magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Kommunal Forebyggelse tæt på borgerne

Forebyggelse tæt på borgerne

Udskriv

Sundhedsprofilen var med til at sikre politisk opbakning til en handleplan for alkoholforebyggelsen i Hørsholm, fortæller tidligere formand for Sundhedsudvalget.

side-6-8

Som nyvalgt formand for Sundhedsudvalget i Hørsholm blev det i 2010 SF-politikeren Lars Iversens opgave at veksle alle statistikkerne fra sundhedsprofilen om til konkrete politiske handlinger i en borgerligtdomineret kommunalbestyrelse.
- Sundhedsprofilen fra 2010 viste, at der var et stort alkoholproblem i Hørsholm. Omkring 30 pct. havde et risikabelt forbrug og 1300 børn levede i hjem, hvor den ene eller begge forældrene havde et risikabelt forbrug.
Tallene i profilen blev uddybet på et temamøde for kommunalbestyrelsen sammen med Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Her viste det sig også, at hjemmehjælperne i stigende omfang oplevede problemer med alkohol hos de ældre.
- Så var der jo også pludselig tale om et arbejdsmiljøproblem, fortæller Lars Iversen. En undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen viste desuden, at de kommunale merudgifter på grund af alkoholforbruget formentlig lå på omkring 35 mio. kroner.

ALKOHOL PÅ DAGSORDENEN
Med disse facts i hånden tog Lars Iversen fat på at få sat alkohol på den kommunalpolitiske dagsorden som et relevant og væsentligt problem. Med støtte fra kollegaer i sundhedsudvalget og på månedlige møder med formændene fra de andre udvalg fik han banet vejen for en alkoholpolitisk handleplan, som passede ind i kommunens tværgående sundhedspolitiske målsætning om gøre det nemmere for borgerne at træffe sunde valg.
- Der kan nemt gå festtale i sådanne planer. Derfor er vores plan meget realistisk, understreger Lars Iversen, som samtidig peger på et grundvilkår i den lokale alkoholforebyggelse: I kommunerne bestemmer vi jo ikke ret meget omkring tilgængelighed og prisfastsættelse, og vi er helt prisgivet markedsføringen og den nationale politik. I Hørsholm har vi end ikke diskoteker, hvor vi kunne gøre noget for at sikre et trygt natteliv. Til gengæld kunne vi jo gøre noget i forhold til de borgere, vi møder.
Den politiske sigtelinje i planen var derfor at klæde frontpersonalet på til at kunne identificere alkoholproblemer, tale med borgerne om det og henvise til de forskellige kommunale muligheder for støtte.
Lars Iversen påpeger, at der er solid evidens for effekten af den type kort intervention og motiverende samtaler. Der blev derfor afsat budgetmidler til en kompetenceudvikling af frontpersonalet, hjemmesygeplejen fik tilført et årsværk til en specialsygeplejerske inden for psykiatri og alkohol. Satspuljemidler blev bevilget til tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug hos arbejdsledige i matchgruppe 2. Et mindre tværkommunalt projekt omkring uge 40 kampagnen blev sat i søen for at bane vejen for nye samarbejdsmuligheder mellem fem nordsjællandske kommuner.
- Vi var enige om at holde os til indsatser, som har beviselige effekter, for man kan hurtigt komme til at bruge uanede ressourcer til noget, der reelt ikke er dokumentation for virker. Derfor tog vi udgangspunkt i KL’s grundpakker med anbefalinger til prioriteringer og handlinger.
Det gav også ro på vores arbejde og gav klare pejlemærker for ressourceanvendelsen.

alt

Blå bog

Lars Iversen var fra 2010 til 2013
formand for sundhedsudvaget i Hørsholm. Han er sociolog, dr.med. og professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed. Han har tidligere haft ansvaret for alkoholområdet i Sundhedsstyrelsen.

Han skriver nu på en bog om ti forebyggelses-succeser gennem
tiderne. Han mener, at der dels er en historieløshed inden for forebyggelsesområdet, dels en vis defaitisme om, at det nok ikke kan lade sig gøre at forebygge.

Gennem historierne om bl.a. kloakering af Københavns kommune i 1800-tallet, alkoholafgifterne i 1917, rygningen gennem de seneste 50 år, trafik og vuggedød ønsker han at undersøge, hvad der bragte forandringer frem. Hvilke interesser, der var på spil, den videnskabelige
baggrund, hvilke løsninger og hvilke helbredsmæssige effekter, der blev opnået.

