magasinet-rus.dk

Forside Behandling Generelt Den praktiserende læge er nøglen

Den praktiserende læge er nøglen

Udskriv

Lægerne er for dårligt klædt på til at opspore alkoholafhængige, mener to læger, som anbefaler kurser og træning.
altStatistikken viser, at der er omkring 140.000 alkoholafhængige i Danmark, men af Sundhedsstyrelsens Nationale Alkoholbehandlingsregister NAB fremgår det, at kun omkring 34.000 danskere er i alkoholbehandling. Derfor skal de praktiserende læger på banen og have viden om og opmærksomhed på alkohol, mener formand for Lægeforeningens forebyggelsesudvalg Jette Dam-Hansen, som selv er praksislæge i Aarhus,og praktiserende læge Sverre Barfod, som har taget initiativ til vejledningen ”Spørg til Alkoholvaner – diagnostik og behandling af alkoholproblemer” fra Dansk Selskab for Almen Medicin og Sundhedsstyrelsen. Praktiserende læger har nemlig den bedste adgang til de 105.000 danskere, der går rundt med ubehandlede alkoholproblemer.

- 80 procent af befolkningen kommer forbi den praktiserende læge i løbet af et år, og hvis vi skal have fat i den store gruppe af alkoholafhængige, før de udvikler en masse sociale problemer oven i afhængigheden, så skal de praktiserende læger lære at få øje på dem, der har et problem, siger Jette Dam-Hansen.

Mangel på viden
Når så relativt få er i behandling, kan en del af forklaringen være, praktiserende læger ikke ved nok om, hvilke symptomer et overforbrug af alkohol kan føre med sig. Mange tænker først alkohol, når levertallet slår ud, men der er mange andre tegn, der kan give et praj, fortæller Jette Dam-Hansen.

- Et stort alkoholforbrug giver udslag på mange sygdomsområder, som vi ikke er vant til at forbinde med alkohol. Vi skal lære at tænke alkohol, når vi opdager et forhøjet blodtryk hos en patient, selv om han ligner en helt almindelig borger, der passer sit arbejde og sin familie. Problemet kunne sagtens være, at han var begyndt at drikke 3-4 glas vin hver aften, siger Jette Dam-Hansen.

Lægerne skal trænes
De praktiserende lægers opmærksomhed på alkoholproblemer hos patienten kan hjælpes på vej ved undervisning og praktisk træning. I dag fylder alkoholafhængighed ikke meget på lægestudiet, og der er ikke et undervisningstilbud til praktiserende læger hverken fra regionerne eller Sundhedsstyrelsen.
Det er et problem, mener praktiserende læge i Frederiksværk Sverre Barfod.  Selv om han er medforfatter til sundhedsstyrelsens grundige kliniske vejledning i emnet, mener han, at der skal mere end læsestof til at forbedre indsatsen. Han er selv gået over til at undervise praktiserende læger ved hjælp af rollespil.  

- Hverken vejledningen fra Sundhedsstyrelsen eller de ellers glimrende udmeldinger fra Institut for Rationel Farmakoterapi får lægerne til at ændre adfærd. Vejledninger alene får ikke lægen til at tænke på at spørge ind til livsstil og alkohol, når han sidder med en patient med mavesmerter. Opmærksomheden er en færdighed, der skal trænes, siger Sverre Barfod.

Jette Dam-Hansen er enig med sin kollega.

- Der skal undervisning og træning til. Jeg tror helt enkelt, der mangler viden om, hvor mange almindelige sygdomme alkoholforbrug rent faktisk har indflydelse på. Jeg ville meget gerne have, at vi blev bedre til at spørge til alkoholvaner, ikke kun når vi ser skæve levertal, siger hun.

Alkohol er stadig tabu
Viden er imidlertid ikke nok. De praktiserende læger skal også turde tage samtalen. Når det ikke altid sker, er det også fordi, det stadig er et tabu blandt almindelige danskere at have alkoholproblemer.
I Jette Dam-Hansens praksis tæt ved havnen i Aarhus går der sjældent en uge, uden at der sidder en patient over for hende, som viser sig at have et alkoholproblem. Mange gange skal hun tage tilløb til samtalen.

- Jeg kender det, og jeg kan godt forstå, at mange læger undgår situationen. Det er svært at spørge en patient, hvor meget han eller hun drikker, for der følger en masse belastede associationer med det at have et alkoholproblem, siger Jette Dam-Hansen.

Samtalen er lettere at tage hul på, hvis der er nogle skæve levertal at forholde sig til, for det ved de fleste, kan være forbundet med alkohol. Men det kræver overvindelse at spørge, hvis patienten er en almindelig velfungerende voksen, som har haft et uforklarligt fald eller bare har mavesmerter. Også her er træning afgørende.

- Vi er oppe mod tabuet om alkoholikeren, og patienten kan hurtigt føle sig mistænkeliggjort. Det er manden på bænken, man forholder sig til, men det er et forkert billede, vi alle går rundt med, og det gør emnet svært at tage op, hvis man ikke har værktøjerne til det, siger Jette Dam-Hansen.

Mere end antabus
Mere viden om alkoholbehandling i almen praksis vil have stor betydning for danskere med alkoholproblemer. En stor del af patienter i alkoholbehandling, får den nemlig hos egen læge, og behandlingen kan blive bedre viser statistikkerne. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viste sidste år, at kun 37 pct. af de praktiserende læger bruger vejledningen ”Spørg til Alkoholvaner” i deres arbejde.
Samtidig viser undersøgelser, at det foretrukne middel til afhængighedsbehandling i alkoholbehandlingen stadig er antabus på trods af, at evidensen her er langt mindre entydig end ved de nyere såkaldte anticravingmidler Campral og Naltexon. Jette Dam-Hansen ser det som et udtryk dels for en stærk tradition for at behandle med antabus og dels manglende kendskab til alternativerne.

- Mange kender ikke til anticraving-midlerne, fordi de er nyere på markedet. Samtidig er de dyrere og mere besværlige, fordi der skal søges enkelttilskud, og det kan forklare, at man ikke bruger dem så meget. Så er det muligt, at der ikke er så god evidens på antabus, men vi kender jo alle historier om, at det har hjulpet lidt, og så vælger man måske det, siger hun.