magasinet-rus.dk

Dyrk idræt - og drik mere

Udskriv

Frivillig idræt fremhæves som sund forebyggelse mod et højt alkoholforbrug. I virkeligheden er alkohol og idræt ofte tæt forbundet, viser ph.d.-afhandling.

altDet er sundt at dyrke idræt, og usundt at drikke alkohol. Mange har en ubevidst en forestilling om, at det ene udelukker det andet og at deltagelse i idrætsliv er med til at holde folk væk fra den usunde alkohol. Men det er sejlivet myte, som der er behov for at gøre op med, hvis idrætten skal kunne fungere forebyggende. Det mener cand. mag. Solveig Skovmose Vinther, som har skrevet en ph.d.-afhandling med titlen: ’Alkohol i den danske idrætsverden - mellem vision og virkelighed’.  Afhandlingen er det første forsøg på at kortlægge alkoholkulturen i dansk idræt.

Sport og alkohol hører sammen
- Det begyndte med, at jeg undrede mig, fortæller Solveig Skovmose Vinther om baggrunden for at tage fat på emnet.
Forundringen skyldtes, at der på den ene side pumpes millioner af offentlige kroner i idrætslivet, fordi man fra politisk side har en vision om, at idræt er sundt. På den anden side er sportens verden i høj grad og på mange måder præget af alkohol.
- Konkret kom det meget tydeligt frem, da herrelandsholdet vandt EM i håndbold, og hvor spillere og tv-journalister primært havde fokus på, hvor stive de skulle være, når de fejrede det. Den sammenhæng mellem sport og alkohol undrede mig. Og ikke mindst var det jo smadder interessant, at den faglige debat om emnet enormt hurtigt døde ud og ikke blev fulgt op af hverken journalister eller idrætsorganisationer, siger Solveig Skovmose Vinther.
Hun har selv været aktiv håndboldspiller i 20 år og færdedes i 10 år i et professionelt håndboldmiljø som ’spillerkæreste’. Som en naturlig del af idrætslivet tog hun del i den fest- og alkoholkultur, som findes der.

Paradoks
Forholdet mellem alkohol og sport betegner Solveig Skovmose Vinther som et paradoks, der nemt overses, fordi forebyggelsens gode visioner skygger for realiteterne.
- Der synes at være modstrid mellem den sundhedsfaglige ambition om at nedbringe danskernes alkoholforbrug og de drikkenormer og traditioner, som hersker på idrætsområdet i virkelighedens verden, siger hun.
Hendes undren over paradokset ligger i tråd med den videnskabelige tilgang til afhandlingen, hun valgte, nemlig kulturanalysen.
- Det drejer sig primært om, at man undrer sig og stiller spørgsmål til det, som bliver opfattet som selvfølgeligt, uden at gå ind i en vurdering af, hvad der er rigtigt eller forkert. Valget af kulturanalysen som metode betyder imidlertid, at afhandlingen er analyserende og ikke handlingsanvisende i forhold til for eksempel forebyggelse, forklarer hun.

Blindt punkt og uudforsket område
altHovedformålet i afhandlingen er at finde svar på, hvad det er for nogle karakteristiske kulturelle forhold, der kan belyse relationen mellem idræt og alkohol i en dansk kontekst. Brugen af alkohol i den danske idrætsverden er stort set uudforsket område, på trods af at der findes internationale studier, som viser, at der i idrætsmiljøer er et forholdsvis større forbrug af alkohol end i mange sammenlignelige miljøer.
- Det er, som om der er et blindt punkt, når det gælder idræt og alkohol, siger Solveig Skovmose Vinther.
- Både eksternt, fra politisk hold, og internt i idrætten fastholder man en sundhedsretorik, der helt og holdent lukker øjnene for, at alkohol åbenlyst er en integreret del af sportens verden. Man har fokus på doping og pædofili, men anerkender ikke, at alkohol kan være et problem.

Vision og virkelighed
I afhandlingen skildrer Solveig Skovmose Vinther så, hvordan vision og virkelighed er to forskellige størrelser. Det sker blandt andet gennem et historisk tilbageblik til, hvordan alkoholen fik plads allerede ved foreningslivets opståen og siden er gledet med over i eliteidrætten. Der er nutidige eksempler på eliteudøveres alkoholhistorier på avisernes forsider, og hvordan det ikke rykker ved myten om idrætsudøvere som gode rollemodeller. Der er eksempler på, hvordan den politiske top tænker anderledes ideelt omkring forebyggelsestiltag, i modsætning til virkeligheden i lokalforeningerne, ”hvor man tæller pengene fra ølsalget”. Der er internationalt udblik og sammenligninger, og der er overvejelser om, hvordan alkohol både kan opfattes som for eksempel en ventil for den enkeltes følelsesregister og bruges til at skabe fællesskab på holdet. Desuden er der et indblik i, hvordan de kommercielle interesser fra producenter og klubber spiller ind.
- Brugen af alkohol i forbindelse med idræt er for mange en selvfølgelighed – men det er en selvfølgelighed, der strider imod de visioner, man præsenterer fra politisk hold. Det er den diskrepans, jeg har villet sætte fokus på, siger Solveig Skovmose Vinther.

Forbrug eller forebyggelse
Selv om afhandlingen stiller alvorlige spørgsmål til de blinde vinkler i den eksisterende måde at tænke forebyggelse og idræt sammen, udelukker Solveig Skovmose Vinther ikke mulighederne for det. Hun henviser til eksempler fra Norge, hvor man arbejder med idrætten som en forebyggelsesarena.
- Problemet i Danmark er, at vi ikke engang har anerkendt idrætten som forbrugsarena. Vi vil helst ikke forholde os til, at idrætten rent faktisk er et sted, hvor der bliver drukket rigtig meget alkohol. Og så længe vi ikke erkender og anerkender, at idrætten er forbrugsarena, så bliver det rigtig svært at gøre det til en forebyggelsesarena.

Ph.d.-afhandlingen : ”Alkohol i den danske idrætsverden - mellem vision og virkelighed”, Aarhus Universitet, 2012, kan downloades her