SÅRBART SAMARBEJDE
For Lars Iversen var det vigtigt, at medarbejderne overalt i kommunen blev klædt på til at være en del af den samlede forebyggelsesindsats. Derfor er han ikke imponeret af mantraet om, at det fineste, der findes, er at arbejde på tværs i en kommune.
- Så er der efter min mening noget galt med organisationen. Tværsektorielle embedsmandsgrupper, som skal samarbejde om sundhed, er alt for sårbare. Det kan man ikke bygge egentlige forebyggelsesdriftsopgaver på, mener han.
Opgaverne må kunne skæres til, så man kan undgå så meget af den slags samarbejde som muligt, f.eks. kan jobcentret lave de motiverende samtaler og henvise til sundhedscentret – det behøver man ikke lave en kæmpe overbygning for at finde ud af, mener Lars Iversen.
- Man skal passe på med den varme luft. Konkrete opgaver og velbeskrevet samarbejde, så er det såmænd ikke så svært.Også derfor er det vigtigt, at medarbejderne bliver klædt på til at varetage deres opgaver.

FREMGANG, OGSÅ I MIDDELLEVETIDEN
2013-sundhedsprofilen for Hørsholm Kommune viser, at der er sket et fald i forbruget på 3-5 pct. siden 2007, og specielt i.f.t. børn, som vokser op i hjem med alkoholproblemer, er der sket et kraftigt fald. Samtidig viser nylige undersøgelser, at borgerne i Hørsholm har den længste middellevetid i landet. Så hvad er egentlig problemet nu, Lars Iversen?
- Uanset hvad, så kan et risikabelt alkoholforbrug have betydning for den enkeltes levealder og livskvalitet. Den samlede alkoholkultur har stor betydning for forbruget. Jo vådere kulturen er, desto flere ryger ud over kanten. Og trods de nye tal, så er kulturen stadig meget våd, svarer Lars Iversen.
- Problemet ved kun at rette forebyggelsen mod de mest udsatte er, at der jo netop er tale om en samlet kultur. Og som med rygning vil de sociale forandringsprocesser ikke starte fra bunden af samfundet, men fra toppen.

EN HÆVET PEGEFINGER?
Undersøgelser viser, at danskerne er mindre parate til at ændre en risikabel alkoholadfærd end for eksempel at stoppe med at ryge eller begynde at motionere noget mere. Borgerne i Hørsholm adskiller sig ikke fra flertallet her. Er det så kommunens opgave med sundhedsministerens ord’ at hæve pegefingeren’ over for disse borgere og f.eks. sige, at deres alkoholforbrug kan være skadeligt?
- Det er da ikke at være moralsk eller at hæve pegefingre, så længe det, man siger, de er, hvordan man taler om det, og det er dér, vores handleplan sætter ind, siger Lars Iversen og fortæller, at personalet til budgetforhandlingerne selv bad om, at området blev prioriteret.
- Selvfølgelig fordi de oplever det som et reelt problem, når de skal varetage deres kerneydelser. Vi ved også, at mange borgere efterlyser mere viden og politisk handling på området. Nogle politikere har desuden oplevet slægtninge eller venner, hvor det er gået galt. De ville gerne være med til at skabe forandring. Så det var ikke et Lars Iversen-korstog mod Hørsholms borgere, det her.

Fakta

Lars Iversen har bidraget til bogen ’Det kommunale sundhedsvæsen’ med kapitlet om ’Kommunale sundhedspolitikker og politikernes prioriteringer’. Heri uddyber han mere konkret de synspunkter, som han udtrykker i interviewet.
Bogen er redigeret af Birthe M. Pedersen og Steen Rank Petersen. Den udkom i 2014 og er udgivet på Hans Reitzels Forlag.


alt

ET GODT RÅD
Til de kommunalpolitikere, som skal i gang med at veksle tallene fra de nye sundhedsprofiler om til lokal alkoholforebyggelse, lyder det afsluttende råd fra Lars Iversen:

- Det er afgørende at synliggøre, hvilken rolle alkoholproblemer faktisk spiller i den kommunale økonomi. Og da kommunalpolitik jo handler om at prioritere, ikke mindst i budgetforhandlingerne, er det dér, slaget skal stå, siger han.
- Prioriteringen består i, om vi vil bruge pengene passivt på at afbøde problemerne, efterhånden som de dukker op i kommunen – eller om vi vil gå aktivt ind og forebygge problemerne. Uanset hvad vi vælger,er der tale om en prioritering. Hvorfor så ikke vælge den aktive linje?