magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse National Forebyggelsen ud af elfenbenstårnet

Forebyggelsen ud af elfenbenstårnet

Udskriv

altVi eksperter spilder kræfterne på at tale til os selv, siger FOA-konsulent om forebyggelsen i Danmark.

Tyve pct. af danskerne ignorerer alle gode sundhedsråd. De ryger, drikker, spiser usundt og motionerer ikke. Mens resten af befolkningen bliver sundere, dør hver femte dansker tidligere og har det dårligere, mens de lever. Forskere og sundhedseksperter har i flere år åbent erkendt, at man ikke ved, hvad man skal gøre, og dømt denne gruppe ’svær at nå’.

Specialkonsulent i FOA Jens Folkersen retter imidlertid kritik mod forebyggerne selv, som ifølge ham sidder i et elfenbenstårn på tryg afstand fra den verden, der omgiver den gruppe, der lever mest usundt.
I virkeligheden vil de 20 pct. også gerne være sundere og have det bedre, viser befolkningsundersøgelser, men forebyggelsesindsatsen bliver designet til at nå dem, der i forvejen klarer sig godt, og mangler fokus på de reelle barrierer for gruppen af danskere, som er dårligt uddannet, lavt lønnet og i besiddelse af færrest privilegier. Vi risikerer, at samfundet knækker over, hvis man ikke ændrer strategi i forebyggelsen, siger specialkonsulenten, som har arbejdet med sundhed og sociale forhold i fagbevægelsen de sidste 20 år.

- Sundhedsministeren har lige afsat 300 mio. kr. til forebyggelse og det er en god idé, men forebyggelse skal gribes rigtigt an, hvis det skal have en virkning for alle. Ingen af de tiltag, man har sat i gang de sidste 10-15 år, har rent faktisk været målrettet dem, der har størst behov. Tilgangen i materialet er ikke målrettet og tænkt ind i den ramme, der omgiver dem, der har en dårlig sundhedstilstand. Man bygger indsatsen på generelle koncepter om, at problemet er individuelt, og at viden skaber adfærdsændringer, men det er en læringstilgang, som ikke bider på de her grupper. Vi har akademiseret indsatserne på en måde, så de har fjernet sig fra dem, man gerne vil nå, siger Jens Folkersen.

Viden er ikke nok
Kampagner, der er baseret på oplysning om usund adfærd, preller af på mennesker med en praktisk og erfaringsmæssig tilgang til verden, mener han.  
- Man siger i læringsteorien, at håndværkere og folk med korte eller ingen uddannelse har en masse skjult viden, mens vi andre har en analytisk viden. Spørger du disse mennesker, om det går ud over sundheden at ryge, så vil de sige ja. Det ved alle i dag. Men der er forskel på, hvad man kan bruge den viden til, og hvordan man kan omsætte den, og den skelnen får vi ikke med ind, når vi laver forebyggelse, og derfor gør kampagnerne det bedre for dem, der i forvejen er godt kørende, mens vi ikke får fat i dem, der har brug for en mere praktisk og gruppeorienteret tilgang til sundhed, siger Jens Folkersen.

Vilkårene står i vejen
En væsentlig hindring for, at den enlige hjemmehjælper og jord- og betonarbejderen begynder at leve sundere, er, at de lever under mindre fleksible forhold end veluddannede mennesker. Derfor skal forebyggerne bruge mindre tid på at formidle viden om sundhed og mere på at sætte sig ind i de vilkår, der gælder for de 20 pct., så man kan komme med reelle tilbud til denne gruppe, mener Jens Folkersen.
Han ser kommunernes tilbud om gratis motion til medarbejderne, som et klassisk eksempel på et skævt sundhedstilbud. Tilbuddet gælder nemlig i mange kommuner kun i tidsrummet 8-16 på hverdage, fordi det var i de timer, kommunerne kunne få den billigste aftale med motionscentrene. Resultatet er, at tilbuddet kun kommer de veluddannede, som sidder på kontorerne til gode, fordi de har fleksibel arbejdstid. Hjemmehjælperen, pædagogen og renovationsarbejderen må sige nej tak, fordi deres arbejde ikke er anlagt, så de kan flekse.  
- Der er behov for, at vi tænker og tilretter sundhedstilbuddene, så de kan bruges af alle. Alene det, at man kunne organisere arbejdet anderledes, så også hjemmehjælperen kan gå i motionscenter, ville gøre en forskel. Hvis vi begynder med at fjerne de strukturelle barrierer, vil vi være godt på vej til at gøre op med uligheden i sundhed, siger Jens Folkersen.

altSkyklapper i systemet
I 2005 udgav undervisningsministeriet en omfattende undersøgelse af danskernes kompetencer på 13 forskellige områder blandt andet på sundhedsområdet. Projektet blev døbt Det Nationale Kompetenceregnskab, men regnskabet indeholder ifølge Jens Folkersen endnu et eksempel på systemets blindhed for, at forskellige grupper i samfundet har forskellige vilkår. Deltagerne i undersøgelsen svarer på, om de er fysisk aktive i deres hverdag, og på baggrund af svarene konkluderer rapporten, at to tredjedele af befolkningen er motionsaktive i et omfang, der svarer til de sundhedsmæssige anbefalinger.
Men præmissen er gal, siger FOA’s sundhedskonsulent. For fysisk aktivitet er ikke lig med motion, og når en stor gruppe af deltagerne boner ud som fysisk aktive, er det på grund af ensidigt gentaget arbejde, som ikke gavner sundheden.  
- Den motion vi andre laver, når vi går en tur eller tager i sportsklubben, er god motion, men andre har en arbejdsmæssig virkelighed, som nok er fysisk aktiv, men som er nedbrydende i stedet for opbyggende. Og selv om det bliver nævnt i en bisætning, ser man alligevel på bundlinjen, at danskerne er fysisk aktive, og derfor kan vi nøjes med en generel forebyggende indsats, siger Jens Folkersen.
Det Nationale Kompetenceregnskab er blandt andet blevet brugt som grundlag for planlægningen af forebyggelsestiltag rundt omkring i landet.
- Der er skyklapper i systemet, så man ikke har øje for de egentlige problemer. Forebyggelsen skal tage udgangspunkt i, hvor folk er. Det lyder simpelt, men hvis man ikke har indsigt i folks hverdag, så hjælper det ikke, at man er professor i folkesundhed på Københavns Universitet, for man vil ikke være i stand til at omsætte sin viden til brugbare råd.
Hvis vi fortsætter uden at have øje for de strukturelle barrierer, så knækker filmen på et tidspunkt på samme måde, som det er ved at ske ved fedme. Så får vi et to- eller tredelt samfund i forhold til sundhed, mener Jens Folkersen.

Ulighed i sundhed

Selv om vi i Danmark har en større grad af social lighed end for eksempel England er uligheden i sundhed ikke væsentligt lavere herhjemme. Tværtimod går udviklingen den anden vej: i 1987 var forskellen i middellevetiden kun fem år mellem den dårligst og bedst lønnede fjerdedel af befolkningen. Nu, 25 år senere er der blevet endnu større forskel i middellevetiden og de rigeste lever nu 10 år længere i gennemsnit.

Kilde: Finn Diderichsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet