magasinet-rus.dk

Forside Forebyggelse Kommunal Bornholm skaber alkoholfri miljøer for børn

Bornholm skaber alkoholfri miljøer for børn

Udskriv

Kommunerne spiller en central rolle i alkoholforebyggelsen - men der er også brug for at udstikke en national kurs, mener Bornholms borgmester.

altHvert niende barn på Bornholm vokser op i en familie med alkoholproblemer.
Statistisk betyder det, at to børn i hver skoleklasse på øen har alkoholproblemer helt inde på livet.
- Det er kommunens opgave at bygge så meget frirum som muligt op omkring de børn, og give dem en pause, så de har en chance for at gå en anden vej end forældrene, siger borgmesteren i en af landets måske mest belastede udkantskommuner, Winni Grosbøll (S).  
- Børn vælger ikke selv at vokse op i en familie, hvor alkohol er et problem, og derfor har vi som samfund et ansvar for at være med til at forebygge, at det sker, siger Winni Grosbøll.

Udkantsudfordringer
Det er ikke til at se det, når man flyver ind over Bornholm en solrig sensommerdag med hvide skumtoppe på Østersøen, eller når den samlede danske presse rapporterer fra Folkemødet, som er et af de mest populære initiativer i Danmark de sidste ti år. Men Bornholm er en ø med store sociale udfordringer. Befolkningen er traditionelt ufaglært eller lavt uddannet, og indtil midt-firserne kunne man leve et godt liv sådan. Fiskeindustrien på øen kastede rigeligt med jobs af sig til at brødføde befolkningen.
Det gode liv stoppede imidlertid brat, da fiskekvoter satte en stopper for fiskeriet og efterlod en uuddannet befolkning uden indtjening. Siden har øen kæmpet med de samme sociale og økonomiske udfordringer som andre kommuner i udkanten af landet.
Helt efter bogen ’bon’er’ arbejdsløsheden og det lave uddannelsesniveau ud på sundhedsbarometeret. Den nationale sundhedsprofil viser, at hver syvende bornholmer over 16 år har mindst tre kroniske sygdomme.
Derfor ligger forebyggelse af sygdom højt på kommunens dagsorden, og alkohol ligger særligt højt. Blandt andet fordi alkohol har vist sig at være en væsentlig årsag i næsten halvdelen af de sager, Bornholms Regionskommune behandler.
I 2008 nedsatte kommunen derfor i samarbejde med det lokale erhvervsliv og Sundhedsstyrelsen Bornholms Alkoholråd og lagde en fælles plan for, hvordan man dæmmer op for alkoholforbruget på øen.
- Til forskel fra alle andre livsstilssygdomme har alkohol nogle voldsomme sociale konsekvenser. Der ligger tragedier med familieopløsninger og børnesager bag alkoholstatistikkerne, og det vil være fantastisk, hvis man kan knække den side af den sociale arv, siger Winni Grosbøll.

Personalet skal uddannes
Som led i alkoholhandleplanen har Bornholms Regionskommune sat gang i to omfattende uddannelsesprogrammer. I nattelivet skal alt barpersonale gennem et kursus i ansvarlig udskænkning, hvor man blandt andet lærer at tale konflikter ned og vurdere, hvornår en person er for beruset til at få udskænket mere.
Fremover vil bevillinger kun blive udstedt og fornyet til udskænkningssteder, hvor personalet har været på kursus. For at understøtte barpersonalets indsats har kommunen sat ekstra mange natbusser, som kan bringe festende mennesker hjem til alle kroge af øen.
- Det var en måde for os at skabe et tryggere miljø i nattelivet. Formålet har ikke været at fjerne alkoholen, men at tage toppen af fuldskaben og skabe et miljø, der er præget af knap så megen vold og sanseløs beruselse, siger Winni Grosbøll.
Det andet store uddannelsesprogram er for kommunens eget frontpersonale. Pædagoger, lærere, sundhedsplejersker og socialrådgivere skal lære, hvordan man tager en samtale med de borgere, som de er i daglig kontakt med, når de får mistanke om at personen har problemer med alkohol.    
- Kommunen er helt central i forhold til at løse de her problemer, for vi har rigtig mange kontaktflader med borgerne. Vi kommer i rigtig mange hjem via sundhedsplejersker, familierådgivere og sagsbehandlere.  Pædagogerne i børnehaver og vuggestuer har et nært og tillidsfuldt forhold til familierne, og de er en vigtig nøgle, for de ved, når en familie ikke fungerer og kan se, når der tegner sig et billede af et alkoholmisbrug, siger Winni Grosbøll.
altOpgaven er ikke kun faglig, men handler også om som menneske at være i stand til at tage en svær samtale, og mange frygter at ødelægge tillidsforholdet til forældrene. Men uddannelsen skal klæde personalet på, så de føler sig sikre på deres observationer og rustet til at tage snakken, siger borgmesteren.

