magasinet-rus.dk

Forside Behandling Ambulant Alkohol giver travlhed på skadestuen

Alkohol giver travlhed på skadestuen

Udskriv

Mange af de skader, som behandles på skadestuen, skyldes druk.. Alligevel sker der ingen systematisk registrering af skaderne.

altSammen med sine kollegaer tager akutsygeplejerske Christina Krak på Skadestuen i Aarhus sig årligt af omkring 55.000 patienter fra Aarhus og omegn.
Arbejdet spænder fra voksne i yderste livsfare til børn, der blot har fået en bule.
En stor del af de skader, som behandles på skadestuen, skyldes imidlertid, at folk har drukket for meget alkohol eller taget andre rusmidler.
- Især fredag og lørdag nat, men nogle gange også natten efter torsdag, giver det travlhed. Det drejer sig mest om unge, der har drukket så meget, at man ikke længere kan komme i kontakt med dem, fortæller Christina Krak.
Hun tilføjer, at det kan være livsfarligt, hvis den berusede ligger på ryggen, fordi der så er risiko for at blive kvalt i opkast.
- Nogle af de meget berusede indlægger vi til observation, men hvis der er en ædru person til at holde øje med vedkommende, får de ofte lov til at komme hjem og sove rusen ud.

Velkendte ansigter
De kroniske alkoholikere udgør en gruppe for sig selv blandt skadestuens patienter.
- De er efterhånden kendt af personalet og kan dukke op på alle tider af døgnet og alle ugens syv dage. I nogle perioder har de det rigtig skidt og er nærmest bevidstløse af druk. Det er patienter, som er syge af kronisk misbrug, ofte mennesker, hvor livet er gået skævt, og som lever på gaden eller ud og ind af herberger, forklarer Christina Krak.

Afledte skader
En meget udbredt gruppe patienter på skadestuen er dem, der kommer ind med skader, som de har fået, fordi de har været påvirket af alkohol.
- Man falder nemmere og slår sig, når man har fået noget at drikke. Og man kommer også nemmere op at slås, så meget af det, vi behandler fredag-lørdag nat, er også følger af vold, siger Christina Krak, som ud fra det, hun hører under behandlingen, ser en klar sammenhæng mellem alkohol og skader.
- Jeg har nogle gange på nattevagter i weekenderne tænkt, at hvis folk ikke havde drukket alkohol, taget stoffer eller på anden vis opført sig uansvarligt, så havde vi næsten ingen patienter haft.

altFestuge og juleøl
Christina Krak har arbejdet på skadestuen i lidt over fire år.
I den tid har hun ikke oplevet nogen nævneværdig ændring i antallet af alkoholrelaterede skader. Til gengæld har hun og skadestuens øvrige personale fået erfaring i at forudsige de travle perioder og sætter så ekstra bemanding på.
- Foruden weekendnætterne har vi typisk travlt i festugen og ved andre arrangementer, hvor mange mennesker er forsamlet. Nytårsaften er nok den aften, hvor vi har travlest med folk, der har drukket for meget, vurderer specialsygeplejersken.
- Måske kun overgået af den aften i december, hvor juleøllen lanceres. Den kan nogle gange være værre, tilføjer hun.

Trækker mange ressourcer
Christina Krak understreger, at alle med skader selvfølgelig skal behandles, men af og til føler hun en vis harme.
- Jeg har flere gange oplevet især kvinder, som har drukket så meget, at de falder om på gaden. Efter en halv time på skadestuen kan de måske sendes hjem igen, men har både lægebil og ambulance været tilkaldt, er det rigtig mange ressourcer, der sættes ind. Når folk er faldet, kan det også være svært at vide, om de er omtågede, fordi de har slået hovedet, eller fordi de er fulde. Så der bliver også scannet en hel del mennesker på den konto.

Ingen konsekvent registrering
Heldigvis er de fleste skader i forbindelse med alkohol mindre alvorlige, men det reelle omfang kendes ikke. - Er folk syge af alkohol, noteres det på skadeskortet, men ellers sker der ingen systematisk registrering af skader på grund af alkoholpåvirkning, fortæller Christina Krak.
Derfor er der også tale om et skøn, når man i rapporten ”Ulykker i Danmark 1990-2009” vurderer, at ca. otte procent af skadestuekontakterne i 2009 var påvirkede af alkohol.
- Alkoholpåvirkning bliver ikke registreret konsekvent på skadestuerne, for man laver jo ikke blodprøve på folk, når de kommer ind. Derfor er det en svær faktor at belyse, men vi forsøger at gøre det i et separat afsnit, forklarer seniorforsker Bjarne Laursen fra Statens Institut for Folkesundhed, som står bag rapporten.
Ud over de 10.000 skadestuebesøg, som skyldes at folk har drukket for meget, skønner Bjarne Laursen, at der årligt er yderligere 40.000 besøg på grund af alkoholrelaterede skader.

Menneskelige omkostninger
Rapporten har til gengæld klare tal på, at alkohol spiller en stor rolle især i dødsulykker.
Det fremgår nemlig, at 17 procent af de dræbte i trafikken i 2009 var alkoholpåvirkede, og 25 procent af alle trafikuheld med dræbte var spiritusuheld.
Disse unødvendige menneskelige omkostninger møder personalet på skadestuen jævnligt.
- Efter et biluheld med spirituskørsel stod jeg f.eks. på traumecentret ved en ung mand, som var så skadet i hovedet, at han ville dø af det. Og så kan man godt føle harme. For det er så unødvendigt, at så mange mennesker skal blive kede af det, siger Christina Krak.

* Alkohol er relateret til 28.000 hospitalsindlæggelser årligt, 10.000 skadestuebesøg og 72.000 ambulante
besøg.
* Sundhedsvæsenets årlige nettoomkostninger relateret til alkohol er 597 mio. kr.
* Udover sygdom er der en øget risiko for trafikulykker, selvmord og vold ved et stort alkoholforbrug.

Kilde: Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, kan downloades her