magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Forskning og Undersøgelser Kun få reguleringer accepteres af danskerne

Kun få reguleringer accepteres af danskerne

Udskriv

Danskerne ser stadig alkohol som et individuelt ansvar, men det er ok at regulere på enkeltområder, viser ny undersøgelse.

Karen Elmeland og Susanne Villumsen

Der er sket meget på alkoholområdet siden 1985. Eller er der? – Forskerne Karen Elmeland og Susanne Villumsen fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet har kigget tal og tendenser efter i seks forskningsundersøgelser i perioden 1985-2011. Resultatet er fremlagt i tidsskriftartiklen ‘Changes in Danish publicattitudes and norms regarding alcohol consumption and alcohol policy, 1985–2011’.
Holdningsændringer er det imidlertid så som så med.
-Vi publicerede allerede i 2007 en artikel, hvor vi analyserede danskernes holdninger over tid til forskellige alkoholpolitiske spørgsmål, og vi var spændte på, om spørgeskemaundersøgelsen i 2011 ville rykke ved det billede, vi havde i forvejen. Men det gjorde den i grunden ikke, siger Karen Elmeland, mens kollegaen Susanne Villumsen nikker bekræftende.
I 2007 konkluderede de to forskere, at danskerne primært betragtede forbruget af alkohol som et moralsk og individuelt ansvar – meget mere end som et politisk spørgsmål.
- Og det er sådan set den samme konklusion i dag, siger de. Årsagen, mener de, er historisk og politisk.
- Alkoholproblematikken som sådan har aldrig været et politisk sexet emne herhjemme og er aldrig blevet debatteret som et samlet politisk problem, der angår os alle, fastslår Karen Elmeland.

NORDENS SORTE FÅR
De to forskeres resultater blev offentliggjort i et nordisk tidsskrift, og spørgsmålet om, hvordan Danmark kan sammenlignes med de øvrige nordiske lande, bringer latteren frem hos dem.
- Når man ser, hvordan vores nordiske brødre og søstre forholder sig til alkoholspørgsmålet, skulle man slet ikke tro, at Danmark hørte med i familien. De andre lande har en lang historie, hvor alkohol har været et samlet politisk emne, med statslig styring af både salg og en grosled. Det betyder ikke bare noget for forbruget, men er også udtryk for, at man tænker alkohol som en politisk og kollektiv sag, som befolkningen skal forholde sig til. Danskerne ser derimod stadig alkohol som et individuelt problem, vi hver især er ansvarlige for at styre og kontrollere– og det skal staten for øvrigt ikke blande sig i, siger Karen Elmeland.
Susanne Villumsen supplerer ved at henvise til, at kun 18,4 pct. af danskerne kunne forestille sig, at salg af alkohol blev begrænset til statslige udsalgssteder.

REGULERING PÅ UDVALGTE OMRÅDER
I andre undersøgelser giver den danske befolkning imidlertid udtryk for, at regulering er ok. I tidligere undersøgelser fra Trygfonden/Mandag Morgen og også i Sundhedsprofil 2013 fra Region Hovedstaden rapporteres der f.eks. om stigende opbakning til restriktioner på de fleste parametre.
Det ser de to Aarhus-forskere dog ikke som en modsigelse af deres egne konklusioner, men forklarer det med henvisning til nogle afgørende tendenser.
- De samme undersøgelser viser mig bekendt også, at netop alkohol skiller sig ud fra de øvrige KRAM-faktorer som et område, hvor meget få ønsker en overordnet fælles regulering. Undtagelsen er, når det gælder de unge! Så er der nærmest ikke grænser for, hvor langt man vil gå, siger Karen Elmeland og peger på, at områderne med stigende opbakning til alkoholrestriktioner på den ene eller anden måde berører børn og unge.
- Alt, hvad der angår restriktioner i forhold til de unges forbrug, finder du stigende opbakning til, så det er der ingen overraskelse i. Vores egen undersøgelse viser også, at andelen af danskere, der synes, at unge drikker for meget, er steget fra 30 pct. i 1985 til 81 pct. i 2011, siger Susanne Villumsen. 

ÆNDRINGER I FORBRUG
Trods status quo i danskernes opfattelse af alkohol som et individuelt anliggende, der ikke skal reguleres politisk, er der trods alt sket væsentlige ændringer på enkeltområder de seneste årtier. Både i danskernes forbrug og holdning til regulering.
-Holdningen til de unges drikkeri er et godt eksempel. Men det gælder fx også alkohol i forbindelse med trafik, graviditet og på arbejdspladsen. I 1989 var der eksempelvis 42,5 pct., der gik ind for et forbud mod alkohol på arbejdspladsen, men det var i 2011 steget til 76,2 pct., påpeger forskerne og nævner også, at der i årenes løb er sket en væsentlig ændring i danskernes forbrug – fra 12,3 liter ren alkohol i 1983 til 11,3 liter i 2010. 

Barn på gynge

IKKE SEGMENT, MEN SAMLET PROBLEM
De positive ændringer i forbrug får dog Karen Elmeland til at sætte en ekstra tyk streg under undersøgelsens pointe, nemlig at danskernes overordnede holdning til alkohol er uændret.
Alkohol ses ifølge undersøgelsen stadig ikke som en fælles, kollektiv problemstilling, man skal forholde sig til. Alkohol er én ting i forbindelse med unge, en anden i trafikken og noget helt tredje på arbejdspladsen.
- Vi er ikke vant til at betragte forbruget som en sammenhængende størrelse, og danske politikere er ikke meget for at tage emnet op. De kunne godt forsøge at fremstille det som et samlet problem og f.eks. ikke bare tale om, at ’danske unge drikker for meget’, og at ’der bør gøres noget’. Politikerne ser stadig alkohol som et problem for et segment af særligt sårbare borgere, og ikke som et samlet problem, siger Karen Elmeland.
Hun mener, at det ville gøre en forskel, hvis politikere talte om, at den generelle alkoholkultur og det generelle alkoholforbrug hænger sammen med alkoholproblematikker som f.eks. unges alkoholvaner.
-Så ville danskerne på en anden måde blive konfronteret med emnet og være nødt til at drøfte det.
For hvordan skal danskerne kunne forholde sig til det nu, når der politisk slet ikke er en overordnet alkoholpolitik at forholde sig til? slutter hun.

 

Læs mere 
Artiklen ”Changes in Danish public attitudes and norms regarding alcohol consumption and alcohol policy, 1985–2011” kan downloades fra Magasinet RUS' hjemmeside – søg på titlen.