Skab et frirum
Et andet vigtigt led i Bornholms plan er at skabe miljøer, hvor børn og voksne kan være sammen, uden at der er alkohol involveret.
I første omgang er det sket ved at gøre alle kommunale arrangementer, hvor der er børn til stede, alkoholfri.
Der må hverken drikkes øl til arbejdsdagen i vuggestuen eller et glas rødvin til skolefesten. Winnie Grosbøll har ikke tal på, hvor mange gange hun har diskuteret med borgere, om de nye regler er et indgreb i den personlige frihed, men for hende er det meget enkelt.    
- Det er ikke et indgreb i friheden, at vi en lørdag formiddag til en arbejdsdag med forældrene siger, at der ikke skal drikkes alkohol. Det er en vuggestue, og derfor serverer vi kaffe, siger Winni Grosbøll.
- Bornholm er et socialt udsat område, som er præget af, at mange familier har brug for hjælp. Det betyder også, at vi har mange børn i vores skoler og vuggestuer, der har problemer med alkohol helt inde på livet, og det skal de ikke konfronteres med til en fest på skolen. Hvis vi kan være med til at skabe et frirum for de børn, så synes jeg faktisk, at det er vigtigt, siger Winni Grosbøll.    

Plan fra staten efterlyses
Winnie Grosbøll er overbevist om, at landets kommuner skal spille en central rolle, og kan gøre rigtig meget for at dæmpe alkoholforbruget i Danmark, men hun efterlyser også visioner på nationalt plan.
- Jeg kan ikke forstå, at man ikke fra statslig side tænker nogle tanker om, hvad man mener om alkohol. Der er jo ikke udstukket statslige retningslinjer for, hvordan alkoholmisbrug skal håndteres i Danmark, siger Winni Grosbøll.
altHun mener ikke, at det krav, der findes, til kommunerne om at levere alkoholbehandling er nok.
- Man har ikke defineret, hvad god alkoholbehandling er, og hvad man vil have fra kommunerne. Der mangler et fokus fra sundhedsstyrelsen på, hvad man vil, før sygdommen opstår. På Bornholm har vi valgt at lægge et stort stykke arbejde i indsatsen mod alkoholproblemer, fordi vi synes, det er vigtigt og kan se store gevinster både for borgerne og for vores økonomi. Men det er rent faktisk op til den enkelte kommune at bestemme, hvor langt man vil gå.
Jeg kunne godt tænke mig nogle grundlæggende tanker fra de statslige sundhedsmyndigheder om, hvad man vil med alkoholområdet, siger hun.

Arbejdet er ikke slut
Bornholms borgmester ser endnu flere muligheder for at tage fat på alkoholforbruget i kommunen fremover. Bevillingsrådet har diskuteret muligheden for at lade natbevillinger gå til kl. 2 i stedet for kl. 5, og den diskussion er ikke slut. Politirapporterne viser, at skader og konflikter i nattelivet ofte sker hen på morgentimerne, og det er stadig en overvejelse at forebygge disse skader ved at lukke beværtningerne et par timer før.
Derudover skal kommunen fortsætte en dialog med både uddannelsessteder og idrætsforeningerne, hvor en stor del af udskænkningen på øen finder sted i forbindelse med fester og fredagsbarer. Kommunen kan ikke stille samme krav her om uddannelse af personalet, som til resten af øens natteliv, da festerne er lukkede og kører uden bevilling. I stedet er kommunen gået i dialog med skolerne og har allerede haft enkelte festudvalg på kurset i ansvarlig udskænkning, og det arbejde kommer til at fortsætte.  

-Winni Aakermann Grosbøll, som er uddannet cand.mag., blev borgmester i Bornholms Regionskommune d. 1. januar 2010, valgt for Socialdemokraterne. Hun er 36 år og barnefødt på øen.


Fakta:
- Bornholms Regionskommune nedsatte i 2008 Bornholms Alkoholråd for at formulere en fælles plan for en indsats mod alkoholproblemer på øen.
- Winni Grosbøll er formand for rådet, hvor der også sidder repræsentanter fra politiet, erhvervsskolerne, gymnasiet, idrætsforeningerne, DGI, Horesta, restauratørerne, de praktiserende læger og TUBA
- Rådet har vedtaget en plan med fem indsatsområder: Tilgængelighed, de professionelle funktioner, institutioner, den kommunale arbejdsplads og alkoholrådgivning og behandling.