magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Kommunal Forebyggelse er sprængfarligt stof

Forebyggelse er sprængfarligt stof

Udskriv

Debatten om forebyggelse skal ind på midtersporet, mener Københavns sundhedsborgmester Ninna Thomsen (F).

altSundhedsborgmester i Københavns Kommune Ninna Thomsen havde efter eget udsagn røde knopper på halsen af nervøsitet, da sundhedsmedarbejdere i hendes regi i 2012 gik i luften med et nyt forebyggelsesprojekt, vel vidende at det ville skabe debat.

Politikere både på Christiansborg og lokalt i kommunerne prioriterer i disse år bekæmpelse af ulighed i sundhed højt, og Sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune havde med det for øje planlagt en målrettet indsats for at nedsætte tobaksforbruget blandt borgerne i ti københavnske boligområder.Områderne blev valgt, fordi der bor en stor andel af de lavtuddannede og socialt udsatte borgere, som i statistikkerne stikker ud med dårligt helbred, kort levetid og stort forbrug af offentlige ydelser. Indsatsen gik ud på, at medarbejdere fra kommunens gratis rygestoptilbud, Stoplinjen, over en periode systematisk og uopfordret skulle kontakte borgere i de ti boligområder ved at ringe til dem og tilbyde en samtale om rygestop.

Ninna Thomsen var forberedt på at vække politisk røre med den opsøgende strategi, men spørgsmålet var, hvordan borgerne ville reagere.

- Jeg tænkte, hvordan pokker bliver det modtaget? fortæller sundhedsborgmesteren i telefonen fra sit kontor på rådhuset.

De berørte borgere havde hun imidlertid ikke behøvet bekymre sig om: Evalueringen af projektet viste, at 20 pct. af de 5.000 borgere, som sundhedsmedarbejderne kom i kontakt med, var rygere, og af dem ville 60 pct. gerne høre mere om kommunens rygestoptilbud.

Ingen borgere har klaget over henvendelserne. Til gengæld oplevede sundhedsmedarbejderne i flere tilfælde, at de borgere, de kontaktede, ikke vidste, at man kunne få gratis hjælp, og at de var glade for at få det at vide. Projektet har også ført til, at andre borgere har henvendt sig til Stoplinjen efter at have hørt om tilbuddet fra personer, der var blevet kontaktet af kommunens medarbejdere.

EN KRAS DEBAT
Alligevel vakte indsatsen ophedet debat i aviserne og på de sociale medier. Formanden for Etisk Råd kaldte i en artikel i Kristeligt Dagblad initiativet for ’overdreven offentlig emsighed’, og i et debatspor i Berlingske hørte ’sundhedstyranni’ og ’utidigt formynderi’ fra ’småtbegavede kommunalpolitikere’ til de pænere ting, der blev skrevet.

Ninna Thomsen ærgrer sig over, at debatten blev så kras, men det får hende ikke til at vakle. Hun insisterer på, at kommunen er nødt til at gå nye veje, hvis det skal lykkes at nå ud til de befolkningsgrupper, som ikke tager traditionelle kampagnebudskaber til sig.

-Den med, at ’one model fits all’, holder ikke. Det har tobaksindustrien og alkoholindustrien for længst fundet ud af. De designer jo også deres kampagner og produkter efter forskellige målgrupper, fordi de ved, at der skal noget andet til for at nå ud til unge end f.eks. til rødvinsgenerationen. Vi gør sådan set bare det samme, nemlig at målrette vores indsats, siger Ninna Thomsen. Sundhedsborgmesteren fortæller, at hun gør et nummer ud af at opfordre sine medarbejdere på forebyggelsesområdet til at turde tænke anderledes og prøve nye metoder af. Hun frygter, at den negative omtale af projekter som den opsøgende rygestop-kampagne kan få forebyggerne til at holde lav profil.

-Hvis man risikerer at ende på forsiden af Ekstra Bladet og blive udskældt i alle medier, fordi man går nye veje, som vi for eksempel har gjort ved at ringe rundt til folk, så tror jeg, at mange vil bøje nakken og tænke sig om en ekstra gang, før man prøver nye ting af, siger Ninna Thomsen.

IND PÅ MIDTERSPORET
Et andet af Københavns Kommunes forebyggelsesprojekter, som satte sindene i kog, da det blev lanceret, er en indsats for at hjælpe børn i familier med alkoholproblemer. Projektet går ud på, at pædagoger i kommunens institutioner har fået til opgave at tage en samtale med forældrene, når de har en alvorlig mistanke om, at barnets mistrivsel skyldes alkoholproblemer i hjemmet. Ninna Thomsen stod også i spidsen for den indsats, og igen oplevede hun, at debatten i medierne blev afsporet fra forebyggelsesindsatsens reelle indhold.

- Der er enormt meget politisk sprængstof i forebyggelse, og selv om jeg meldte ud, at samtalerne om alkohol kun skal tages med forældre, hvor man ved, at et barn mistrives på grund af alkohol i hjemmet, og at det ikke handler om forældre, der har fået en fyraftensøl, før de henter deres barn, så var det alligevel det, debatten kom til at handle om. Det er enormt anstrengende, og jeg vil gerne gøre alt for at få debatten ind på midtersporet, siger Ninna Thomsen.

FOREBYGGELSE ER NØDVENDIG
Ifølge sundhedsborgmesteren er der ingen vej uden om forebyggelse, og hun efter- lyser opbakning fra Christiansborg.

- Det koster kassen, at så mange borgere får kroniske sygdomme, og vi ved, at røg og alkohol er de store dræbere. Kommunerne er nødt til at sætte massivt ind, og jeg savner, at sundhedsministeren kommer på banen, og det er jeg overbevist om, at der er rigtig mange sundhedsfolk, der gør. Vi har brug for at få klare budskaber fra folketingspolitikerne om, at forebyggelse er centralt, hvis vi skal ændre noget på alkohol og røg, siger Ninna Thomsen of fortsætter:

-Vi har brug for at få klare budskaber fra folketingspolitikerne om, at forebyggelse er centralt, hvis vi skal ændre noget på alkohol og røg.

-Det er klart, at vi ikke bare som en anden ’big brother’ skal gå tæt på, indtil borgerne makker ret, men vi kan ikke nøjes med at interessere os for, hvad der sker, når folk ER blevet syge. For udgifterne eksploderer, og hvis man mener, at der skal være råd til et fælles sundhedsvæsen med fri og lige adgang, er vi nødt til at tænke forebyggelse på nogle helt andre måder, end man har gjort hidtil, ellers er der ikke råd.