magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse National Viden om skyggesider skal motivere

Viden om skyggesider skal motivere

Udskriv

Lysten til et sundere liv er ikke motivation nok til at drikke mindre for et flertal af storforbrugerne. Det kalder på mere oplysning og større opfindsomhed, mener forebyggere.

alt

Tre ud af fire rygere vil gerne holde op med at ryge, og de fleste danskere vil gerne spise sundere og bevæge sig mere. Men når det kommer til alkohol, er lysten til et sundere liv mere begrænset. 70 pct. af de danskere, som har et alkoholforbrug, der overstiger højrisikogrænserne på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd, ønsker ikke at nedsætte deres forbrug. Det viser Den Nationale Sundhedsprofil, som blev offentliggjort 5. marts. Formand for Vidensråd for Forebyggelse Morten Grønbæk fortæller, at det ikke er nogen nyhed, at der er et forebyggelsesmæssigt paradoks, når det kommer til alkohol.
- Når vi ser samlet på det, har genstandsgrænsekampagnen, som har kørt siden en gang i 1990’erne været en stor succes. Praktisk talt alle danskere kender genstandsgrænserne og ved, at de skal holde sig under dem. Problemet er, at mange ikke retter sig efter dem, siger Morten Grønbæk.
Leder af Center for Forebyggelse i Praksis Tine Curtis mener også, at danskernes sparsomme lyst til at nedsætte alkoholforbruget kan hænge sammen med en manglende accept af genstandsgrænserne.
- Det virker som om, der ikke er en accept i befolkningen af, hvor meget alkohol der er for meget i forhold til de officielle anbefalinger. Jeg tror godt, at alle ved, at manden på bænken er usund, at han er ved at drikke sig ihjel. Men jeg tror, at mange synes, det ikke er et problem, hvis de går lidt over grænserne, siger hun.

OPLYSNING OG MINDSTEPRIS
Tine Curtis mener, at der i forhold til andre sundhedsfaktorer som kost, motion og rygning, mangler information om risikofaktorerne ved alkohol.
- Jeg er ikke sikker på, at skræmmekampagner er den rigtige vej at gå, men der mangler nok noget viden både om, hvad et højt alkoholforbrug gør ved kroppen, og hvilke sociale effekter der er af et højt alkoholforbrug:Trafikulykker, uønsket sex, børns mistrivsel i familien, vold, selvmord osv. Jeg tror, der mangler information om, at alkohol ikke kun er et nydelsesmiddel, men faktisk skaber nogle problemer, siger hun.
Morten Grønbæk er enig i, at øget information om alkohols skadelige virkninger kan være en vej til at motivere folk til at nedsætte deres alkoholforbrug. Herudover synes han, at de danske myndigheder bør gøre noget ved tilgængeligheden af alkohol, ikke mindst for de unge, og ligesom i resten af Europa sætte en skarp aldersgrænse ved 18 år – og håndhæve den. Han foreslår også, med inspiration fra et skotsk forslag, at indføre en mindstepris per genstand alkohol.
- Med en generel prisstigning gør man alkohol sværere tilgængeligt for alle, også dem med et moderat forbrug, der typisk drikker for nydelsen. Hvis man til gengæld siger, at hver genstand f.eks. må koste fem kr., så vil det ikke betyde ret meget for dem, der har et moderat forbrug, men man vil ramme dem, der drikker meget, og typisk køber det billigste alkohol. De vil sandsynligvis nedsætte deres forbrug, siger Morten Grønbæk.

FAKTA

8,5 pct. af den voksne befolkning i Danmark overskrider Sundhedsstyrelsens
højrisikogrænse for alkoholindtag i løbet af en typisk uge; 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd.
30 pct. af dem, der overskrider højrisikogrænserne vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug, og mændene er mere villige end kvinderne. Mindst motiverede er de unge og de ældre.
Blandt de 16-24-årige og
dem over 75 år ønsker
knap 14 pct. af mændene
at nedsætte forbruget.
Hos kvinderne er det kun hhv. 11,6 pct. af de unge og 8 pct. af de ældre, der ønsker at drikke mindre.

alt

NYE TILTAG I HOVEDSTADEN
I forhold til landsgennemsnittet er der en højere forekomst af personer, der overskrider højrisikogrænserne, i Region Hovedstaden. Folkesundhedschef i Københavns Kommune Katrine Schjønning mener ligesom eksperterne, at information om alkohols skadelige effekter kan være et sted at påvirke kommunens borgere med et for højt alkoholforbrug til at drikke mindre. Det er vigtigt, at borgerne selv er motiverede, mener hun.
- Sundhed er et middel, ikke et mål. Det handler ikke bare om at drikke mindre, fordi man skal, men fordi man får et bedre liv, ikke risikerer at ende med at blive syg og ikke potentielt skader sin familie. Borgerne skal selv være motiverede og f.eks. selv gå ned i vores forebyggelsescentre. Vores opgave er at skabe og formidle den viden, der skal til, og være til stede der, hvor der er nogen, der kan motiveres, siger Katrine Schjønning.
Københavns Kommune arbejder i øjeblikket på en ny langsigtet sundhedspolitik, som skal løbe indtil 2025. Af foreløbigt planlagte initiativer vedrørende alkohol vil alle, der kommer på kommunens jobcentre på Østerbro i uge 18 og 19 få at vide, at de kan få en samtale om deres alkoholvaner på deres lokale forebyggelsescenter.
Herudover har kommunen på tværs af forvaltningerne oprettet et fælles telefonnummer, hvor pårørende og folk, der er bekymrede for deres alkoholvaner, kan ringe og få en snak om alkohol samt få at vide, hvor i kommunen de kan få hjælp.
I Rødovre Kommune er andelen af borgere med et højrisiko-alkoholforbrug lidt lavere end gennemsnittet i Region Hovedstaden, men kun 26 pct. af kommunens borgere med risikabel alkoholadfærd ønsker at drikke mindre. orebyggelseskonsulent i Rødovre Kommune Marianne Hallberg fortæller, at kommunen blandt andet gerne vil styrke indsatsen på, hvordan man bedst muligt tiltrækker borgere, der ikke selv er bevidst om, at de har en risikabel alkoholadfærd, uden at lægge op til stigmatisering.
- Vi har f.eks. haft en temaaften i sundhedscentret, hvor vi i indbydelsen valgte at skrive ”Alkohol, nydelse og helbred”. Her lagde vi op til en debat om, hvorfor der bliver snakket så meget om forbruget af alkohol. Der er stor berøringsangst og stigmatisering, når det handler om alkohol. Rygning taler alle om, men alkohol taler folk ikke så meget om, siger Marianne Hallberg.
Et andet sted, Rødovre Kommune gerne i højere grad vil fokusere, er på de voksnes vaner og refleksion over egne vaner ud fra tanken, at forældrenes vaner lægger en grund for, at de fortsætter hos børnene.