magasinet-rus.dk

Levealderen skal op!

Udskriv

Flere regler om alkohol skal skabe rammer, som hjælper folkesundheden på vej, mener forskeren bag Region Hovedstadens nye sundhedsprofil Charlotte Glümer.

Portrætfoto af Charlotte Glümer - forskningsleder ved Region Hovedstadens Forskningscenter for Forebyggelse

Borgere i København og omegn drikker mindre alkohol, end de gjorde for tre år siden, og blandt de unge er rusdrikkeriet blevet mindre udbredt end for syv år siden. Det er et par af resultaterne i Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013, som blev offentliggjort tidligere på foråret.
Og tallene kan være tegn, at der er en udvikling i gang, som kan få positive og tiltrængte konsekvenser for folkesundheden, lyder en forsigtig vurdering fra overlæge og forskningsleder Charlotte Glümer, Region Hovedstadens forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed,som gerne vil have en profil eller to mere, før hun konkluderer endeligt. Alligevel glæder hun sig over tallene.
- Når både storforbruget og det moderate forbrug er faldet, kan det tyde på, at det generelle alkoholforbrug er faldet. Hvis man tager den positive hat på, ser det ud til, at de unge tager sundhedsbudskaberne om alkohol til sig, og at vi samtidig er ved at rykke på det generelle alkoholforbrug. Hvis det er tilfældet, er det rigtig positivt, siger Charlotte Glümer, som har stået i spidsen for den regionale sundhedsprofil.
Danskernes middellevetid er de seneste 10-15 år ikke fulgt med udviklingen i de andre vestlige lande, og anerkendte forskere peger på vores forbrug af alkohol og tobak som de vigtigste årsager til den manglende udvikling. En nedgang i alkoholforbruget vil derfor være sød musik i Charlotte Glümers ører.
- Levealderen skal op! Vi er et samfund, der udvikler sig, og derfor er det svært at forestille sig, at man ikke også ønsker at forbedre middellevetiden. Alkohol og tobak er forbundet med kronisk sygdom og tab af funktionsevne, og det er indlysende i et forebyggelsesperspektiv at forsøge at begrænse forbruget af begge dele, siger Charlotte Glümer.

FALD I FORBRUGET
I alt er andelen af borgere, som har et storforbrug af alkohol, faldet fra 13 pct. til 10 pct., mens andelen med moderat alkoholforbrug er faldet fra 16 pct. til 14 pct.
Den største ændring i storforbrug af alkohol er sket blandt de 16-24-årige, hvor antallet af storforbrugere er faldet med syv procentpoint siden 2010, og netop denne aldersgruppes alkoholvaner har forebyggere, medier og politikere haft stort fokus på de senere år. Ifølge Charlotte Glümer kan dette sammenfald mellem fokus i forebyggelsen og ændring i adfærd tyde på, at forebyggelsen har virket, og der er sket en positiv udvikling.
Hun er dog forsigtig med at drage nagelfaste konklusioner endnu. Sundhedsprofil 2013 er kun den tredje profil i Hovedstaden, og en del af spørgsmålene i undersøgelsen er ændret både i forbindelse med den anden og den tredje profil. Derfor kan alle svar ikke umiddelbart sammenlignes, og på flere af spørgsmålene er der kun to målepunkter, hvilket, ifølge Charlotte Glümer, er for lidt til at fastslå en tendens.
- Før forskerne kan være sikre på, at der er tale om en udvikling og ikke bare en tilfældig variation, skal der foretages et par målinger mere, fortæller hun.

MOTIVATION ER UDFORDRINGEN
Den nye sundhedsprofil afslører også en udfordring for forebyggerne: De fleste af dem, der har et risikabelt alkoholforbrug har ikke lyst til at ændre vaner. Kun 32 pct. af borgerne med et risikabelt alkoholforbrug, svarer i undersøgelsen, at de ønsker at nedsætte forbruget. Til sammenligning ønsker 56 pct. af de borgere, der har meget usunde madvaner, at spise sundere, og 73 pct. af dem, der ryger, ønsker at stoppe. Men det giver ifølge Charlotte Glümer god mening.
- Man kan ikke forvente, at vi skulle være kommet længere, end vi er på alkoholområdet. Med rygning har man været i gang siden 70’erne. Dengang røg alle, og der var stor skepsis over for at gøre noget ved det. Det afgørende nu er, at arbejdet med alkohol fortsætter, og så kan vi også rykke ved det generelle alkoholforbrug, siger hun. 

