magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Best Practice Kan man ’nudge’ forandringer i alkoholadfærd?

Kan man ’nudge’ forandringer i alkoholadfærd?

Udskriv

I Danmark kan vi godt lide at drikke ofte og meget, selv om mange års oplysningskampagner gør at vi ved bedre. Hvor går budskabet tabt?

 altAdfærdsforskning peger på at når sundhedsbudskabet går tabt skyldes det en forkert grundforståelse af, hvad der påvirker menneskers adfærd. Den danner også udgangspunkt for en tilgang kaldet ’nudge’, der måske kan løfte en række af udfordringerne.
For eksempel viser det sig at vi mennesker har en systematisk tendens til at overvurdere hvor meget væske vi hælder i et højt og tyndt glas, samt til at undervurdere hvor meget væske vi hælder i et lille og tykt glas. Således viste et eksperiment fra Cornell University (Wansink 2008), at selv garvede bartendere hælder 20-30% mere op i små tykke glas end i høje tynde glas. Effekten af skiftet skyldes en simpel visuel illusion kaldet ’den vertikale-horisontale illusion’ (figur 1), hvor den vertikale linje opfattes som længere end den horisontale linje, på trods af at de i virkeligheden er lige lange. Nudge-tilgangen til adfærdspåvirkning består i at når vi først indser, hvordan bias’ som disse fungerer kan vi ikke blot se hvorfor vi kan komme til at drikke mere alkohol end vi planlagde – vi kan også vende dem til vores fordel. At nudge i denne sammenhæng, betyder noget så simpelt, at man bytter om på vandglasset og vinglasset til festen, og dermed sandsynligvis ender med at indtage en del mindre alkohol.

Figur 1: Den vertikale-horisontale illusionFigur 1: Den vertikale-horisontale illusion

Den vertikale-horisontale illusion er dog blot én ud af et utal af mere eller mindre komplekse bias, der betyder at vi mennesker ikke altid agerer i overensstemmelse med vores egne planer og ønsker. Studie efter studie har afdækket, hvordan vi har begrænsede kognitive ressourcer til rådighed når vi skal navigere i en stadig mere kompleks verden. Vi bliver trætte, tager mentale genveje som udelader vigtige detaljer, og motiveres som regel af det kortsigtede perspektiv.

I sidste ende betyder det at en lang række faktorer, der i princippet skulle være ligegyldige, har uforholdsmæssigt store konsekvenser for vores adfærd i praksis. Ligesom størrelsen af glasset har afgørende betydning for hvor meget du drikker, betyder designet af ’papvin med hane’ fraværet af enhver feedback mekanisme, der minder brugeren om hvor meget denne har drukket; og den simple tilstedeværelse af andre mennesker, har som bekendt en enorm indflydelse på vores adfærd – ikke blot fordi vi af personlig usikkerhed gør hvad dem omkring os gør, men som regel fordi vi naturligt nok orienterer os mod hvad andre mennesker gør i den samme situation.

Forskerne bag teorien, Thaler og Sunstein,  betegner alle de måder de biases der opstår i kølvandet på vores psykologiske realitet for ’nudges’. Ikke blot er de forklaringen på, hvorfor vi langt fra altid reagerer hensigtsmæssigt på trods af de informationer, regler og incitamenter som det offentlige benytter når man vil påvirke borgernes adfærd i deres egen og i samfundets fælles interesse. De udgør også udgangspunktet for hvordan man kan påvirke adfærd uden at benytte sig af sådanne regler og incitamenter.

At bytte om på vinglas og vandglas er et eksempel på et nudge. At drikke vin af 0.375 cl. flasker fremfor af papkartoner er et andet eksempel. I de større forebyggelseskampagner kunne man efter alt at dømme dog også let tage nudge-tilgangen til adfærdspåvirkning til sig med positive resultater.

Sundhedsstyrelsens traditionelle oplysningstilgangSom eksempel på dette kan man betragte den sidste nye kampagne fra Sundhedstyrelsen, der tager som udgangspunkt:
“Danskerne har et højt alkoholforbrug
24,3% danskere over 15 år drikker over lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse (7/14 genstande ugentligt for henholdsvis kvinder og mænd).”

Herefter har man valgt en meget traditionel oplysningstilgang.

Nudge-tilgang
Med udgangspunkt i nudge-tilgangen, samt viden om at vi ofte orienterer os efter andres forbrug for at evaluerer vores eget, kunne man forestille sig en mere effektiv kampagne, der har det faktuelt identiske men alligevel anderledes udgangspunkt:

De fleste danskere vælger at drikke fornuftigt
75,7% danskere over 15 år drikker mindre end lavrisikogrænsen for alkoholindtagelse (7/14 genstande ugentligt for henholdsvis kvinder og mænd)

Nudge-tilgangen - hvem vil ikke gerne tilhøre flertallet?Dette kunne herefter følges op med en kampagnetilgang der sigter på reel adfærdsforandring:
 

Ideen med en sådan kampagne ville være den velkendte at modvirke flertalsmisforståelser, samt at motivere en sammenligning af sit personlige forbrug.

Man kan selvfølgelig spørge om noget så simpelt vil virke. Northern Illionois University i USA benyttede denne tilgang over 6 år. Efterfølgende kunne de rapportere et fald på 35% procent i lejlighedsdruk (mere end 5 genstande ved én lejlighed), 31% færre selvpåførte alkoholrelaterede skader, og 54% færre alkoholrelaterede skader påført andre.

Resultater i samme tråd kendes herhjemme fra Ringstedprojektet. Og det ovenstående er blot ét ude af mange biddrag som nudge-tilgangen kan tilbyde.

Pelle Guldborg Hansener  Danmarks førende ekspert på ’nudging’. Han er adfærdsforsker, Ph.d. og leder af The Initiative for Science, Society & Policy.

Begrebet ”nudge” stammer fra bogen Nudge: Improving decisions about health, wealth and happiness fra 2008 skrevet af adfærdsøkonomen R. Thaler og Jura professoren C. Sunstein. Udgangspunktet er den lange liste af ’kognitive bias’, som moderne adfærdsforskning har afdækket, og som har det med at spænde ben for hverdagens gode planer og intentioner. Ideen er at vende disse ’biases’– systematiske afvigelser fra det velbegrundede – så de arbejder for os i stedet for imod os. Resultatet er adfærdsforandring uden at fratage folk deres valgmuligheder og uden yderligere incitamentsstyring
Læs mere om nudging: www.inudgeyou.com