magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse National Danmark skal beskytte sine unge bedre

Danmark skal beskytte sine unge bedre

Udskriv
Det mener lederen af WHO’s europæiske alkoholprogram, som også har sat passiv drikning på dagsorden

altAlkohol blev af den ansete non-profitorganisation ’Global Health Research’ i 2006 placeret som den tredje vigtigste årsag til sygdom og død i verden.
På førstepladsen lå dengang underernæring og usikker sex.
Om ganske kort tid kommer der en ny opgørelse, og lederen af WHO’s europæiske alkoholprogram, den danske læge Lars Møller, venter spændt på at se, om det stigende forbrug i Indien og Kina har rykket alkohol længere op på listen over sygdomsårsager, eller om den finansielle krises dæmpende effekt på forbruget i Europa har givet en lavere placering.

Gode muligheder i Danmark
I sit arbejde skal Lars Møller koordinere undersøgelser og dokumentation af konsekvenserne af alkoholforbruget i Europa.
Han skal desuden forhandle med landenes sundhedsmyndigheder og rådgive og støtte dem i deres forebyggende indsatser.
I forhold til Danmark undrer den europæiske programchef sig over, at der ikke er politisk interesse for at dæmpe alkoholforbruget blandt de unge.   
- Det punkt, hvor vi skiller os mærkbart ud fra de andre Vesteuropæiske lande, er de unges alkoholforbrug, som er voldsomt højt, og jeg kan ikke forstå, at man ikke fra politisk side ser det som et problem, man vil gøre noget ved, siger Lars Møller, som mener, at der er gode muligheder for at dæmpe forbruget herhjemme gennem enkle indsatser.

Højere aldersgrænser
Ifølge Lars Møller kunne danske unges forbrug dæmpes, hvis det blev lidt mere besværligt at få fat i alkohol.
I dag er 16 års-grænsen for køb af øl medvirkende til, at der er et stort drikkepres på de unge allerede på ungdomsuddannelserne, siger han.
- En 16-årsgrænse for nogle produkter dur overhovedet ikke.  Den er vildledende for dem, der skal sælge alkoholen, og giver alt for let tilgang til alkohol for de unge. Hvis man ikke har en klar markering i samfundet af, at man ikke ønsker, at unge under 18 år drikker alkohol, så får vi det heller ikke ud af skolerne.

Væk fra uddannelsesstederne
Alkoholudskænkning på uddannelsessteder er et særligt dansk fænomen, som forbavser Lars Møllers internationale samarbejdspartnere, når han fortæller om det.    
- Udlændinge kan overhovedet ikke forstå, at man har tilladelse til at drikke på uddannelsesinstitutioner i Danmark, fortæller han og tilføjer:
- Jeg synes, at man skal beskytte de unge, og der er vældigt stort gruppepres på dem i skolen for at drikke, siger Lars Møller.

Højere priser
Priser er et andet håndtag, danske politikere kunne skrue på, hvis de ville dæmpe forbruget, mener Lars Møller. I sommer dokumenterede dagbladet Politiken, at prisen på alkohol ikke har fulgt de generelle prisstigninger i samfundet, men faktisk er faldet med 12 pct. siden år 2000.
I samme periode er forbruget af alkohol ikke steget, og ifølge Lars Møller er den mest sandsynlige forklaring på det, at prisen har nået et leje, der er så lavt, at den ikke har nogen betydning for, om vi drikker eller ej.  
- Det er blevet meget nemt at være storforbruger i Danmark, og det bør man modvirkee lidt mere ved at forhøje priserne.
Når vi har problemer med, at de unges forbrug ligger meget højt i forhold til andre lande, er det helt givet på grund af, at priserne er så lave.
Unge er meget følsomme over for priser, og af den grund bør man også prøve at holde priserne høje, siger Lars Møller.
Han mener, som minimum, at prisen på alkohol bør følge den almindelige prisudvikling, og det samtidig kan være en god idé at sikre, at det ikke er muligt for supermarkeder at dumpe priserne. I England og Skotland har man sat en nedre grænse for priserne ved at vedtage en minimumpris per gram alkohol – et politisk værktøj, der i modsætning til afgifter sikrer et vist prisniveau.

Frygten for grænsehandel
altForeløbig har danske politikere afvist at røre ved priserne med den begrundelse, at prisstigninger vil få danskerne til at køre over grænsen og handle. Men frygten er overdrevet, siger Lars Møller.
- De unge kører ikke over grænsen og køber alkohol og laver et lager derhjemme til dårlige tider. De køber alkohol et par timer før, de skal bruge det. Grænsehandel er et meget ømt punkt for politikerne, men problemets omfang er klart overvurderet, siger Lars Møller.

Passiv drikning
Senest har Lars Møller været med til at sætte de skader, som alkoholpåvirkede mennesker forvolder andre, på programmet.
For første gang forsøger WHO nemlig at opgøre de passive skader ved alkohol og har givet ’Harms to Others’ sit eget afsnit i organisationens overbliksrapport Alcohol in the European Union om forbrug, skader og forebyggende tiltag fra 2012.   
- Vi har taget de passive skader med, fordi de var et meget stærkt argument over for tobakken. Dengang regnede man med 200 dødsfald om året i Danmark på grund af passiv rygning, og det havde stor betydning for oprettelsen af røgfri miljøer.
Man kan forestille sig, at det vil have effekt, hvis man på samme måde kan påvise, at passiv drikning påvirker andre, siger Lars Møller.
Og det ser ud til at være muligt. Arbejdet med at dokumentere de passive skader ved alkohol er dog stadig i startfasen. I WHO’s første forsøg på at sætte tal på de passive skaders omfang har organisationen desuden begrænset sig til at se på fosterskader og ofre for vold og trafikulykker. Man ønsker at lægge ud med præcise og hårde tal, forklarer Lars Møller.

Skader på højde med tobakkens
WHO’s opgørelse viser, at en relativt stor andel af alkoholskader i Europa rammer uskyldige.
Alkoholskader gøres op i tabte leveår, og samlet set løber tabet op på 4,5 mio. tabte leveår i Europa, langt størstedelen blandt mænd.
Og de passive skader fylder i statistikken. Ifølge WHO’s nye opgørelse dækker 4 pct. af de tabte leveår blandt kvinder og 7 pct. blandt mændene over mennesker, som er døde eller invalideret enten som følge af vold, trafikulykker, som er forårsaget af en beruset person eller som følge af alkoholskader i fosterstadiet. Det er bemærkelsesværdigt, siger Lars Møller.
- Tallene for passive skader er lige så høje og måske også højere, end de var for tobak, så det burde gøre indtryk. Det er jo noget, man kan gøre noget ved, siger han.

Lars Møller er en af de få danskere, der arbejder som professionel i WHO. Fra et lille kontor i WHO’s bygning på Østerbro har han siden 2008 ledet  verdenssundhedsorganisationens europæiske alkoholprogram.

Han har doktorgrad i medicin, er uddannet som speciallæge i samfundsmedicin og har Diploma of Public Health. Han har tidligere arbejdet i den danske sundhedsstyrelses forebyggelseskontor.   

Lars Møller står blandt andet bag WHO-rapporten Alcohol in the European Union, hvor en række af verdens førende alkoholforskere har bidraget med data om forbrug og alkoholskader og forslag til evidensbaserede indsatser og politikker.

Rapporten kan downloades her.