magasinet-rus.dk

Forside Behandling Best Practice Forældrene henter ansvaret tilbage, og børnene sættes fri

Forældrene henter ansvaret tilbage, og børnene sættes fri

Udskriv

Glostrup Lænken bruger psykoedukerende samtaler i behandlingen af familier med alkoholproblemer.
altJudith Warny Berg tegner ti kasser på tavlen. Det er Barnets Ti Kasser, fortæller hun, og dem bruger hun som redskab til at vurdere bekymringsniveauet hos et barn i en familie med alkoholafhængighed. Barnet bliver spurgt, hvor mange kasser der er fyldt op med den drikkende far, mor, søskende, kammerater, leg, skole osv., og på den måde viser kasserne, hvad barnet er optaget af.
- Faren fylder måske syv kasser. Moren fylder to kasser. Og lillesøster den sidste. Næsten altid er alle ti kasser fyldt op, så der er ikke plads til barnet selv. De ti kasser gør det meget tydeligt for både barnet og forældrene, at barnet er så over- vældet, at der ikke er plads til andet end at bekymre sig, fortæller Judith Warny Berg.
Hun er familie- og alkoholbehandler  i Glostrup Lænken. Sammen med sin kollega, Birthe Zavilla, er hun ansat i Sundhedsstyrelsens fireårige projekt ’Kvalitet  i Alkoholbehandlingen’, hvor  Glostrup  Kommune  i samarbejde  med  fem  andre Vestegnskommuner har fået satspuljemidler til at afprøve  og  integrere familieorienteret alkoholbehandling i behandlingstilbuddet til  familier med børn under 18 år. Behandlingen foregår i Glostrup Lænken.
Projektet nåede sit mål om, at 50 pct. af familier med børn under 18 år skulle tilbydes  familieorienteret behandling i 2013. I 2014 er målet 75 pct.
I projektet fortsætter den alkoholafhængige sin individuelle behandling, men sideløbende bygges der en række nye samtaler på, der inddrager partner og børn.

Når flasken flytter ind.
- Når den drikkende er blevet klar i hovedet og har haft et par samtaler med sin alkoholbehandler, inviteres partneren med ind til en såkaldt  psykoedukerende  parsamtale, hvor vi  fortæller, hvad der kan ske i en familie, når flasken flytter ind. Formålet er at give dem indsigt og undervist  i de fysiske og psykologiske følger af alkoholafhængighed, fortæl ler Judith Warny Berg og uddyber:
- Flasken skaber  et  indre system i en familie af tavshed, benægtelse, skam og isolation. De enkelte  familiemedlemmer bliver isoleret fra hinan- den, fordi flasken  fylder  det hele, og man taler ikke om det.  Børnene bliver ikke valideret i deres oplevelse
De kan se, at  far ligger  og sover på sofaen, men når de spørger mor, hvorfor han altid  sover, får de at vide, at han er træt. Alkoholfamilier er forskellige,  men  der  er  altid  nogle  fællestræk, og det er derfor, det kan lykkes os at psykoedukere helt generelt.

Individuelle og parsamtaler
Allerede  i  den indledende   samtale fortæller  behandlerne,  at  de på sigt gerne vil have børnene inddraget. Men inden da skal de to partnere  igennem hvert  deres individuelle  forløb, og de skal også have nogle parsamtaler.
Efter en eller flere psykoedukeren- de parsamtaler  får hustruen  tilbudt individuelle samtaler. I projektet er der mulighed for lige så mange samtaler, som behandlerne og den pårørende vurderer, at der er behov for. Uden for projektet, dvs. når der ikke er børn un- der 18 år i familien, siger samarbejds- aftalen  med Vestegnens  kommuner, at der kan gives højst fem individuelle samtaler, såfremt den alkoholafhængige er i behandling, og højst tre samtaler, hvis han ikke er i behandling.
Når behandlerne vurderer, at partnerne er klar, bliver de ført sammen i parsamtaler  – og derefter forældreforberedende samtaler.

Tabu skal italesættes
Forældrene  skal  klædes  godt  på  til selve familiesamtalerne, der forberedes i detaljer. Først skal ordet alkohol nævnes, enten af behandlerne eller af forældrene. Tabu skal italesættes. Derefter  skal forældrene præsentere deres børn ved at beskrive børnenes positive egenskaber.
Efter disse faste punkter taler familien om, hvad alkoholproblemet har betydet for børnene, som på forhånd har fået forældrenes tilladelse  til, at de må sige, lige hvad de vil.
- Men ofte  har børnene ikke orde ne, så vi beder forældrene om at give børnene ordene, dvs. fortælle, hvordan det har været:  Hvad har de været mest bekymret for, og hvad har de været  mest  bange for? Børnene kan smage på ordene og sige: ’nej, sådan var det ikke’, eller ’ja, sådan var det’. De bliver  spejlet  via deres  forældre. Og det er med til at give dem en form for heling, at ’min far og mor ved godt, hvordan det har været for mig’, forklarer Birthe Zavilla.
I nogle tilfælde er familiesamtaler med børnene ikke nødvendige, fordi forældrene selv er i stand til at skabe en forandring.
- Vi kan  afslutte forløbet, når børn igen er børn, og voksne er voksne. Når vi kan se, at der er større åbenhed i familien, at børnene får gode forklaringer og ikke bortforklaringer, og når konfliktniveauet er nedsat.  Hvis der  har  været   manglende  struktur, skal strukturen være genskabt,  siger Birthe Zavilla.

Børnene sættes fri
I slutningen af behandlingsforløbet tegner  behandlerne  de ti kasser  for barnet igen.
- Når de begynder at snakke om, at så var jeg til fodbold, eller noget  andet, så kan vi tegne kasserne igen for at se, om færre er fyldt op.
Birthe Zavilla og Judith Warny Berg er enige om, at systemet fungerer godt.
- Det giver forældrene mulighed for at hente ansvaret tilbage, og det sætter børnene fri, siger de.
Udover selve behandlingen skal de to familiebehandlere som en del af projekt 'Kvalitet i Alkoholbehandlingen' også undervise nøglepersoner i Vestegnens kommuner om alkoholbehandling og børn i alkoholfami lier.