. For de ældre storforbrugere vil det være risikoen for de klassiske sygdomme som skrumpelever og kræft samt risikoen for alkoholafhængighed, der vil stige.

OM AFGIFTSLETTELSEN
Reduktionen af afgifter stammer fra Vækstplan DK, som regeringen og store dele af den borgerlige opposition enedes om i foråret 2013. 1. juli 2013 blev sodavandsafgiften halveret og fra 2014 afskaffet fuldt ud.
Ølafgiften blev reduceret med 15 procent fra 1. juli 2013, og indekseringen blev afskaffet, så ølafgiften ikke stiger frem til 2020.

SUNDHED OVER FOR ØKONOMI
Morten Grønbæk mener, at man bør have en grundigere diskussion af de sundhedsmæssige konsekvenser af billigere øl og sætte dem op over for en eventuel økonomisk fordel i forhold il at få flyttet grænsehandlen.

- Det giver måske en økonomisk gevinst at sænke afgifterne, og måske kan man holde fast i et vist antal arbejdspladser. Men hvis man ser på, hvad et øget forbrug af øl betyder, er det en helt anden skala. Hvis forbruget f.eks. samlet set stiger med en liter øl per voksen dansker, vil det koste samfundet meget mere, siger Morten Grønbæk.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, understreger, at lavere afgifter på øl ikke er Socialdemokratiets politik og anerkender, at der mangler en vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser i forhold til en eventuel økonomisk gevinst.

- Når man på andre hylder har strategier mod alkohol, kan det virke uforståeligt, at man ikke vurderer hele vejen rundt, hvad konsekvenserne er. Det kan godt ærgre mig, at man i et samfund som vores ikke er bedre og dygtigere til at inddrage de faglige eksperter, som har størst kendskab til konsekvenserne af en given ændring, siger Flemming Møller Mortensen.

Han fortæller, at Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen forsøger at holde øje med og få reageret på eventuelle negative sundhedskonsekvenser af afgiftslettelsen.