Om Sundhedsprofilen 

Region Hovedstadens Sundhedsprofil
2013 er baseret på knap
45.000 borgeres egne rapporteringer
om holdninger og adfærd.

Ifølge undersøgelsen bakker
borgerne i hovedstaden op om en række begrænsninger i adgang til alkohol:

• 72 pct. ønsker et forbud mod salg af alkohol i idrætsklubber
• 83 pct. ønsker et forbud     mod alkohol til forældremøder i børnehaver
• 88 pct. ønsker
forbud mod alkohol i ungdomsklubber

FOKUS PÅ OMGIVELSERNE
Og måden man skal arbejde videre på, er blandt andet at begynde at pille ved tilgængeligheden af alkohol de steder, vi færdes til daglig. Det viser tallene i sundhedsprofilen ifølge Charlotte Glümer.
I Hovedstadens sundhedsprofil har borgerne svaret på spørgsmål om, hvorvidt de har adgang til alkohol i arbejdstiden og hvorvidt de drikker alkohol i arbejdstiden. Og tallene viser ikke overraskende en sammenhæng mellem tilgængelighed og forbrug, som man ifølge Charlotte Glümer bør tage fat på.
- Det er essentielt at arbejde med rammerne, hvis man vil forebygge. Hvis rammerne ikke er på plads, så understøtter vi ikke sund adfærd, og vi kan glemme alt om individorienteret forebyggelse, siger hun.
Forskningslederen peger på uddannelsesinstitutioner som et oplagt startsted. Sundhedsprofilen viser, at 21 pct. af de unge under uddannelse har mulighed for at købe alkohol i hverdagen på deres studiested, og det hænger fint sammen med, at de studerende også er den gruppe, hvor flest angiver, at de drikker alkohol på arbejdspladsen mindst en gang om ugen, fortæller Charlotte Glümer.
-Uddannelsesstederne er en oplagt arena for forebyggelse på alkoholområdet, siger hun.
Tallene i Region Hovedstadens sundhedsprofil viser ifølge Glümer, at der er sammenhæng mellem tilgængelighed af alkohol og forbrug.
13 pct. af borgerne svarer, at de har adgang til alkohol på deres arbejdsplads. Går man i detaljer og ser på, hvordan det ser ud for forskellige aldersgrupper, viser det sig, at dem, der oftest har adgang til alkohol i arbejdstiden, er de 16-24-årige, og deler man deltagerne ind efter uddannelsesniveau, viser det sig, at den gruppe, der har størst adgang til alkohol på deres arbejdsplads, er de studerende.
21 pct. af de unge under uddannelse har mulighed for at købe alkohol i hverdagen på deres studiested, og det hænger fint sammen med, at de studerende også er den gruppe, hvor flest angiver, at de drikker alkohol på arbejdspladsen mindst en gang om ugen, fortæller Charlotte Glümer. Svarene viser i hendes øjne, at uddannelsesstederne er en oplagt arena for forebyggelse på alkoholområdet.

ALLE SKAL RYKKE LIDT
Når forskerne i Region Hovedstaden ønsker at forebygge strukturelt og har fokus på det generelle alkoholforbrug frem for den enkeltes, hænger det sammen med, at det ifølge dem er sådan, man får den største gevinst for olkesundheden.
- Populært sagt giver det mere, at rykke mange lidt, end at rykke nogle få meget. Vi skal naturligvis også yde individuel forebyggelse og behandling af misbrug, men hvis vi nedsætter hele befolkningens alkoholforbrug en smule, får vi en større gevinst for folkesundheden, samtidig med at vi understøtter den individuelle indsats, fordi drikkepresset bliver mindre, siger Charlotte Glümer.