magasinet-rus.dk

Forside Alkoholkultur Forskning og Undersøgelser Vi tror ikke på, at storforbruget skader

Vi tror ikke på, at storforbruget skader

Udskriv

Er man ikke afhængig, er man ok, mener storforbrugerne i følge ny dansk undersøgelse.

altEn undersøgelse blandt 1520 danskere fra alle samfundslag viser, at storforbrugere på tværs af sociale skel oftest kun ser et stort alkoholforbrug som et problem, hvis der er tale om afhængighed.
Risikoen for sygdom bliver mødt med skepsis. Er man ikke afhængig, er man ok, tænker danskerne, fortæller Margaretha Järvinen, professor ved Sociologisk Institut og Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som står bag undersøgelsen, som er finansieret af TrygFonden.

Risici-budskaberne uklare
- Der ser ud til at være et behov for, at få gjort budskaberne om sundhedsrisici, som følger med et stort alkoholforbrug, helt klare. Der er en ud
bredt skepsis mod budskabet om, at det forbrug, som ligger lige omkring genstandsgrænserne skulle være skadeligt. Vi ved godt, at rigtig store mængder er skadelige, men det er som om, at danskerne mangler at se beviser for, at alkohol er så sundhedsskadeligt, som myndighederne siger. Så længe man kan styre sit forbrug, så er vi ikke helt overbevist om, at det ikke er ok, fortæller Margaretha Järvinen, som har analyseret kvalitative interview med 30 af storforbrugerne i undersøgelsen og sammenlignet med holdningerne hos 30 personer med et lavt til moderat forbrug.

Social forskel på drikkevaner
Der er mere end 500.000 storforbrugere i Danmark, og en spørgeskemaundersøgelse, som er en del af Margaretha Järvinens forskningsprojekt, viser, at storforbrugerne er jævnt fordelt i alle sociale lag.
Der er sociale forskelle på, hvordan man drikker. Velstående undgår fuldskab, men drikker oftere vin hver dag, mens mennesker med kort uddannelse og mindre lønninger undgår det daglige forbrug, men oftere drikker sig fulde i weekender og til fester. Men de sociale forskelle forsvinder, når man kigger på totalforbruget, for den samlede mængde, man drikker, er den samme.   
altIfølge Margaretha Järvinen er der tale om en gammel og dybt rodfæstet opfattelse af, at risikoen ved alkohol er relateret til afhængighed. Vores bekymring omkring alkohol handler ikke om sundhed, men om faren for at tabe kontrol. Det forbrug, der ligner misbrug er det farlige.
For de velstående er det fuldskaben, og blandt arbejdere er det det daglige forbrug.
- Danskerne har begrebet ’manden på bænken’, som er en vigtig del af en dybt forankret tosporet forestilling om alkoholforbrug i befolkningen. Der er misbrug, og så er der almindeligt forbrug og ikke noget derimellem, siger Margaretha Järvinen.

Generationsforskelle i vanerne
Et andet interessant fund i undersøgelsen er tegn på en ændring i de danske drikkevaner.
Margaretha Järvinen hæfter sig ved en tydelig forskel i de unges og de midaldrendes måde at drikke på.
Hvor de midaldrene nyder det gode liv med den daglige rødvin, tager de unge ligesom gruppen af deltagere med kort uddannelse afstand fra et dagligt forbrug. Til gengæld bingedrikker de voldsomt.  
- Generationsforskellen er faktisk mere interessant end klasseforskellen, fordi det kan være et tegn på, at alkoholkulturen er ved at ændre sig hen imod, at man bliver mere forsigtig med det daglige forbrug, men til gengæld virkelig dyrker den fuldskabsorienterede druk, ’bingedrinking’,  i weekenden, siger Margaretha Järvinen.

Bingedruk
At bingedrikke er af Sundhedsstyrelsen defineret ved, at man drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed, og ifølge styrelsen er det en meget skadelig måde at drikke på.
Bingedruk er blandt andet forbundet med risiko for leverskader og hjertesygdomme, og de forandringer i hjernen, som forskning har påvist følger med et vedvarende forbrug på over 20 genstande om ugen, forværres, hvis personen også bingedrikker.  Men det budskab er ikke trængt igennem til danskerne, viser Järvinens undersøgelse.
- De yngre er helt med på, at det daglige forbrug er skadeligt. Men bingedrinking bliver man ikke afhængig af, så derfor opleves det ikke på samme måde som farligt af de unge.
Den helt store udfordring for Sundhedsstyrelsen er, hvordan man skal komme igennem med budskabet om, at bingedrinking er forbundet med sundhedsskade. De unge tror simpelthen ikke på det, siger Margaretha Järvinen.
- De unge vejer budskabet fra Sundhedsstyrelsen om ikke at drikke over fem genstande, som de ikke er helt overbeviste om, op mod hele festkulturen.
Definitionen på fest er jo netop bingedrinking for dem. Derfor vægter det sociale og det festorienterede også tungt mod det lidt uklare budskab om, at bingedrinking er skadeligt.
Vi mangler det overbevisende argument, som skal gå på præcis hvilke risici, der er forbundet med den måde at drikke på, siger Margaretha Järvinen.

Alkohol med på sundhedsbølgen
Margaretha Järvinen har ikke den gyldne løsning på, hvordan man bryder den gamle opfattelse og øger kendskabet til de sundhedsrisici, som er forbundet med alkohol, men hun ser en mulighed i at hægte budskabet på den sundhedsbølge, som allerede er i befolkningen.
- Vi ved, at det bliver mere og mere udbredt i befolkningen at tænke sundhed og stræbe efter en sund krop, og hvis man kan få knyttet opfattelsen af alkohol op på den kultur og overbevise folk om, at de har det bedre og ser bedre ud, hvis de drikker lidt mindre, tror jeg, at det vil have en effekt, siger hun.
- Man må fortsætte med at oplyse og så være opmærksom på, at befolkningen hænger fast i den traditionelle opfattelse af alkohol, selv om myndighederne har praktiseret en folkesundhedstilgang til alkoholforebyggelse i årtier nu. Alkohol er jo stærkt knyttet til vores sociale liv, og der findes en masse positive grunde til, at vi drikker, som vi vejer sundhedsargumenter op imod, når vi forholder os til alkohol, siger Margaretha Järvinen.

Studiet af storforbrugernes opfattelse af risiko er en del af projektet Storforbrugere af alkohol & risikohåndtering, som er finansieret af Trygfonden.

Margaretha Järvinen Hun har været professor ved SFI og Sociologisk Institut ved Københavns Universitet siden 2002.

Margaretha Järvinen beskæftiger sig blandt andet med risikosociologi, misbrugsforskning og unge, alkohol og stoffer.

Find artiklen:

Margaretha Järvinens artikel ’A will to health? Drinking, risk and social class’ er publiceret i tidsskriftet Health, Risk and Society, volume 14, issue 3, 2012.

Artiklen kan købes på www.tandfonline.com